lørdag den 31. august 2019

MaK fra Heljan (opdateret 4 sept 2019)

Privatbanen i Knarbjerg har længe set frem til leveringen af MaK lokomotivet fra Heljan.

Og forleden kom så dagen hvor, maskinen endelig ankom til maskindepotet.

Efter denne lille beskrivelse blev offentliggjort, er der kommet et par kommentarer fra folk med betydelig større viden om forbilledet, end jeg selv.
Dét har medført at, jeg har måtte revidere lidt i min opfattelse af lokomotivet og, jeg har derfor tilføjet et par bemærkninger nede i teksten med denne farve, så de er lidt nemmere at få øje på




Når lokomotivet pakkes ud af æsken, er det udstyret med ganske udmærkede efterligninger af skruekoblinger. NEM koblingerne ligger i en lille pose sammen med et par andre fittings.
I æsken ligger også en beskrivelse af forbilledet for modellen men, udover en liste med forskellige reservedele, er der ingen information om selve modellen. Hverken smørevejledning eller funktionsoversigt til dekoderen. Hvor de ekstra fittings i posen skal monteres, må man også selv finde ud af.

De første indtryk af selve modellen
En ting der faldt mig i øjnene næsten med det samme, var sandings rørenes placering under lokomotivet. De er monteret, så de hænger hvad der vel svare til en halv meters penge fra skinnen, de skal levere sand på, hvilket ikke ser specielt godt ud.
De kan dog med forsigtighed bøjes, så de sidder lidt bedre i forhold til skinnen



 
Sandingsrørene sidder lidt besynderligt ved leveringen
Vender man lokomotivet om på ryggen, kan man se, der kun er tandhjulstræk på de to aksler. Det er altså kobbelstængerne, der trækker de andre to aksler samt blindakslen. Spændende hvordan det virker på længere sigt.
Der er nogen sideværts bevægelsesfrihed i akslerne ligesom de kan vippes noget men, overordnet virker maskinen noget stiv i det.

Der er intet til beskytte tandhjulene, som trækker på
de to aksler i maskinens "lange" ende

Umiddelbart ser detaljerne fine ud og, det samme gælder for påskrifterne. Jeg undrer mig dog over hvor få påskrifter, der er på modellen , og hvorfor fremstår revisionsdatoen ikke mindre end tre steder på hver side af lokomotivet. Tillader mig at tvivle på, det var tilfældet hos forbilledet.
(Og lige netop hvad angår påskrifterne, er der noget, som tyder på, Heljans model er tæt på at være korrekt trods min tvivl.
Profilen "MO 568" skriver i en bemærkning til denne anmeldelse i Signalpostens forum:

"
Påskrifterne på modellen er 100% korrekte efter forbilledet. Se Motormateriel 8 (Forlaget Banebøger) side 22 øverst til højre. Det er helt korrekt at der er tre revisionsdatoer på hver side af lokomotivet. Lokomotivets revisionsdato findes til højre på rammen. De to datoer på hovedluftbeholderne er revisionsdatoen for selve hovedluftbeholderne som skulle revideres og trykprøves med andre intervaller end lokomotivet. HFHJ M9 og HP 13 har også tre revisionsdatoer for lok hhv. trykluftbeholdere."
Jeg har ikke selv haft mulighed for at se Motormateriel 8 men, ser ingen grund til at tvivle på oplysningerne fra"MO 568".)



Førerhuset er meget fint indrettet

På sporet
Lokomotivet er udstyret med en ESU Lokpilot Micro V4 dekoder (Det er noget nær den eneste information om selve modelen, som følger med i æsken), så jeg gættede på adressen måtte være 03, hvilket viste sig at være rigtigt.
Maskinen satte i gang med et ryk og stoppede også forholdsvis brat. Men det var ret tydeligt fordi startspændingen var for høj. Efter en tur på programmerings sporet gik det noget bedre.
Ellers kører maskinen ganske udmærket direkte fra æsken. Der er strømoptag på alle 4 aksler og jeg har ikke oplevet problemer med strømoptaget overhovedet.
Men lydløs kan man ikke kalde den. Efter at have kørt rundt på banen en times tid, blev støjen dæmpet lidt. Men den larmer stadig en del mere end f.eks Ardelt traktoren fra Mck.




Da lokomotivet kom tæt på et par vogne var det tydeligt at, pufferplanken i den ene ende var skæv.
Det besluttede jeg at tage en snak med forhandleren om i håb om at få den byttet.
Men hos den altid meget imødekommende forhandler viste det sig at, fejlen optrådte på de fleste maskiner - dog ikke altid i samme ende.
Så jeg besluttede mig for at prøve at rette fejlen selv.

Maskinen leveres med almindelige A-koblinger men, da jeg bruger Märklin's kortkoblinger, hvor det kan lade sig gøre, blev den i første omgang udstyret med dem. De blev dog hurtigt skiftet ud med A-koblinger, da kortkoblinger simpelt hen kobler for kort. På sigt er det planen at montere krogkoblinger fra Weinert, da de ser noget bedre ud end de store standardkoblinger.



Som sagt kører lokomotivet udmærket.
Ligesom forbilledet "vrikker" det, som de fleste kobbelstangslokomotiver gør men, det er nok lige i overkanten og, ved høje hastigheder er det en blandet fornøjelse at se på.
I kurverne er det som om vrikkeriet bliver lidt værre og ved lave hastigheder kan man godt fornemme at gangtøjet bliver vredet lidt af kurven. Da min mindste kurveradius er 55 cm kan jeg forestille mig, det bliver mere udtalt på anlæg med skarpere kurver.
(På signalpostens forum er der kommet et par kommentarer til MaK lokomotivets rokken i sporet:

MFL skriver: "
Vrikkeriet under stor belastning og relativt høj hastighed gennem relativt skarpe kurver, tror jeg skyldes de almindelige fysikkens regler. Et 1:1 kobbelstangsloko, der var blevet sat til at køre på samme måde, tror jeg også ville have vrikket."

"Steff" kommer bl.a med følgende kommentar "Har en gang i 1982 i nærheden af Nakskov foretaget et ganske og aldeles ufrivilligt hovedspring i grøften, da jeg virkelig troede at Jumbo ville vælte ned over mig. Så det blev ikke til et billede den dag"


"MO 568" siger "Jeg har set M33 i drift hos LJ mange gange, og det er korrekt at fronten vrikkede fra side til side, især når M33 fremførte lange godstog."


Så virkelighedens MaK lokomotiver vrikkede tydeligvis også kraftigt i sporet. Det er måske svært for os, der ikke har oplevet lokomotiverne i virkeligheden at forestille os men, på Jernbanemuseets arkivhjemmeside www.jernbanekilder.dk er der en lille film om Frederiksværkbanen HFHJ, hvor, der er flere klip med banens MaK lokomotiver og, hvor man også kan se deres noget urolige gang i sporet.
Om Heljans lokomotiv så blot rokker realistisk efter forbilledet eller, det er for meget, må blive op til den enkelte at vurdere, da det nok vil være en smagssag.)


Her står revisionsdatoen både på rammen og på cylinderen
ved siden af sandboksen
Så var det blevet tid til at spænde nogle vogne efter maskinen og se, hvad den kunne trække.
Da jeg nåede til 74 aksler fordelt på 30 vogne og, lokomotivet stadig trak af med stammen uden at kny, stoppede jeg. Så mange vogne er der alligevel ingen tog på Knarbjerg Banen, der kommer til at køre rundt med.
Men med 30 vogne på krogen bliver maskinens vrikken betydeligt værre - især når der køres med den "lange" ende forrest. Det er knap så slemt når den "korte" ende er i front.


Som nævnt er maskine udstyret med en ESU dekoder men, der følger ingen funktionsoversigt med maskinen. En afprøvning viser dog følgende:

F0 = Kendingssignal med 3 hvide lys i front og to røde slutlys bag, som skifter med kørselsretningen.
F1 = ?
F2 = ?
F3 = Reducerer lokomotivets maksimale hastighed til ca det halve
F4 = Deaktiverer acceleration og bremse, så man får mere direkte kontrol med lokomotivets hastighed.

Konklusion
Tidligere på året sendte Heljan DA postvognen på markedet i en kvalitet, som, efter min mening, er betydeligt bedre end tidligere vogne fra samme fabrik.

På den baggrund var mine forventninger til MaK lokomotivet meget høje - og min skuffelse derfor også større, da lokomotivet kom på sporet.
Nu har jeg jo også kun haft denne ene maskine at køre med. Og man skal jo ikke altid dømme hele flokken på baggrund af et enkelt eksemplar.
Så jeg kan jo håbe min MaK er en ener men...

At kalde Heljans nye lokomotiv for et "MaK-værk" vil nok være lige i overkanten af, hvad lokomotivet reelt fortjener men, vi har efterhånden mange gange set andre (og betydeligt mindre) producenter levere materiel af væsentlig højere kvalitet, både mekanisk og detaljemæssigt, i samme prisniveau, som Heljan gør det. Så hvorfor ikke lige hæve barren en anelse?

Som sagt kører lokomotivet ganske fornuftigt på Knarbjergs spor så det skal nok komme ud at køre for privatbanen, når driften kommer i gang inden så længe. Men det bliver næppe det mest populære lokomotiv blandt lokomotivførerne.

Heldigvis kører der masser af Heljan maskiner på Knarbjergbanerne i form af MO og MX, som beviser at Heljan godt kan, når de vil og, derfor skal der også nok komme andre Heljan produkter på banen i tiden, der kommer.

Men MaK lokomotivet var altså ikke helt det, jeg havde forventet...

Levende billeder
Jeg har gjort en lille video fra dagens kørsler med MaK, som kan ses her

DA postvognen
Et Heljan produkt, der sidder "lige i skabet"



mandag den 29. juli 2019

De første prøvekørsler

En lille milepæl er nået idet, der i weekenden for første gang kunne køres tog hele vejen fra endestationen til opstillingsbanegården på både statsbane delen og privatbane delen.
De fleste spor er lagt, bortset fra nogle af sidesporene rundt omkring.

Nedenfor er en lille billedserie fra de nye sektioner. Og der findes en lille video fra en tur rundt på banen her
De opstillede bygninger er blot for at give lidt liv og en idé om hvilke tanker, der er gjort omkring de enkelte sektioner. Det er langt fra sikkert (for ikke at sige det er usandsynligt) at de viste bygninger kommer til at stå som vist i det fremtidige landskab.

MX med lokaltog forlader Knarbjerg Vest og krydser her grænsen mellem den permanente del af banen og de løse moduler: Sektionen toget kører ud på er kun 10 cm bred og fører banen gennem døråbningen og ind i næste rum.
"Bjaldsbæk" er mellemstationen på DSB sidebanen. I forgrunden af billedet er perronsporene og, i baggrunden anes læssevejen og varehuset til venstre for hovedsporet. Til højre for hovedsporet kommer et sidespor til savværket.

DSB sidebanen ender i "Mørkøbing", der egentlig bare er en opstillingsbanegård, som jeg vil forsøge at give lidt liv i form af landskab. Øverst i billedets højre side ses en lys firkant. Dette er hele essensen i opstillingsbanegårdens funktion.
Når et tog ankommer til Mørkøbing, rangeres det ud på de to spor, som kommer til at ligge på det firkantede område. I alt er der plads til 150 cm tog på pladen - eller kassetten. For det er faktisk en aftagelig kassette, så når toget er rangeret ud i kassetten, frigøres denne fra banen og placeres under anlægget. Her tages der så en anden kassette med et nyt tog, som placeres i lejet på opstillingsbanegården og, det nye tog er klar til at begive sig ud på Knarbjergbanen.
Togene opbevares i kassetterne, når anlægget er pakket ned og, er lige klar til at blive sat i drift på banen, når denne sættes op næste gang.
En nærmere beskrivelse af kassettesystemet vil følge her på siden, når det er bygget færdigt.

Privatbanens nyanskaffede Lynette passerer bag om Knarbjerg Havn og forlader umiddelbart efter den faste del af banen.

Skovsør Station på privatbanen gør endnu ikke meget væsen af sig. Lynetten har netop passeret perronsporene og kører nu forbi Günthers Industrier, som er privatbanens største kunde.
Bag døråbningen øverst til højre i billedet findes den permanente del af banen.

Privatbanens lille godstog (til højre) er ankommet til opstllingsbanegården. Ja det er den samme opstillingsbanegård, som DSB sidebanen anvender, blot med ankomst fra den modsatte ende. Der er således tale om en ringbane designet som to punkt til punkt baner. I alt er der 25 meter rundt, hvis man tager hele turen.


lørdag den 1. juni 2019

Nyt fra Knarbjeg

Så er der foretaget lidt opdateringer i beskrivelserne i menuen til højre, så de i højere grad stemmer overens med den Knarbjergbane, der er under opbygning.
Enkelte af de lidt ældre bileder er også blevet skiftet ud med nyere billeder.
Størst ændring er der sket i "Godsvognsstyring"

fredag den 18. januar 2019

Sporplan

Det er lykkedes at få lavet en sporplan, så man kan se, hvordan Knarbjergbanen måske kommer til at tage sig ud, når anlægget er fuldt udbygget en gang.

Der er ret begrænset plads at gøre godt med og, da jeg, som de fleste, gerne vil en hel del mere end, der er plads til, er banen bygget i sektioner, så den kan brede sig ud i opholdsstuen når, der er køreaften, og skilles ad og gemmes af vejen når den ikke bruges.
Desværre er teksterne i beskrivelserne af banen og stationerne til højre, efterhånden blevet temmelig forældede men, jeg håber i løbet af foråret at få dem nogenlunde opdateret, så de beskriver banen, som den er ved at tage form da, der er en hel del ændringer i forhold til den gamle bane.


Lige som på den gamle bane er en del af sektionerne sat op permanent og udgør den faste del af anlægget, som altid er klar til at køre på, når jeg har tid og lyst. Det er de grønne sektioner på planen.

De gule sektioner er ikke tænkt værende en del af det faste anlæg og kan nemt fjernes, når rummet skal bruges til andre formål end tog. Men de tages ikke ned hver gang.

De blå og røde sektioner udgør den del af anlægget, som kun monteres i forbindelse med køreaftner og er ellers pakket sammen.
De røde sektioner er endnu ikke bygget, så der er et stykke vej endnu.

Ud fra erfaringerne med den gamle bane, forventer jeg at kunne montere alle de blå og røde sektioner til et køreklart anlæg på lige over en time. Nedtagningen vil kunne gøres ca. på den samme tid.

lørdag den 8. december 2018

MX'erne på Knarbjergbanen OPDATERET


I går ankom den længe ventede MX 1044 fra MCK til Knarbjerg maskindepot og her følger et par førstehåndsindtryk af maskinen sammenlignet med MX 1005 fra Heljan

Heljan's MX har, for mig, altid været et af de mest vellykkede stykker trækkraft, der er produceret.
Men den har jo nogle år på bagen efterhånden, så det var med forholdsvis høje forventninger at, den nye MX anno 2018 blev pakket ud.

Det er en tung sag på 561 gram mod Heljans 473 gram.

MX 1044 er leveret med lyd, der lyder som en standard MX-lyd fra Danske Loksounds.

Der er et utal af funktioner, som lys i førerrum og maskinrum mm, som ikke vil blive brugt her på banen, så der skal flyttes lidt rundt på funktionstasterne, men den slags er jo en smagssag.




 Sammenligning af Heljan MX og MCK MX


Fronten:

Det er lykkede MCK at undgå den grimme støbekant, som plager både MY og MX fra Heljan og, det er også nemmere at få skørtet til at slutte ordentligt til langs rammen. Men der er altså et eller andet ved lygtehusene, som ikke stemmer. Det er som om de rager for langt frem, og får mig til at tænke på den gamle MY fra Märklin, der også havde spidste lygter, som virkede lidt for små


Set fra siden:

Heljan
MCK
Set på afstand er der ikke den helt store forskel at bemærke. MCK's boggier er noget mere detaljerede ligesom, der her er gjort lidt mere ud af at male et par detaljer langs rammen op.


Heljan
MCK
Går man lidt tættere på, så har MCK valgt at montere sidegitre af ætset metal, hvor Heljan har valgt en støbt løsning. Personligt synes jeg ikke de ætsede gitre fremmer udseendet af modellen og foretrækker Heljan's løsning, da den, for mig, virker mere virkelighedstro.

Heljan
MCK
Ser man modellerne skråt forfra kan man se, sidegitrene gaber lidt. Det er dog ikke så tydeligt, når maskinen står på anlægget, som det er her på billedet
Koøjerne på MCK's model rager noget uden for vognsiden i forhold til Heljan's og, alt efter vinklen, man ser maskinen fra, er det mere eller mindre tydeligt.

Litreringer:

Heljan
MCK
Påskrifterne på de to maskiner er relativt ens. Der er lidt mere farve på kronen i MCK versionen.

Taget:

Heljan
MCK
Også på taget har MCK valgt en løsning med ætset gitter og, også her har man haft svært ved at få delene til at passe ordentligt sammen.

Heljan

MCK

Mck
MCK har valgt at støbe en del af taget for sig selv og så eftermontere det i overdelen så, der opstår en lille højdeforskel mellem den midterste del og enderne.
Som det fremgår af billederne her på jernbanen.dk eksisterer denne højdeforskel også på virkelighedens MX. Om man så har ramt rigtigt er en smagssag og helt op til den enkelte at bedømme



Heljan
MCK
I den anden ende af taget er der af en eller anden grund ikke hul ned i skorstenen til varmekedlen, som der er på Heljans. Om det skyldes sparehensyn eller, man har brugt et moderne forbillede, hvor denne skorsten er blændet af, skal jeg ikke kunne sige men, det er med til at give taget et lidt ufærdigt udtryk.

Køreegenskaber
Køreegenskaberne lige ud af æsken er fremragende og maskinen kører stort set lydløst, når lyddekoderen ikke er aktiveret.
Jeg har haft mulighed for at teste maskinen på et lidt større anlæg, hvor den kan blive lidt mere udfordret på trækkraften, end hjemme i Knarbjerg.

På flad bane og moderate stigninger, trækker den uden problemer et tungt tog på 64 aksler gennem kurver og sporskifter.
Men især i kurverne er trækket så stort at, koblingskulissen bliver trukket helt ud i et af kulissestyringens hjørner



I spiralen med en stigning på op mod 2,5 - 3% (Jeg kender ikke de præcise værdier) fik maskinen lidt problemer med at slæbe de 64 aksler op. Men da det blev reduceret til 54 aksler gik det lige akkurat.
Hjemme på Knarbjergbanen vil maskinen dog aldrig blive udfordret på den front da, der kun kører forholdsvis korte tog og ikke er nogle stigninger.


Konklusion
MCK har produceret endnu en velkørende og meget detaljeret model af et dansk lokomotiv.
Men, som det har været med de fleste andre modeller, der er kommet på markedet, har det været nødvendigt at klippe en hæl her og hugge en tå der, så hvis man håber på at få en perfekt model i 1:87 af en MX, så bliver man skuffet.
Personligt er jeg mest skuffet over at, man ikke har været mere omhyggelige med at få de to dele i taget til at passe bedre sammen, da det giver maskinen et forkert udtryk. Der kan dog sikkert nok være forskel fra serienummer til serienummer på, hvor godt eller dårligt de to tagdele er passet ind i hinanden og dermed helhedsindtrykket.
Højdeforskellen er, som nævnt ovenfor, også tilstede på forbilledet og det vil være helt individuelt fra person til person, hvor tro man mener modellen er imod forbilledet på dette punkt. For mig virker den lige lovlig stor
Det sammen med de ætsede gitre og de spidse frontlanterner får mig til at foretrække Heljan's MX.


lørdag den 3. november 2018

Det går fremad

Der sker lidt på Knarbjergbanen i øjeblikket. Et af de steder, der arbejdes mest lige nu, er det modul, som fører banen fra den permanente del, ud i opholdsstuen, hvor modulerne med mellemstation og endestation/opstillingsbanegård skal være, når der er køreaften.
Modulet, som fører gennem døråbningen er ikke mere end 10 cm bredt og, for at forstærke effekten af at kører fra den faste del til de løse moduler, er der på modulets smalleste sted en lang spinkel stålbro, som fører banen over en bred å.


Et andet sted, der arbejdes er maskindepotet, som ligger nedsænket i forhold til byen. Som et forsøg er opstillet halve byhuse med bagsiden mod banen for at se, om de fremadrette kan danne baggrund for banen på en fornuftig måde. Husene er hævet over niveau for at gøre baggrunden så høj som muligt.


søndag den 21. oktober 2018

Efterårsferie i Knarbjerg

Så er efterårsferien ved at være forbi. Der har nu ikke været udpræget feriestemning i Knarbjerg , for ferien er blevet brugt til at gennemføre en større ombygning af selve Knarbjerg Station (som tidligere hed "Knarbjerg Vest").
En væsentlig del af ombygningen bestod i at fjerne de to dobbelte krydsningssporskifter ("englændere") som var placeret centralt i enderne af stationen. Man kan stadig se dem på nedenstående tegning af stationen, da jeg ikke har trukket dem ud i form af de to nye sporskifter i hver ende.



Englæmderne har aldrig fungeret optimalt, og især korte maskiner gik ofte i stå på grund af manglende strøm. Det problem skulle gerne blive mindre nu, hvor de er blevet erstattet af 2x2 sporskifter i stedet.
Ud over udskiftning af englænderne, er der også blevet installeret drejeskive og en ny remisse samt to nye depotspor til person, post og rejsegodsvogne.
Billederne her viser status på banegården, som den ser ud nu. Der er stadig lang vej før indvielsestoget kan køre, men det går da fremad






Knarbjergs nye remise med drejeskive


Knarbjerg Station set fra perronerne i retning med havnen
og remisen, som ligger lige uden forbilledets venstre kant

Stationen set fra perronen i retning mod Mørkøbing, som vil ligge et stykke ude af det spor, som forsvinder ud af billedets øverste højre side. Knarbjerg Diesel anes i baggrunden