lørdag den 8. august 2020

Sommerstatus på Knarbjerg Banen

Der er i løbet af sommeren udført følgende arbejder på banen:

(Et par af emnerne er uddybet længere nede)
  1. Opsat yderligere fem stik til kørekontrollerne langs med anlægget.     Prøvekørslen i februar viste at, der manglede stik især omkring Knarbjerg Station

  2. Lavet et ekstra depotspor på Knarbjerg Station.
    Også her viste testen i februar at, de eksisterende spor ikke var helt nok

  3. Udarbejdet køreplan, som kan beskæftige 3 mand.
    Der arbejdes nu også på køreplan til 4-6 mand med udgangspunkt i 3-mands planen således at, antallet af tilmeldinger til en køredag afgør hvilken plan, der køres efter.

  4. Der er lavet vognkort og fragtsystem til godsvognene, som løber over 12 køredage.

  5. Lavet lidt landskabs arbejde på Günthers Industrier i Skovsør

  6. Sidst, men ikke mindst, er der gennemført yderlige to testkørsler af køreplan og fragtsystem.
    Begge testkørsler var vellykkede og, med nogle få justeringer er planerne klar, så banen kan sættes i drift og, der kan komme gang i mere regelmæssig afholdelse af køredage.

Køreplanen:

Den grafiske køreplan er lavet, så den giver et samlet billede og viser alle tog på både privatbanen og statsbanen
Planen kan afvikles af 3 mand på ca 2 timer og, hver "tur" har sin egen farve i grafen.
Der er en "rød" tur og en "blå" tur, som kører tog og, derudover er der en fast mand, som rangerer på Knarbjerg Station og styrer trafikken ind og ud af stationen

 Grafen er lavet, så den giver et samlet billede og viser alle tog på både privatbanen og statsbanen

Til hvert tog hører en arbejdsplan, som beskriver hvilke opgaver, toget skal løse under vejs


Her er der tale om et godstog, som kører fra Knarbjerg til Mørkøbing og videre ud i landet og, som undervejs udveksler vogne i Bjaldsbæk
Den røde linje på tværs af kortet fortæller at, det er "rød" tur, der kører toget. Over den røde linje er angivet hvilken rækkefølge vognene skal placeres i toget (se i beskrivelsen af fragtsedlen nedenfor hvad, der menes med "alfabetisk")
De små farvede firkanter på arbejdsplanen, er for at hjælpe føreren med, hvilke vogne, der skal tages op og sættes ud hvor. Hver station har sin egen farve.

Fragtsystemet:

Godsvognene er hver udstyret med en fragtseddel, som er hæftet på vognkortet.
Af fragtsedlen fremgår:
- Hvilken type vogn, der skal anvendes
- Hvor vognen skal hen
- Hvor vognen kommer fra
- Hvad lasten er
- Hvor meget lasten vejer
- Hvilke tog vognen indgår i
- Hvilken køredag kortet gælder
- Kortets løbenummer

Startende fra toppen af kortet, kan vi se at, vognen skal til Bjaldsbæk læssevej, hvilket både fremgår med tekst og farve. Den orange farve i "Til" feltet fortæller, det er Bjaldsbæk og den blå farve til højre at, den skal placeres på læssevejen

I linjen under kan vi se at, vogne skal med tog 501, som er privatbanens godstog i retning Mørkøbing-Knarbjerg for derefter at kører videre med enten tog 2803 eller 3101, som er DSB godstog, der betjener Bjaldsbæk

Herefter kan vi se at vognen er tom og at, der er tale om en svensk "O"-vogn eller anden kæpskinnevogn til transport af træ

Til sidst kan vi se at, vognen kommer fra "Günthers Industrier", som ligger i Skovsør

Langs kanten til højre kan vi se kortes løbenummer (29) og at det gælder for køredag 4 og 10
Teksten, som står på hovedet er fragtsedlen fra den foregående køredag, hvor vognen har kørt den modsatte vej læsset med træ.

Når fragtsedlen sidder på vognkortet, er den foldet så kun to køredages fragter synlige men, fragtsystemet løber over 12 køredage, inden det starter forfra igen.
Når en køredag er slut, vendes fragtsedlerne på alle vognene, så den næste køredag står øverst på kortet.



Ovenfor er vist et eksempel på en lukket godsvogn, som bevæger sig rundt på Knarbjerg Banen.
Den røde stationsfarve tilhører Mørkøbing, der jo er banens opstilling og forbindelse til det øvrige jernbanenet.
Men hvis man kigger efter, står der ikke "Mørkøbing" i feltet men f.eks. "Padborg" eller "Esbjerg" og, det er ikke helt tilfældigt hvilken by, vognen bliver sendt ud til. Det afgøres nemlig af hvad, vognen skal, når den kommer ind på Knarbjerg banen igen.
Fragtsystemet er indrettet, så vogne til Mørkøbing og videre ud oprangeres i alfabetisk orden efter modtagerby og, så står vognene rigtigt placeret i toget når, fragtsedlerne vendes og toget er klar til at køre ind fra opstillingen igen.

Når et godstog kører ud på opstillingen, "står det over" en køredag, inden det kommer ind på banen igen. D.v.s hvis tog 2803 kører ud på dag 2, så returnerer det først som tog 2804 på dag 4.
På den måde kan jeg afholde to køredage i træk, uden de samme vogne kommer i spil igen.

Günthers Industrier

Günthers Industrier i Skovsør er privatbanens største godskunde og vel nok privatbanens eksistensgrundlag.


Målet for mig, har været at skabe en "signatur virksomhed", der kan ses i godstogene, både på privatbanen og på statsbanen og, som modtager flere forskellige vogntyper og derfor kræver flere spor.

Det sidste har givet mig en del hovedbrud.
På grund af den begrænsede plads, er der reelt ikke plads til mere end et spor og, jeg har brug for tre spor hvilket resulterer i at, de to af sporene er meget korte.
Og hvordan får man så de to korte spor til at se fornuftigt ud og virke længere, end de er?

Løsningen er blevet at lade det ene spor gå ind i en bygning og "gemme" det andet spor bag ved denne bygning.
Er selv meget godt tilfreds med resultatet, men bedøm selv ;o)

torsdag den 28. maj 2020

Stationsforstanderen på Knarbjerg Station

Der sker fortsat ikke så meget i Knarbjerg men, jeg er så småt begyndt at spekulere over det persongalleri, som også skal være en del af historien.

Den første, der har indfundet sig er, meget heldigt, stationsforstanderen i Knarbjerg "Øystein Hjertestøgge", der på billederne ses inspicere den første prøveopstilling af den nye stationsbygning sammen med stationshunden "Rasmus".


Selvom Knarbjergbanen har eksisteret i mere end 10 år, har der aldrig været sat navn på stationsforstanderen, så det er da vist ved at være på tide.
Det lidt fremmedklingende navn skyldes mit ønske om at kæde fortid og nutid sammen.
 



Øystein kom til Danmark i en ung alder (vist nok noget med en pige fra Fyn) fra det fjerne Fjelland hvor, hans far "Leo Hjertestøgge" var driftbestyrer på "Fiksdalbanen", som var en del af De Fjellandske Statsbaner og, omdrejningspunktet for min modelbanehobby i næsten 20 år.

Den fjellandske fortid fornægter sig ikke i den måde Knarbjergbanen drives på, så det var nærliggende at ansætte en stationsforstander her fra
Pigen fra Fyn ser man ikke meget til, derimod går Øystein ingen steder uden berner sennen "Rasmus"

onsdag den 15. april 2020

Baggrundsbygninger

Der sker ikke så meget på Knarbjerg Banen for tiden, dels fordi det er blevet vejr til at være i haven og, dels fordi Coronaen har udsat næste køredag på ubestemt tid.

Men jeg har eksperimenteret lidt med baggrundsbygninger i Mørkøbing.
Her er det karton huse fra Auhagen, som er sat løst op ad bagvæggen.
Jeg satser på at baggrundshusene limes direkte på baggrunden, som er løs og tages af, når stationen pakkes sammen. På den måde vil jeg undgå at have bygninger og landskab helt ud til bagkanten og dermed få nogle centimeter og holde på, når sektionen skal bæres frem og tilbage.




søndag den 23. februar 2020

Mens vi venter

Her i den sidste uge af februar går startskuddet til de første egentlige prøvekørsler på
Knarbjerg Banen og, inden de kan gå i gang skulle banen lige udstyres med signaler.
 
Det er i første omgang kun statsbanen, der har fået signaler, da jeg endnu ikke har besluttet om privatbanen skal have signaler og hvilke.
Stationerne har fået såvel indkørsels- som udkørselssignaler men, der er ikke nogen PU-signaler, så afgangstilladelsen gives af stationsbestyreren på gammeldags maner.



Signalerne er dagslyssignaler fra Togcenter Gentofte, som på flere måder ikke passer til banen men, det var dem, jeg havde og så er de nemme at arbejde med.
Ud over at, de er alt for moderne til en bane i tresserne, så er der på indkørselssignalerne en dårlig attrap af en hastighedsviser, som her på banen nok skulle have været en hastighedstavle i stedet. Men som sagt, er det et bevidst kompromis, at jeg har valgt at bruge dem.

   

Efter som alle sporskifter på banen er håndbetjente, har det ikke været muligt at etablere en egentlig centralsikring, som i virkeligheden men, der er skabt en indbyrdes afhængighed mellem signalerne, så der f.eks. ikke kan vises "kør" i et udkørselssignal med mindre både udkørselssignalet på nabostationen og indkørselssignalet fra pågældende retning viser STOP.

På mellemstationen "Bjaldsbæk" er det ikke muligt at stille signal for indkørsel fra begge retninger samtidig, ligesom der kun kan vises signal "kør igennem" fra et indkørselssignal når, udkørselssignalet i den modsatte ende viser "kør"

Men stationsbestyreren skal være ekstra opmærksom på, at få stillet sporskifterne rigtig, ellers vil det altså være muligt at, stille signal "kør igennem" direkte ind i stopbummen på varehussporet, hvilket nok vil blive påtalt af en og anden lokomotivfører😜

lørdag den 1. februar 2020

Lys over Knarbjerg

En af udfordringerne når man sætter moduler op i et rum, der til daglig bruges til helt andre formål end modeljernbane, er lyset.
En modeljernbane som Knarbjerg Banen kræver et godt lys, som er kraftigere end det rummet til dagligt er indrettet med.


Løsningen blev et antal LED lysarmaturer fra Bauhaus.
Armaturerne er monteret på trekant lister, der så er hængt op i kroge i loftet over anlægget.



Armatur listerne hænger i stålwirer, som er skruet fast på enderne af listerne.


I loftet hænger wirerne i små kroge, der er skruet op imellem profilbrædderne.

Armaturerne er meget nemme og hurtige at sætte op på denne måde og, de fylder ikke ret meget, når de er pakket væk i kælderen sammen med resten af anlægget.
Løsningen med krogene i loftet er lidt et kompromis og en tilsidesættelse af et af de krav, jeg havde til bygningen af banen, nemlig at der ikke må være synlige spor af banen i huset, når den er pakket væk - og nej, jeg skruer ikke krogene ud, når anlægget pakkes ned 😉
Men krogene ses næsten ikke i liste loftet, så man bemærker dem ikke i det daglige. Der er da heller ikke nogen af husets gæster, der har bemærket dem i de snart to år, de fleste af dem har siddet der.



torsdag den 9. januar 2020

Broarbejde

Efter en stille periode, er der begyndt at ske lidt på banen igen. Det skulle der også gerne, da de første testkørsler med simuleret drift af banen starter i slutningen af februar.
Energien er lige nu koncentreret omkring broerne på "Sektion 1", som er den sektion, der fører banen fra den permanente del og gennem døren til rummet ved siden af.
Sektionen er domineret af en lang spinkel stålbro, som fører Knarbjerg Banen over "Storåen".




















Men der er også en mindre bro, der fører banen over en lille landevej. Denne bro er forsøgt udført, som en af de utallige små betonbroer, der findes over alt i landet.
Ingen af broerne er færdige endnu. Der mangler endnu en del detaljer og patinering men, de er lavet, så de kan afmonteres og fjernes fra anlægget når, der skal arbejdes på dem.




onsdag den 30. oktober 2019

Så er der kommet arbejdspulte på stationerne

Køreplaner, vognkort og fragtsedler er den bærende del af legen når, der skal køres på Knarbjerg Banen.
Og selvom jeg forsøger at gøre det så simpelt og overskueligt som muligt (det skulle jo nødig være et "kontorjob" at køre med modeltog), er det nødvendigt med et sted at anbringe bureaukratiet. Udover vognkortene er pultene også lavet så det kan holde styr på håndregulatoren, så lokomotivføreren kan få hænderne fri til papirarbejdet.



Pulten er skrå og forsynet med en liste i bunden, så vognkort mm ikke falder på gulvet:
Øverst til venstre er to rum til vognkort. Til venstre de ankommende vogne og
til højre de afgående.
I hver side af pulten er der lavet så håndregulatoren kan placeres sikkert.

Pultene er lavet så de er lige til at montere på kanten af anlægget og tage af igen når, der pakkes sammen.
På bagsiden af pulten sidder to kroge, som passer ned i udfræsninger i anlægskanten
Når krogene placeres i udfræsningerne hænger pulten sikkert og fast på siden af rammen
I "Skovsør" har jeg lavet pulten lidt anderledes.
Oprindelig var det min plan at stationsbygningen skulle ligge på indersiden af sporene, så man kiggede hen over sporene på stationsbygningen. Men da den oprindelige plan viste sig ikke at kunne praktiseres blev der, i den nye plan, ikke plads til stationsbygningen på den side.
Da sporene samtidig er kommet til at ligge ret tæt på anlægskanten, har jeg valgt at lade pulten være en lille udvidelse af anlægget, så der kan komme både perron og stationsbygning på ydersiden af sporene.
Pulten på "Skovsør" er noget dybere end på de andre stationer,
hvilket gør plads til både stationsbygning og perron
Perronen går et stykker ind på rammen, derfor sidder krogene lidt lavere på denne pult og i stedet for udfræsninger på oversiden, går krogene her ind gennem huller boret i siden på rammen, men princippet er det samme, som for de andre stationer