fredag den 10. november 2023

Farvel til facebook

Fra i dag er Knarbjerg Banen ikke længere at finde på facebook.
Energien vil i stedet blive brugt på lidt flere opdateringer her på siderne.

Derudover vil jeg også lave flere opslag i de to forummer "Sporskiftet" og "Signalposten", som jeg føler passer lidt bedre til mit temperament, end facebook gør.
 

Travlhed på Knarbjerg V


fredag den 6. oktober 2023

Forkanter giver et mere færdigt indtryk

 I løbet af sommeren har jeg monteret malede forkanter på det meste af banen.
 


Forkanterne er med til at give rummet et mere færdigt og ordentlig udtryk, som gør det meget rarere at opholde sig i. Også selvom selve bane og dens landskab slet ikke er færdigt.

 


 


torsdag den 6. april 2023

Broen over Knarbjerg Fjord

Det er blevet besluttet at forlænge prøvestrækningen helt til Knarbjerg, og det fører banen hen over et af de stykker, jeg glæder mig allermest til at lave landskab på, nemlig Knarbjerg Fjord.
I stedet for at lave en midlertidig bro over fjorden, valgte jeg at gå i gang med den "rigtige"bro, hvilket har givet et behageligt afbræk i træ arbejdet😁
 

Prøveopstilling af broen set i retning mod Faurby

Prøveopstilling af broen set i retning mod Knarbjerg


søndag den 26. marts 2023

Nyt overblik over Knarbjerg Banen

 I forbindelse med opdatering af sporplanen med de seneste ændringer, har jeg lavet en "strækningsoversigt, som gør det lidt lettere at se hvordan, stationerne ligger i forhold til hinanden
 

 
Strækningsoversigt 



onsdag den 8. februar 2023

Opdateret juni 2025 - Piko sætter ny standard for lyd til danske lokomotiver

Så kom den nye DSB My 1147 fra Piko til maskindepotet i Knarbjerg - og hvilken maskine...
(Opslaget er opdateret med ny holdning og konklusion nederst i opslaget - juni 2025)

 


Der har allerede været vist en hel del billeder på nettet, som viser hvor flot en model, Piko er kommet ud med, så jeg vil ikke bringe helt så mange billeder, som jeg plejer ved anmeldelser af trækkraft.

Lad det være sagt straks - jeg er temmelig imponeret over lokomotivet og ikke mindst lyden, som er noget, jeg aldrig har hørt før.
Det har altid irriteret mig at, lyden i dekoderne har været bundet op på, hvilket køretrin håndregulatoren stod på, så motoren kører med høje omdrejninger hele tiden, når lokomotivet er i bevægelse. Virkelighedens lokomotiver, lader jo kun motoren arbejde, når det er nødvendigt, og ellers kører den i tomgang eller ved lave omdrejninger.

Teknologien har i mange år, gjort det muligt at lave lydene rigtige, så det er ikke der, årsagen skal findes til at, vi har skulle vente så mange år på en ordentlig lyd.

Men nu er Piko gået foran og er kommet med noget af det bedste lyd, jeg endnu har hørt, så håber jeg bare at, "Danske Lok Sounds" og andre følger med og opdatere deres lydfiler😉

Maskinen er dog ikke perfekt og, der er et par ting, som undrer her i Knarbjerg men, dem vender jeg tilbage til.

Køreegenskaberne er fantastiske og, når lyden er slået fra, kører lokomotivet stort set lydløst.
Trækkraften er betydelig (Jeg har ikke testet præcist hvor meget, den kan trække men rigeligt til mit behov)
Målevognen kom op på 137 km/t på flad bane

Modellens detaljer:
Noget af det første jeg lagde mærke til, var gitrene på siderne med de karakteristiske vanger synlige gennem gitteret. Det er det flotteste, jeg har set.

 

De gennembrudte gitre på siderne, er det flotteste,
vi har set i Knarbjerg til dato

 
Førerrummene er meget detaljerede

Ud af de mange flotte detaljer, er der et par stykker, som undrer mig:
Antennerne på taget samt ITC stikket på fronten er "skrigende" hvide og lyser op på en, for mig, helt forkert måde. På de få billeder, jeg har kunne finde af 1147 med ITC stikket før, det kom bag en klap, er der ikke antydning af lys farve.
 
Antennerne på taget og ITC stikket på fronten er hvide.
Hvorfor???
En anden detalje, som egentlig er ret flot, men så alligevel ikke, er den lille "windbreaker" ved siden af vinduet i førersiden.
I virkeligheden er det et stykke glas, som kan slås ud, så vinden ledes væk fra vinduet.
Men på modellen er det lavet med aluminiumsoverflade, selvom det sagtens kunne være lavet af et stykke gennemsigtigt plast
 
Den lille "windbreaker" ved vinduet burde være lavet
af et lille stykke gennemsigtigt plast

Både antennerne og "windbreakeren" kunne så nemt, og uden meromkostninger, være lavet, så de passede til den flotte model

Påskrifterne virker forkerte. Det er som om, fonden er lidt for tyk.
Helt galt er det gået på fronten, hvor S'et er blevet lidt mindre end de andre bogstaver.
 
Påskrifterne er ikke ramt helt rigtigt.
Bl.a. er S'et på fronten lidt mindre end de andre bogstaver


Vinduesviskerne er meget flot udført men, de er af metal og, som det fremgår af flere af billederne her, kommer man nemt til at ridse vinduerne, hvis man ønsker at ændre på deres position
 
Det flotte vinduesviskere er lavet af metal

Lyden:
Jeg har tidligere skrevet at, jeg ikke ville købe flere maskiner med lyd fordi, lyden alligevel ikke opfører sig på samme måde, som hos forbilledet.
Dét har Piko rykket en del ved med deres lyddekoder i denne maskine.

MEN lad os lige tage det negative først:

  • Fløjten - eller hvad man nu skal kalde den lyd, maskinen frembringer, når man trykker på F2 - er ganske enkelt ikke noget, man ønsker at udsætte andre mennesker for og, den minder ikke det fjerneste om lyden fra en fløjte på noget dansk lokomotiv.
  • Radiomeldingerne burde også findes på dansk, når det nu er et dansk lokomotiv.
  • Motoren går lige lovligt hurtigt op i stilling 8 ved de lave hastigheder.
  • Som ved tidligere lyde, er denne også optaget på en maskine, som holder stille uden, der er belastning på motoren, hvilket giver en lidt forkert lyd.

Men når det er sagt, så er lyden af My 1147 noget af det mest suveræne, jeg endnu har hørt.
Bedøm selv i videoen her under.
Videoen er optaget håndholdt med mobiltelefonen med de begrænsninger i lyd og billedkvalitet, det nu medfører.

Helt genialt er det at, man nemt og hurtigt kan justere lydens styrke med funktionstast F-17👍👍👍

 


Konklusion:
Piko har leveret en utrolig flot model men fremragende køreegenskaber og en helt suveræn lyd, som jeg håber Danske Lok Sounds og andre tager ved lære af.

Efter at have kørt med lokomotivet nogen tid, og især efter at, Piko i 2024 kom med en ny udgave af maskinen i brunt design, blev jeg mere og mere træt af den oprindelige lyd.
Min fascination drejede sig mest om den måde lyden afpassede sig efter hastighed og belastning, og ikke så meget selve motorlyden, som, især ved høje omdrejninger, ikke lød helt som en MY'er alligevel.

Derfor har jeg her i foråret 2025 besluttet at lægge en Loksound 5 dekoder med ny lyd i begge mine Piko maskiner.
Valget er faldet på en lydfil til det amerikanske marked med lyden fra en 16 cylindret EMD 567C motor, svarende til dem, som lå i MY'eren.
Grunden til at, jeg har valgt en lydfil målrettet det amerikanske marked er at, de indeholder en såkaldt "Drive Hold" funktion, som gør det muligt at styre hastigheden på lokomotivet og hastigheden på lyden mere individuelt.
Virkelighedens lokomotivmotorer kører jo kun op i omdrejninger når, der skal produceres strøm til banemotorerne. Ofte går lokomotiverne hurtigt ned i tomgang efter at være kommet op i den ønskede fart, for så at udnytte inertien fra vægten af lokomotivet til at komme fremad.
Dette er det muligt at simulere med "Drive Hold" funktionen i dekoderen.

Jeg har lavet en lille video, som demonstrerer den nye lyd i Pikos MY, som kan ses
HER


lørdag den 17. december 2022

Glædelig jul

 Knarbjerg Banen ønsker alle en rigtig glædelig jul og godt nytår



Tak til alle, som fulgte banen i 2022, selvom det blev et år præget af opløsning og nedbrydning af den gamle bane.


På gensyn i 2023 hvor opbygningen af den nye bane vil fortsætte. Anlægsarbejderne skrider stødt og roligt fremad og, hvis alt går vel, vil de første skinner være lagt med udgangen af januar. Mere om det en anden gang

Hilsen Knarbjerg Banen

fredag den 16. september 2022

Ny D-maskine fra Hobbytrade

Hobbytrade har netop udsendt et genoptryk af deres meget vellykkede D-maskine, og her er en kort præsentation af det nye lokomotiv, holdt op imod det gamle.
Det er den samme form der er brugt, som tidligere men, der er dog foretaget et par ændringer.


Den nye D-maskine
fra Hobbytrade

Dekoder:
Det forekommer mig lidt mærkeligt at man, i 2-skinne udgaven, skal købe en en dekoder løst ved siden af mens 3-skinne folket får en dekoder med.
Men så kan man jo til gengæld selv vælge, hvilken dekoder man ønsker.

Der er gjort plads til en af de nyere "sukkerknalds højttalere" men, man skal selv købe en og lægge i hvis, man ønsker lyd i maskinen.

Motor:
En af de nye ting skulle være en ny og bedre motor men, en test af den må altså vente til en anden dag.
Da Knarbjerg Banen er under ombygning i denne tid, har det ikke været muligt at teste køreegenskaberne.

Vægt:
På min køkkenvægt vejer den nye maskine 2 gram mere end den gamle, hvilket nok kan tilskrives unøjagtigheder i veje metoden.
Hobbytrade har altså ikke gjort noget for at øge vægten af lokomotivet og dermed forbedre trækegenskaberne.

Lys:
Der er to lanterner foran på maskinen med lys, når toget kører fremad.
Den enlige lanterne bag på tenderen er også i den nye version uden lys, så man selv må igang med at trække ledninger, hvis man ønsker lys i den.

Det første man lægger mærke til, når man tager lokomotivet ud af æsken, er farven.
Hobbytrade har valgt at give maskinen en lidt grålig nuance, i stedet for den helt sorte og, den virker lidt mere mat i farven.
På nogle af billederne i dette opslag, virker farven mere grå, end den er i virkeligheden men, der er en tydelig forskel i farven på ny og gammel.
 
Den nye maskine til højre.
Bemærk farveforskellen

Den lidt lysere farve gør at detaljerne træder tydeligere frem men, jeg kan ikke rigtig blive enig med mig selv om, den klæder maskinen.

Påskrifterne har fået en opgradering og står flot på maskinen

Påskrifterne er flotte, men virker lidt store i skriften

På de gamle D-maskiner var farven lidt fesen

 
Også det med småt, står tydeligt - hvis man altså har gode øjne😉


Nummeret på fronten er lykkedes rigtig
godt i den nye version

Den gamle version
 


På den gamle version, var pufferne metalblanke. Det har man fået rettet i den nye udgave, så de er mørke.

Hjulene på den gamle version var malet pænt sorte.
Det har man desværre valgt at spare væk på den nye version, hvilket er synd, da det ikke er så kønt.

 
På den gamle version var drivhjulene malet sorte, hvilket gav et rigtig flot udseende

 
På den nye version har man desværre sparet på malingen af drivhjulene

 



Konklusion:
Det er svært at drage en fornuftig konklusion, når maskinen ikke har været ude på lidt længere skinner med noget på krogen.
Men jeg har altid været meget glad for D-maskinen fra Hobbytrade, selvom den har en begrænset trækkraft.
Jeg kunne godt have tænkt mig at, man havde opgraderet lyset i lanternen på tenderen og øget vægten lidt. Men det er stadig et super flot og vellykket lokomotiv og, det er ikke ændret i den nye version, som jeg glæder mig til at kunne spænde for nogle af de mindre godstog på Knarbjerg Banen en gang i fremtiden.