Marcipanbrød fra Heljan

 

Så er det længe ventede marcipanbrød fra Heljan ankommet til maskindepotet i Knarbjerg i skikkelse af LJ nummer 31

En video med maskinens første ture på Knarbjerg banen kan ses her

Førstehåndsindtrykket af lokomotivet er at, det er en rigtig flot model med en god tyngde.
Modellen vejer, i følge min køkkenvægt, 379 g
Til sammenligning vejer MX'en fra samme firma 474 g

En af mine største bekymringer var, hvordan banerømmerne tog sig ud, for på en del af de billeder, der har været vist af prøve eksemplarerne, var de mildt sagt ikke kønne.
Men på den leverede model sidder de lige, hvor de skal

Når man står med modellen i hånden har man som sagt en fornemmelse af at stå med et kvalitetsprodukt, som er gedigent udført og med mange flotte detaljer.

Litra nummer, fabriksplade og vingehjul er trykt på med tryk af sædvanlig fornuftig kvalitet.

Men i "goodiebaggen" som følger med er der, udover de sædvanlig løse bremseslanger, også løse fabriksplader og plader med litra nummer - oven i købet 2 sæt med hver sit nummer.
Pladerne er lavet af noget, der for ligner nysølv og er meget fine.

Desværre er der ikke nogen løse vingehjul med til at erstatte de trykte på fronterne

I posen er der derudover også 2 bittesmå fløjter, 4 ekstra trinbrædder til hjørnerne og 2 ekstra trin til siderne plus 2 koblings kroge, som man kan montere i stedet for de A-koblinger, som sidder på ved levering.

Tommelfingeren op her fra for en rigtig god og brugbar pose med ekstra dele👍👏

Ved levering er maskinen forsynet med en A-kobling i hver ende, som sidder i noget der ligner en NEM skakt. Når jeg skriver "ligner", er det fordi det foreløbigt har været umuligt for mig at trække koblingerne ud, så jeg kunne montere den medfølgende krog kobling i stedet.
Og man kan ikke kommer til bagenden af skakten, så man eventuelt kan skubbe koblingen ud, uden at skille hele maskinen ad.
Koblingerne kan glide fra side til side, men er monteret uden nogen form for fjedervirkning og glider derfor ikke tilbage i midterposition af sig selv, hvilket virker noget usmart.

Her er A-koblingen udskiftet med en af
de medfølgende krog koblinger

Litra og fabriksplader er trykt på men, de kan
erstattes af de medfølgende løse plader med
Litra og fabriksdata

 

Hvordan kører den så?

Marcipanbrødet leveres med en ESU Lokpilot 5 dekoder
Der er strømoptag på 4 ud af 6 aksler
Ingen hæfteringe

Lige ud af æsken skulle den lige have et par køretrin før den gik nogenlunde jævnt og der er lidt mere transmissions støj end, der f.eks er på MO vognene

Med målevognen efter sig kan den opnå en tophastig på 110-112 km/t

Ved lave hastigheder kører den nogenlunde jævnt men, så snart hastigheden kommer op på 40-50 km/t begynder den at køre mere ujævnt. Det er lige som om, der er noget i transmissionen, der klemmer, så den laver nogle små ryk.
Dette er er hverken blevet værre eller bedre, efter at den har kørt en halv times tid i hver retning

Trækkraften fejler ikke noget og, på Knarbjerg Banens flade spor trækker den ubesværet af sted med 15-20 vogne, hvilket er alt rigeligt til mig

Funktioner:

Maskinen er uden lyd og, det er kun lyset, der kan styres med funktionstasterne.

F0 = lys i nederste lanterne afhængigt af kørselsretningen
F1 og F2 tænder de øverste lanterne i hver sin ende uafhængigt af kørselsretningen.

De øverste lanterne kan ændres, så de følger de nederste med kørselsretningen. Der ligger en vejledning i æsken
Lyset har en underlig gullig farve. Måske et forsøg på at illudere lys fra ældre glødepærer.
Det virker ikke helt overbevisende på mig.

Konklusion:

Super flot model og med en bedre brugervejledning og tilbehørspose, end ved tidligere modeller.

Køreegenskaberne skuffer lidt men, så er det heller ikke værre og, det kan jo være, jeg bare har fået et uheldigt eksemplar.
Måske det kan justeres på plads ved at ændre lidt på dekoderens indstillinger.
Det vil jeg prøve at følge op på, når jeg har haft maskinen i nogen tid.

Men jeg er ret sikker på maskinen nok skal komme til at gøre god gavn på privatbanen i Knarbjerg

Luftindtagene over førerhuset er ikke lykkedes helt.
Men jeg synes ikke det skæmmer helhedsindtrykket

Der er mange gode ting i den medfølgende
tilbehørs pose

Koblingerne slasker lidt fra side til side, da der ikke er nogen
fjeder, som sørger for at holde dem i midten

Hvordan startede Knarbjerg Banen

 Jeg har lavet en lille side om starten på Knarbjerg Banen og, hvordan den så ud i de første år.
Siden kan ses her

Nye spor på Knarbjerg Station

Det blev ikke til mange køredage på Knarbjerg Banen i 2020 men, på de få, som blev afholdt, stod det klart at, stationen havde for få perronspor. Flere blandt personalet bemærkede at, privatbanen ikke havde sin egen perron og, at to perronspor var lige i underkanten til en station med både stats- og privatbane. Tanken havde også raslet rundt i mit eget hoved nogen tid og, kort før jul gik arbejdet med at etablere stationens nye "spor 0" i gang.

Knarbjerg St oktober 2020

Der var kun et naturligt sted at anlægge spor 0 og, det var der, hvor varehuset med tilhørende spor lå. Men hvis jeg skulle undgå at revidere hele fragtseddel systemet, skulle der efter ombygningen være det samme antal destinationer og vognpladser, som før.
For at få plads til det hele er varehuset blevet flyttet helt frem i forkanten og placeret, som en halvrelief bygning på en ny 6 cm bred udbygning på anlægsrammen. Det er meningen, der på "bagsiden" af varehuset skal være holdere til vognkort og fragtsedler.

Over for varehuset ligger læssevejen med enderampe og, pladsen mellem varehuset og læssevejen er brolagt helt ind til varehuset, så lastbiler i et vist omfang også kan benytte varehuset fra denne side.

Knarbjerg St feb 2021

Det nye spor 0 ligger lige ved siden af læssevejs sporet og den gamle perron langs spor 1 er blevet udvidet, så den nu danner en ø-perron mellem spor 0 og spor 1

I tilknytning til de nye spor, er der også etableret et nyt omløbsspor, så privatbanen kan foretage omløb på lokomotivtrukne tog, uden at skulle gøre det via spor 1 og 2. Samtidig gør omløbet det muligt, i begrænset omfang, at rangere på varehus og læssevej, uden at komme ud i togvejsspor.

Det bliver spændende at se hvordan, personalet tager imod de nye forhold, når det en gang igen bliver muligt at afholde køredage.

Med ombygningen siger Knarbjerg farvel til de sidste rester af den oprindelige Knarbjerg Vest Station fra 2007

Det nye varehus set fra stations siden.
På den modsatte side skal der etableres holdere til vognkort og fragtsedler

Overblik over de nye spor.
Ballasten i spor 1 er ikke lykkedes helt, så der er lidt at arbejde med

Julehilsen fra Knarbjerg

 

Knarbjerg Diesel

I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår her fra Knarbjerg.
2020 blev på mange måder et anderledes år - også på Knarbjerg Banen.

Det var planen for alvor at sætte gang i køreplanskørslen og aktiviteterne omkring banen men, så kom "Cirkus Corona" til byen og snuppede al opmærksomheden, så køreplanskørsel blev der ikke meget af.

Men helt stille har der trods alt ikke været.
Der er begyndt at skyde bygninger op rundt omkring, blandt andet ved virksomheden "Günthers Industrier" i Skovsør og "Knarbjerg Diesel" i Knarbjerg.

I øjeblikket er en mindre ombygning af selve Knarbjerg Station i gang, hvilket betyder en ændring af varehus- og læssevejs området ved stationen. Mere om det senere, når arbejdet er kommet lidt længere.
Foreløbig er det nye pakhus ved at tage form.

Det nye varehus i Knarbjerg

 

 

 På gensyn i 2021, som forhåbentlig vil byde på en masse kørsel på, og aktivitet omkring Knarberg Banen

Efterårsarbejder på banen

 Der er så småt begyndt at komme gang i kørslerne på Knarbjerg Banen og sideløbende arbejdes der på mellemstationernes stationsbygninger.

Her er det Bjaldsbæk Station, der nu begynder at tage form.
Bygningen er en model af Hareskoven Station og sporplanen er også en forkortet udgave af  Hareskoven Station, som den så ud i 60'erne

På privatbanen er Skovsør Station ligeledes kommet tættere på færdiggørelse.
Men på begge stationer mangler fortsat en hel del detaljer

Størsteparten af det rullende materiel står som taget lige ud af æsken, hvilket vil sige, det ligner det det er - plastik. Derfor er jeg også gået i gang med at patinere.
Det er noget af en øvelse, som jeg ikke har gjort så meget ud af tidligere men, det giver bare en bedre oplevelse, når køretøjerne får lidt støv og snavs.
Som altid er begrænsningens kunst svær.

Vogne lige ud af æsken

Og efter den har været en tur hos "maleren"

Opdateret 23/8: MZ IV fra Mck vs den gamle fra Hobbytrade

 

 Selvom Knarbjerg Banen er lagt i epoke III, har Mck's nye MZ IV alligevel sneget sig ind på anlægget.
Årsagen til det er at, jeg er barn af 70'erne hvor DSB's rød sorte design i den grad prægede jernbanerne i Danmark og, det vækker en del gode minder. Jeg håber på et tidspunkt at kunne præsentere en  version af Knarbjerg Banen lagt i omegnen af 1980

Modellen:

Mck's MZ vejer 657 gram
Hobbytrades vejer 472 gram

Mck's er udstyret med en ESU lyd dekoder med lyd produceret af ESU

Hobbytrades er udstyret med en ESU lyddekoder med lyd produceret af Danske Loksounds

Det første indtryk når man pakker maskinen ud er et gedigent lokomotiv med et væld af detaljer.

Maskinerne set oppe fra med Hobbytrade øverst.
På Hobbytrade maskinen er detaljer som løfteøjer og håndtag støbt med i formen, mens de på Mck's nu er løse dele i metal, som er monteret efterfølgende

 

 Detaljer over førerhuset. Hobbytrade øverst

 

Her er det Hobbytrade til venstre og Mck til højre.
Det virker som om der mangler noget i udstødningshullet på Mck's maskine

 Boggierne på Mck maskinen er noget af det flotteste og mest detaljerede, jeg har set

 Et af de kritikpunkter, som er blevet fremhævet, da de første Mck maskiner kom til landet, er det store gitter på siden. Her er det Hobbytrades version


Og her er det så Mck's bud på, hvordan gitteret skal tage sig ud.
Efter min mening burde MCk kunne have gjort dette betydeligt bedre men, sammenlign selv med billeder af forbilledet på nettet.

Påskrifterne er fine og svarer nogenlunde til, hvad man ser på andre modeller, der kommer på markedet i disse år.

Farven på nogle af teksterne er tilsyneladende "smuttet" lidt
Her er det Hobbytrade til Højre og Mck til venstre.
Jeg vil mene den gamle Hobbytrade er tættest på den rigtige farve på service teksterne under litra nummeret. Teksterne på Mck er alt for grønne.



Et af de steder man virkelig kan se forskel på de muligheder, der er for detaljering i dag, er på dørhåndtag og håndbøjler.
Øverste billede er af den gamle Hobbytrade
Nederste billeder er Mck



Ser man på detaljerne omkring lygterne på fronten, er der dog ikke den store forskel
Det er Mck på det øverste billede og Hobbytrade nederst

Maskinen kan klare ret små radier. Dog skal man så undlade at montere trinnene op til dørene på siden.
Kønt er det ikke😳

Overordnet set har Mck leveret en model med et rigtig flot visuelt indtryk og utrolig mange fine detaljer. Personligt er jeg ikke den store fan af brugen af ætsede gitre i stedet for de støbte detaljer. Jeg synes de ætsede gitre er for grove. Det er dog ikke så tydeligt på MZ'eren, som det var på MX-lokomotivet.

Køreegenskaberne:

Køreegenskaber er suveræne lige ud af æsken - ganske enkelt.

Funktionerne:

Der er et utal af funktioner i lokomotivet, både når det kommer til lyd og lys
Med i æsken følger en fin oversigt, som på forsiden har et billedet af MZ men, i teksten inde i oversigten, står der MX.
En hurtig gennemprøvning af de første 10 funktioner viser dog at, ikke alle funktioner ligger, som beskrevet i oversigten.
Hvor galt det er, må jeg vente med at finde ud af til, jeg for adgang til min "Lok programmer" igen i løbet af den kommende uge.

Lyden:

Lyden ER blevet bedre end i den gamle Hobbytrade - men...
På den positive side, så er det nu muligt at lade maskinen trille frem i trin 1 og 2 uden at motoren går op i omdrejninger. Man kan altså trille stille og roligt i tomgang.
MEN - når man så accelererer f.eks. ved at gå hurtigt til trin 18, så foregår accelerationen stille og roligt - måske endda lidt for langsomt til mange modelbaner med mindre det er rundbaner hvor, man bare kan lade den køre, til den er oppe i fart.
Fortryder man så, inden maskinen er helt oppe i fart, og begynder at bremse, så fortsætter lyden med at accelererer, selvom maskinen sætter farten ned. Det er ikke særlig smart

Jeg forstår ikke hvorfor, producenterne af lyden til disse maskiner ikke laver den, så maskinen kan accelererer op i fart og, derefter fortsætte for væsentligt lavere omdrejninger, ligesom i virkeligheden. Lyddekoderne kan udemærket programmeres til det, så det ligger ikke nogen begrænsning der

Det kunne f.eks gøres ved at man på håndregulatoren, når maskinen har afsluttet accelerationen, går eet køretrin ned, hvorefter dekoderen sænker omdrejningerne i et nærmere angivet antal sekunder (et minut er rigtig lang tid på en modelbane).
Hvis tiden så udløber eller man ændrer køretrin opad igen, går omdrejningerne op.
På den måde ville vi få et meget mere realistisk lydbillede, når vi kører, især i forbindelse med rangering

Trækkraften:

Trækkraften er også ret overbevisende.
jeg har testet med et tog på 54 aksler fordelt på 18 vogne op gennem en helix med radius 60 cm og en stigning på 2,6%.
Stigningen var ikke helt jævn, så lokomotivet måtte arbejde lidt ekstra nogle steder men, den klarede det.
Den begyndte dog at snakke en del, da den blev belastet, så jeg valgte ikke at øge belastningen da, der aldrig kommer til at køre så store tog på Knarbjerg Banen.
En lille kort video fra testen kan ses her

Konklusion:

En af kommentarerne på facebook til dette indlæg udtrykker det dejligt kort men præcist: "Super maskine med plads til forbedringer"

Sommerstatus på Knarbjerg Banen

Der er i løbet af sommeren udført følgende arbejder på banen:

(Et par af emnerne er uddybet længere nede)

1. Opsat yderligere fem stik til kørekontrollerne langs med anlægget.     Prøvekørslen i februar viste at, der manglede stik især omkring Knarbjerg Station
   
   
2. Lavet et ekstra depotspor på Knarbjerg Station.
   Også her viste testen i februar at, de eksisterende spor ikke var helt nok
   
   
3. Udarbejdet køreplan, som kan beskæftige 3 mand.
   Der arbejdes nu også på køreplan til 4-6 mand med udgangspunkt i 3-mands planen således at, antallet af tilmeldinger til en køredag afgør hvilken plan, der køres efter.
   
   
4. Der er lavet vognkort og fragtsystem til godsvognene, som løber over 12 køredage.
   
   
5. Lavet lidt landskabs arbejde på Günthers Industrier i Skovsør
   
   
6. Sidst, men ikke mindst, er der gennemført yderlige to testkørsler af køreplan og fragtsystem.
   Begge testkørsler var vellykkede og, med nogle få justeringer er planerne klar, så banen kan sættes i drift og, der kan komme gang i mere regelmæssig afholdelse af køredage.

Køreplanen:

Den grafiske køreplan er lavet, så den giver et samlet billede og viser alle tog på både privatbanen og statsbanen
Planen kan afvikles af 3 mand på ca 2 timer og, hver "tur" har sin egen farve i grafen.
Der er en "rød" tur og en "blå" tur, som kører tog og, derudover er der en fast mand, som rangerer på Knarbjerg Station og styrer trafikken ind og ud af stationen

 Grafen er lavet, så den giver et samlet billede og viser alle tog på både privatbanen og statsbanen

Til hvert tog hører en arbejdsplan, som beskriver hvilke opgaver, toget skal løse under vejs


Her er der tale om et godstog, som kører fra Knarbjerg til Mørkøbing og videre ud i landet og, som undervejs udveksler vogne i Bjaldsbæk
Den røde linje på tværs af kortet fortæller at, det er "rød" tur, der kører toget. Over den røde linje er angivet hvilken rækkefølge vognene skal placeres i toget (se i beskrivelsen af fragtsedlen nedenfor hvad, der menes med "alfabetisk")
De små farvede firkanter på arbejdsplanen, er for at hjælpe føreren med, hvilke vogne, der skal tages op og sættes ud hvor. Hver station har sin egen farve.

Fragtsystemet:

Godsvognene er hver udstyret med en fragtseddel, som er hæftet på vognkortet.
Af fragtsedlen fremgår:
- Hvilken type vogn, der skal anvendes
- Hvor vognen skal hen
- Hvor vognen kommer fra
- Hvad lasten er
- Hvor meget lasten vejer
- Hvilke tog vognen indgår i
- Hvilken køredag kortet gælder
- Kortets løbenummer

Startende fra toppen af kortet, kan vi se at, vognen skal til Bjaldsbæk læssevej, hvilket både fremgår med tekst og farve. Den orange farve i "Til" feltet fortæller, det er Bjaldsbæk og den blå farve til højre at, den skal placeres på læssevejen

I linjen under kan vi se at, vogne skal med tog 501, som er privatbanens godstog i retning Mørkøbing-Knarbjerg for derefter at kører videre med enten tog 2803 eller 3101, som er DSB godstog, der betjener Bjaldsbæk

Herefter kan vi se at vognen er tom og at, der er tale om en svensk "O"-vogn eller anden kæpskinnevogn til transport af træ

Til sidst kan vi se at, vognen kommer fra "Günthers Industrier", som ligger i Skovsør

Langs kanten til højre kan vi se kortes løbenummer (29) og at det gælder for køredag 4 og 10
Teksten, som står på hovedet er fragtsedlen fra den foregående køredag, hvor vognen har kørt den modsatte vej læsset med træ.

Når fragtsedlen sidder på vognkortet, er den foldet så kun to køredages fragter synlige men, fragtsystemet løber over 12 køredage, inden det starter forfra igen.
Når en køredag er slut, vendes fragtsedlerne på alle vognene, så den næste køredag står øverst på kortet.



Ovenfor er vist et eksempel på en lukket godsvogn, som bevæger sig rundt på Knarbjerg Banen.
Den røde stationsfarve tilhører Mørkøbing, der jo er banens opstilling og forbindelse til det øvrige jernbanenet.
Men hvis man kigger efter, står der ikke "Mørkøbing" i feltet men f.eks. "Padborg" eller "Esbjerg" og, det er ikke helt tilfældigt hvilken by, vognen bliver sendt ud til. Det afgøres nemlig af hvad, vognen skal, når den kommer ind på Knarbjerg banen igen.
Fragtsystemet er indrettet, så vogne til Mørkøbing og videre ud oprangeres i alfabetisk orden efter modtagerby og, så står vognene rigtigt placeret i toget når, fragtsedlerne vendes og toget er klar til at køre ind fra opstillingen igen.

Når et godstog kører ud på opstillingen, "står det over" en køredag, inden det kommer ind på banen igen. D.v.s hvis tog 2803 kører ud på dag 2, så returnerer det først som tog 2804 på dag 4.
På den måde kan jeg afholde to køredage i træk, uden de samme vogne kommer i spil igen.

Günthers Industrier

Günthers Industrier i Skovsør er privatbanens største godskunde og vel nok privatbanens eksistensgrundlag.


Målet for mig, har været at skabe en "signatur virksomhed", der kan ses i godstogene, både på privatbanen og på statsbanen og, som modtager flere forskellige vogntyper og derfor kræver flere spor.

Det sidste har givet mig en del hovedbrud.
På grund af den begrænsede plads, er der reelt ikke plads til mere end et spor og, jeg har brug for tre spor hvilket resulterer i at, de to af sporene er meget korte.
Og hvordan får man så de to korte spor til at se fornuftigt ud og virke længere, end de er?

Løsningen er blevet at lade det ene spor gå ind i en bygning og "gemme" det andet spor bag ved denne bygning.
Er selv meget godt tilfreds med resultatet, men bedøm selv ;o)