Stationsforstanderen på Knarbjerg Station

Der sker fortsat ikke så meget i Knarbjerg men, jeg er så småt begyndt at spekulere over det persongalleri, som også skal være en del af historien.

Den første, der har indfundet sig er, meget heldigt, stationsforstanderen i Knarbjerg "Øystein Hjertestøgge", der på billederne ses inspicere den første prøveopstilling af den nye stationsbygning sammen med stationshunden "Rasmus".

Selvom Knarbjergbanen har eksisteret i mere end 10 år, har der aldrig været sat navn på stationsforstanderen, så det er da vist ved at være på tide.
Det lidt fremmedklingende navn skyldes mit ønske om at kæde fortid og nutid sammen.
 

Øystein kom til Danmark i en ung alder (vist nok noget med en pige fra Fyn) fra det fjerne Fjelland hvor, hans far "Leo Hjertestøgge" var driftbestyrer på "Fiksdalbanen", som var en del af De Fjellandske Statsbaner og, omdrejningspunktet for min modelbanehobby i næsten 20 år.

Den fjellandske fortid fornægter sig ikke i den måde Knarbjergbanen drives på, så det var nærliggende at ansætte en stationsforstander her fra
Pigen fra Fyn ser man ikke meget til, derimod går Øystein ingen steder uden berner sennen "Rasmus"

Baggrundsbygninger

Der sker ikke så meget på Knarbjerg Banen for tiden, dels fordi det er blevet vejr til at være i haven og, dels fordi Coronaen har udsat næste køredag på ubestemt tid.

Men jeg har eksperimenteret lidt med baggrundsbygninger i Mørkøbing.
Her er det karton huse fra Auhagen, som er sat løst op ad bagvæggen.
Jeg satser på at baggrundshusene limes direkte på baggrunden, som er løs og tages af, når stationen pakkes sammen. På den måde vil jeg undgå at have bygninger og landskab helt ud til bagkanten og dermed få nogle centimeter og holde på, når sektionen skal bæres frem og tilbage.

Mens vi venter

Her i den sidste uge af februar går startskuddet til de første egentlige prøvekørsler på
Knarbjerg Banen og, inden de kan gå i gang skulle banen lige udstyres med signaler.
 
Det er i første omgang kun statsbanen, der har fået signaler, da jeg endnu ikke har besluttet om privatbanen skal have signaler og hvilke.
Stationerne har fået såvel indkørsels- som udkørselssignaler men, der er ikke nogen PU-signaler, så afgangstilladelsen gives af stationsbestyreren på gammeldags maner.

Signalerne er dagslyssignaler fra Togcenter Gentofte, som på flere måder ikke passer til banen men, det var dem, jeg havde og så er de nemme at arbejde med.
Ud over at, de er alt for moderne til en bane i tresserne, så er der på indkørselssignalerne en dårlig attrap af en hastighedsviser, som her på banen nok skulle have været en hastighedstavle i stedet. Men som sagt, er det et bevidst kompromis, at jeg har valgt at bruge dem.

   

Efter som alle sporskifter på banen er håndbetjente, har det ikke været muligt at etablere en egentlig centralsikring, som i virkeligheden men, der er skabt en indbyrdes afhængighed mellem signalerne, så der f.eks. ikke kan vises "kør" i et udkørselssignal med mindre både udkørselssignalet på nabostationen og indkørselssignalet fra pågældende retning viser STOP.

På mellemstationen "Bjaldsbæk" er det ikke muligt at stille signal for indkørsel fra begge retninger samtidig, ligesom der kun kan vises signal "kør igennem" fra et indkørselssignal når, udkørselssignalet i den modsatte ende viser "kør"

Men stationsbestyreren skal være ekstra opmærksom på, at få stillet sporskifterne rigtig, ellers vil det altså være muligt at, stille signal "kør igennem" direkte ind i stopbummen på varehussporet, hvilket nok vil blive påtalt af en og anden lokomotivfører😜

Lys over Knarbjerg

En af udfordringerne når man sætter moduler op i et rum, der til daglig bruges til helt andre formål end modeljernbane, er lyset.
En modeljernbane som Knarbjerg Banen kræver et godt lys, som er kraftigere end det rummet til dagligt er indrettet med.

Løsningen blev et antal LED lysarmaturer fra Bauhaus.
Armaturerne er monteret på trekant lister, der så er hængt op i kroge i loftet over anlægget.

Armatur listerne hænger i stålwirer, som er skruet fast på enderne af listerne.

I loftet hænger wirerne i små kroge, der er skruet op imellem profilbrædderne.

Armaturerne er meget nemme og hurtige at sætte op på denne måde og, de fylder ikke ret meget, når de er pakket væk i kælderen sammen med resten af anlægget.
Løsningen med krogene i loftet er lidt et kompromis og en tilsidesættelse af et af de krav, jeg havde til bygningen af banen, nemlig at der ikke må være synlige spor af banen i huset, når den er pakket væk - og nej, jeg skruer ikke krogene ud, når anlægget pakkes ned 😉
Men krogene ses næsten ikke i liste loftet, så man bemærker dem ikke i det daglige. Der er da heller ikke nogen af husets gæster, der har bemærket dem i de snart to år, de fleste af dem har siddet der.

Broarbejde

Efter en stille periode, er der begyndt at ske lidt på banen igen. Det skulle der også gerne, da de første testkørsler med simuleret drift af banen starter i slutningen af februar.
Energien er lige nu koncentreret omkring broerne på "Sektion 1", som er den sektion, der fører banen fra den permanente del og gennem døren til rummet ved siden af.
Sektionen er domineret af en lang spinkel stålbro, som fører Knarbjerg Banen over "Storåen".

Men der er også en mindre bro, der fører banen over en lille landevej. Denne bro er forsøgt udført, som en af de utallige små betonbroer, der findes over alt i landet.

Ingen af broerne er færdige endnu. Der mangler endnu en del detaljer og patinering men, de er lavet, så de kan afmonteres og fjernes fra anlægget når, der skal arbejdes på dem.

Så er der kommet arbejdspulte på stationerne

Køreplaner, vognkort og fragtsedler er den bærende del af legen når, der skal køres på Knarbjerg Banen.
Og selvom jeg forsøger at gøre det så simpelt og overskueligt som muligt (det skulle jo nødig være et "kontorjob" at køre med modeltog), er det nødvendigt med et sted at anbringe bureaukratiet. Udover vognkortene er pultene også lavet så det kan holde styr på håndregulatoren, så lokomotivføreren kan få hænderne fri til papirarbejdet.

Pulten er skrå og forsynet med en liste i bunden, så vognkort mm ikke falder på gulvet:
Øverst til venstre er to rum til vognkort. Til venstre de ankommende vogne og
til højre de afgående.
I hver side af pulten er der lavet så håndregulatoren kan placeres sikkert.

Pultene er lavet så de er lige til at montere på kanten af anlægget og tage af igen når, der pakkes sammen.

På bagsiden af pulten sidder to kroge, som passer ned i udfræsninger i anlægskanten

Når krogene placeres i udfræsningerne hænger pulten sikkert og fast på siden af rammen

I "Skovsør" har jeg lavet pulten lidt anderledes.
Oprindelig var det min plan at stationsbygningen skulle ligge på indersiden af sporene, så man kiggede hen over sporene på stationsbygningen. Men da den oprindelige plan viste sig ikke at kunne praktiseres blev der, i den nye plan, ikke plads til stationsbygningen på den side.
Da sporene samtidig er kommet til at ligge ret tæt på anlægskanten, har jeg valgt at lade pulten være en lille udvidelse af anlægget, så der kan komme både perron og stationsbygning på ydersiden af sporene.

Pulten på "Skovsør" er noget dybere end på de andre stationer,
hvilket gør plads til både stationsbygning og perron

Perronen går et stykker ind på rammen, derfor sidder krogene lidt lavere på denne pult og i stedet for udfræsninger på oversiden, går krogene her ind gennem huller boret i siden på rammen, men princippet er det samme, som for de andre stationer

Mørkøbing - en anderledes opstillingsbanegård

Lige som en del andre modeljernbaner, har også Knarbjerg banen en opstillingsbanegård. Den hedder "Mørkøbing" og er alligevel ikke helt som de andre.

Knarbjergbanen består som bekendt af en permanent del og en hel del løse sektioner, der sættes op i forbindelse med kørsel på banen. Og da opstillingsbanegården ikke er en del af den permanente del, skal togene, når anlægget pakkes sammen, enten køres ind på den permanente del, så denne bliver fyldt op og ikke kan køres på eller, togene skal tages af sporet og pakkes væk på samme måde, som de løse sektioner af banen, hvilket vil tage tid både før og efter en køredag.

Begge dele vil jeg gerne undgå.
    

Inspirationen til løsningen fandt jeg hos briten "Ian Rice"
som har skrevet flere artikler og hæfter for det amerikanske
modelbane tidsskrift "Model Railroader" om det at bygge modeljernbane på meget lidt plads.

Ian Rice er stor fortaler for at bruge kassetter i stedet for den traditionelle opstillingsbanegård, da kassetterne optager meget mindre plads, der så kan bruges til selve modelbanen i stedet.

Da jeg samtidig synes at en traditionel opstillingsbanegård, ud over at være pladskrævende også er temmelig kedelig, ville jeg gerne have Mørkøbing til at ligne en station på lige fod med banens andre stationer. Derfor har jeg arbejdet videre med Ian Rice's kassette idé.

Løsningen er blevet en station, der skal forestille at være en lidt større af slagsen med flere perronspor, hvor så kassetten er en del af disse.

To kassetter - den ene med bunden i vejret så stikkene
på undersiden tydelig ses

Stikkene på undersiden danner forbindelse så snart
kassetten skubbes på plads på stationen

Selve kassetten er lavet med to spor på lige knap en meter hver med en lille smule perron på hver side, der passer med perronerne på stationen.

Begge ender af kassetten passer ind i "lejet" på stationen. Så når et tog skal ind på banen igen, efter at have været kørt ud tidligere, sættes kassetten bare i med lokomotivet forrest.

Under kassetten er der stik, som automatisk glider sammen med deres modpart når kassetten skubbes ind i lejet og dermed sørger for strøm til sporene.





Der er lige nu bygget 4 sådanne kassetter, så der er knap 8 meter "opstilling" til rådighed.

Kassetten kan sammenlignes lidt med en færge, der glider ind og ud af et færgeleje.

(Min tidligere bane "Fiksdalbanen" var bygget i to niveauer, og her brugte jeg lidt mindre kassetter som færger til at fragte vogne fra det ene niveau til det andet og på den måde undgå en meget pladskrævende helix.)

På Knarbjerg Banen er det tanken at køre togene ud i kassetterne med både lokomotiv og vogne. Men man kan sagtens nøjes med vognene og så lade lokomotiverne blive på stationen og trække vognene "i land"fra kassetten, når denne udskiftes.

Og da banen er en mindre sidebane med begrænset sporlængde vil der normalt være to tog i hver kassette og kun sjældent eet helt tog.

Her er en kassette med et tog lige blevet anbragt i "lejet"
Stopklodsen i den ende, der vender mod stationen er fjernet
og toget er klar til afgang.

Sikkerhed

For at undgå at togene kører igennem kassetten og dermed falder ned på gulvet, anbringes en stopbum i form af en træklods for enden af kassetten. Træklodsen passer lige ned imellem de to perronkanter og er forsynet med en 8 mm tap, som passer ned i et hul mellem de to spor. På den måde er klodsen hold fast og kan ikke dreje omkring tappen.

I klodsen er desuden monteret 2 stk standard A-koblinger - en ved hvert spor. Koblingernes opgave er at holde togene fast, så de ikke kører frem og tilbage i kassetten, når denne flyttes

Inden kassetten flyttes anbringes der, som yderligere sikkerhed, endnu en "stopbum" i den ende toget kørte ind i kassetten, samt en ramme omkring hele kassetten. Denne holdes på plads af de to stopklodser.

Rammens formål er at hindre materiellet i at falde ud over kassettens sider, hvis uheldet skulle være ude, og man kommer til at vippe kassetten sideværts under flytningen.

Disse tiltag sikrer på ingen måde imod det totale haveri hvor kassetten tabes eller vendes helt rundt.

Løsningen med kassetter er lidt mere omstændelig end en traditionel opstillingsbanegård. Og det er selvfølgelig en individuel afvejning af plusser og minusser, hvilken løsning man foretrækker.

En af de store fordele, set med mine øjne, er at togene kan opbevares i kassetterne.

Og når banen pakkes sammen, er de bygget, så de lige passer ned i en skuffe. På den måde er materiellet opbevaret sikkert og alligevel klar til næste køredag, uden en masse forberedelse.

Kassetterne opbevares i en skuffe, når banen er pakket sammen.
På den måde er de lige klar til kørsel, når banen sættes op næste gang

Video:

Jeg har lagt en lille video ud på YouTube, som viser, hvordan kassetterne fungerer

Men Mørkøbing er ikke kun en "kassette opstilling"
Stationen er "endestation for både privatbanen og DSB sidebanen og, det er DSB, der anvender kassetterne

Et tidligt billede af Mørkøbing.
En kassette uden spor kan anes nederst i billedet.
I midten af billedet holder et lille godstog fra privatbanen

Privatbanen har ikke så meget trafik som DSB og dermed også mindre behov for opbevaring af tog. Derfor er der bygget en lille traditionel opstillingsbanegård til privatbanen i den modsatte ende af stationen.

Privatbanens opstilling består af 3 spor og kan lige anes
for enden af sporet, der forsvinder ud gennem hullet i baggrunden til højre.