De første prøvekørsler

En lille milepæl er nået idet, der i weekenden for første gang kunne køres tog hele vejen fra endestationen til opstillingsbanegården på både statsbane delen og privatbane delen.
De fleste spor er lagt, bortset fra nogle af sidesporene rundt omkring.

Nedenfor er en lille billedserie fra de nye sektioner. Og der findes en lille video fra en tur rundt på banen her
De opstillede bygninger er blot for at give lidt liv og en idé om hvilke tanker, der er gjort omkring de enkelte sektioner. Det er langt fra sikkert (for ikke at sige det er usandsynligt) at de viste bygninger kommer til at stå som vist i det fremtidige landskab.

MX med lokaltog forlader Knarbjerg Vest og krydser her grænsen mellem den permanente del af banen og de løse moduler: Sektionen toget kører ud på er kun 10 cm bred og fører banen gennem døråbningen og ind i næste rum.

"Bjaldsbæk" er mellemstationen på DSB sidebanen. I forgrunden af billedet er perronsporene og, i baggrunden anes læssevejen og varehuset til venstre for hovedsporet. Til højre for hovedsporet kommer et sidespor til savværket.

DSB sidebanen ender i "Mørkøbing", der egentlig bare er en opstillingsbanegård, som jeg vil forsøge at give lidt liv i form af landskab. Øverst i billedets højre side ses en lys firkant. Dette er hele essensen i opstillingsbanegårdens funktion.
Når et tog ankommer til Mørkøbing, rangeres det ud på de to spor, som kommer til at ligge på det firkantede område. I alt er der plads til 150 cm tog på pladen - eller kassetten. For det er faktisk en aftagelig kassette, så når toget er rangeret ud i kassetten, frigøres denne fra banen og placeres under anlægget. Her tages der så en anden kassette med et nyt tog, som placeres i lejet på opstillingsbanegården og, det nye tog er klar til at begive sig ud på Knarbjergbanen.
Togene opbevares i kassetterne, når anlægget er pakket ned og, er lige klar til at blive sat i drift på banen, når denne sættes op næste gang.
En nærmere beskrivelse af kassettesystemet vil følge her på siden, når det er bygget færdigt.

Privatbanens nyanskaffede Lynette passerer bag om Knarbjerg Havn og forlader umiddelbart efter den faste del af banen.

Skovsør Station på privatbanen gør endnu ikke meget væsen af sig. Lynetten har netop passeret perronsporene og kører nu forbi Günthers Industrier, som er privatbanens største kunde.
Bag døråbningen øverst til højre i billedet findes den permanente del af banen.

Privatbanens lille godstog (til højre) er ankommet til opstllingsbanegården. Ja det er den samme opstillingsbanegård, som DSB sidebanen anvender, blot med ankomst fra den modsatte ende. Der er således tale om en ringbane designet som to punkt til punkt baner. I alt er der 25 meter rundt, hvis man tager hele turen.

Nyt fra Knarbjeg

Så er der foretaget lidt opdateringer i beskrivelserne i menuen til højre, så de i højere grad stemmer overens med den Knarbjergbane, der er under opbygning.
Enkelte af de lidt ældre bileder er også blevet skiftet ud med nyere billeder.
Størst ændring er der sket i "Godsvognsstyring"

Sporplan

Det er lykkedes at få lavet en sporplan, så man kan se, hvordan Knarbjergbanen måske kommer til at tage sig ud, når anlægget er fuldt udbygget en gang.

Der er ret begrænset plads at gøre godt med og, da jeg, som de fleste, gerne vil en hel del mere end, der er plads til, er banen bygget i sektioner, så den kan brede sig ud i opholdsstuen når, der er køreaften, og skilles ad og gemmes af vejen når den ikke bruges.
Desværre er teksterne i beskrivelserne af banen og stationerne til højre, efterhånden blevet temmelig forældede men, jeg håber i løbet af foråret at få dem nogenlunde opdateret, så de beskriver banen, som den er ved at tage form da, der er en hel del ændringer i forhold til den gamle bane.


Lige som på den gamle bane er en del af sektionerne sat op permanent og udgør den faste del af anlægget, som altid er klar til at køre på, når jeg har tid og lyst. Det er de grønne sektioner på planen.

De gule sektioner er ikke tænkt værende en del af det faste anlæg og kan nemt fjernes, når rummet skal bruges til andre formål end tog. Men de tages ikke ned hver gang.

De blå og røde sektioner udgør den del af anlægget, som kun monteres i forbindelse med køreaftner og er ellers pakket sammen.
De røde sektioner er endnu ikke bygget, så der er et stykke vej endnu.

Ud fra erfaringerne med den gamle bane, forventer jeg at kunne montere alle de blå og røde sektioner til et køreklart anlæg på lige over en time. Nedtagningen vil kunne gøres ca. på den samme tid.

MX'erne på Knarbjergbanen OPDATERET

I går ankom den længe ventede MX 1044 fra MCK til Knarbjerg maskindepot og her følger et par førstehåndsindtryk af maskinen sammenlignet med MX 1005 fra Heljan

Heljan's MX har, for mig, altid været et af de mest vellykkede stykker trækkraft, der er produceret.
Men den har jo nogle år på bagen efterhånden, så det var med forholdsvis høje forventninger at, den nye MX anno 2018 blev pakket ud.

Det er en tung sag på 561 gram mod Heljans 473 gram.

MX 1044 er leveret med lyd, der lyder som en standard MX-lyd fra Danske Loksounds.

Der er et utal af funktioner, som lys i førerrum og maskinrum mm, som ikke vil blive brugt her på banen, så der skal flyttes lidt rundt på funktionstasterne, men den slags er jo en smagssag.

 Sammenligning af Heljan MX og MCK MX

Fronten:

 

Det er lykkede MCK at undgå den grimme støbekant, som plager både MY og MX fra Heljan og, det er også nemmere at få skørtet til at slutte ordentligt til langs rammen. Men der er altså et eller andet ved lygtehusene, som ikke stemmer. Det er som om de rager for langt frem, og får mig til at tænke på den gamle MY fra Märklin, der også havde spidste lygter, som virkede lidt for små

Set fra siden:

Heljan

MCK

Set på afstand er der ikke den helt store forskel at bemærke. MCK's boggier er noget mere detaljerede ligesom, der her er gjort lidt mere ud af at male et par detaljer langs rammen op.

Heljan

MCK

Går man lidt tættere på, så har MCK valgt at montere sidegitre af ætset metal, hvor Heljan har valgt en støbt løsning. Personligt synes jeg ikke de ætsede gitre fremmer udseendet af modellen og foretrækker Heljan's løsning, da den, for mig, virker mere virkelighedstro.

Heljan

MCK

Ser man modellerne skråt forfra kan man se, sidegitrene gaber lidt. Det er dog ikke så tydeligt, når maskinen står på anlægget, som det er her på billedet
Koøjerne på MCK's model rager noget uden for vognsiden i forhold til Heljan's og, alt efter vinklen, man ser maskinen fra, er det mere eller mindre tydeligt.

Litreringer:

Heljan

MCK

Påskrifterne på de to maskiner er relativt ens. Der er lidt mere farve på kronen i MCK versionen.

Taget:

Heljan

MCK

Også på taget har MCK valgt en løsning med ætset gitter og, også her har man haft svært ved at få delene til at passe ordentligt sammen.

Heljan

MCK

Mck

MCK har valgt at støbe en del af taget for sig selv og så eftermontere det i overdelen så, der opstår en lille højdeforskel mellem den midterste del og enderne.
Som det fremgår af billederne her på jernbanen.dk eksisterer denne højdeforskel også på virkelighedens MX. Om man så har ramt rigtigt er en smagssag og helt op til den enkelte at bedømme

Heljan

MCK

I den anden ende af taget er der af en eller anden grund ikke hul ned i skorstenen til varmekedlen, som der er på Heljans. Om det skyldes sparehensyn eller, man har brugt et moderne forbillede, hvor denne skorsten er blændet af, skal jeg ikke kunne sige men, det er med til at give taget et lidt ufærdigt udtryk.

Køreegenskaber

Køreegenskaberne lige ud af æsken er fremragende og maskinen kører stort set lydløst, når lyddekoderen ikke er aktiveret.
Jeg har haft mulighed for at teste maskinen på et lidt større anlæg, hvor den kan blive lidt mere udfordret på trækkraften, end hjemme i Knarbjerg.

På flad bane og moderate stigninger, trækker den uden problemer et tungt tog på 64 aksler gennem kurver og sporskifter.

Men især i kurverne er trækket så stort at, koblingskulissen bliver trukket helt ud i et af kulissestyringens hjørner

I spiralen med en stigning på op mod 2,5 - 3% (Jeg kender ikke de præcise værdier) fik maskinen lidt problemer med at slæbe de 64 aksler op. Men da det blev reduceret til 54 aksler gik det lige akkurat.
Hjemme på Knarbjergbanen vil maskinen dog aldrig blive udfordret på den front da, der kun kører forholdsvis korte tog og ikke er nogle stigninger.

Konklusion

MCK har produceret endnu en velkørende og meget detaljeret model af et dansk lokomotiv.
Men, som det har været med de fleste andre modeller, der er kommet på markedet, har det været nødvendigt at klippe en hæl her og hugge en tå der, så hvis man håber på at få en perfekt model i 1:87 af en MX, så bliver man skuffet.
Personligt er jeg mest skuffet over at, man ikke har været mere omhyggelige med at få de to dele i taget til at passe bedre sammen, da det giver maskinen et forkert udtryk. Der kan dog sikkert nok være forskel fra serienummer til serienummer på, hvor godt eller dårligt de to tagdele er passet ind i hinanden og dermed helhedsindtrykket.
Højdeforskellen er, som nævnt ovenfor, også tilstede på forbilledet og det vil være helt individuelt fra person til person, hvor tro man mener modellen er imod forbilledet på dette punkt. For mig virker den lige lovlig stor
Det sammen med de ætsede gitre og de spidse frontlanterner får mig til at foretrække Heljan's MX.

Det går fremad

Der sker lidt på Knarbjergbanen i øjeblikket. Et af de steder, der arbejdes mest lige nu, er det modul, som fører banen fra den permanente del, ud i opholdsstuen, hvor modulerne med mellemstation og endestation/opstillingsbanegård skal være, når der er køreaften.
Modulet, som fører gennem døråbningen er ikke mere end 10 cm bredt og, for at forstærke effekten af at kører fra den faste del til de løse moduler, er der på modulets smalleste sted en lang spinkel stålbro, som fører banen over en bred å.

Et andet sted, der arbejdes er maskindepotet, som ligger nedsænket i forhold til byen. Som et forsøg er opstillet halve byhuse med bagsiden mod banen for at se, om de fremadrette kan danne baggrund for banen på en fornuftig måde. Husene er hævet over niveau for at gøre baggrunden så høj som muligt.

Efterårsferie i Knarbjerg

Så er efterårsferien ved at være forbi. Der har nu ikke været udpræget feriestemning i Knarbjerg , for ferien er blevet brugt til at gennemføre en større ombygning af selve Knarbjerg Station (som tidligere hed "Knarbjerg Vest").
En væsentlig del af ombygningen bestod i at fjerne de to dobbelte krydsningssporskifter ("englændere") som var placeret centralt i enderne af stationen. Man kan stadig se dem på nedenstående tegning af stationen, da jeg ikke har trukket dem ud i form af de to nye sporskifter i hver ende.

Englæmderne har aldrig fungeret optimalt, og især korte maskiner gik ofte i stå på grund af manglende strøm. Det problem skulle gerne blive mindre nu, hvor de er blevet erstattet af 2x2 sporskifter i stedet.
Ud over udskiftning af englænderne, er der også blevet installeret drejeskive og en ny remisse samt to nye depotspor til person, post og rejsegodsvogne.
Billederne her viser status på banegården, som den ser ud nu. Der er stadig lang vej før indvielsestoget kan køre, men det går da fremad

Knarbjergs nye remise med drejeskive

Knarbjerg Station set fra perronerne i retning med havnen
og remisen, som ligger lige uden forbilledets venstre kant

Stationen set fra perronen i retning mod Mørkøbing, som vil ligge et stykke ude af det spor, som forsvinder ud af billedets øverste højre side. Knarbjerg Diesel anes i baggrunden

"Knarbjergbanen" bliver til "Knarbjergbanerne"

Anlægget i kælderen var kommet ret langt, da beslutningen
om at stoppe byggeriet blev taget

Efter laaang tids grublen er jeg nu kommet frem til en brugbar plan for Knarbjergbanen fremadrettet.

Som tidligere beskrevet, havde jeg regnet med, at den kælder (med et hus ovenpå) jeg anskaffede mig for 3 år siden, kunne danne rammen for modelbanen.
Men da jeg endelig kom så langt at, der blev tid til at bygge banen i kælderen, viste den sig at være uegnet til formålet, primært på grund af risikoen for vandindtrængen, men også den lave lofthøjde gør at lokalet ikke er særlig rart at opholde sig i i længere tid.


Derfor skulle der findes en anden løsning...
Resultatet er blevet at, jeg benytter samme løsning, som da anlægget var i lejligheden på tredje sal - nemlig en kombination af fast anlæg og sektioner, der monteres ved køreaftner.

Den største ændring i selve konceptet bliver at, der fremover også udgår en privatbane fra Knarbjerg således at, der nu skal overleveres mellem to jernbanevirksomheder på Knarbjerg Station, ligesom der bliver mulighed for gennemgående vogne eller hele tog fra den ene bane til den anden.
Tanker og ideer er der mange af men, det er ikke så mange af dem, der er realiseret endnu, så meget kan ændre sig under vejs i byggeriet. men nedenfor vil jeg alligevel prøve at beskrive nogle af de tanker, der ligger til grund for projektet lige nu.

Knarbjergbanerne bliver fremover en del af husets kombinerede kontor og gæsteværelse, og nu altså også modelbanerum.
Selve anlægget kommer til at bestå af 3 bestanddele:

1. Den faste del, som altid er klar til at køre og som ikke pilles ned med mindre et eller andet går helt galt, hvilket jeg ikke håber sker.
2. Den semifaste del, som vil være monteret det meste af tiden men, som nemt kan afmonteres, hvis f.eks der bliver behov for at tage rummet i brug som gæsteværelse.
3. Den løse del af anlægget, der kun sættes op i forbindelse med køreaftner, hvor legekammeraterne kommer på besøg. Denne del optager en god del af husets opholdsstue, når den er monteret.
   
   Hele anlægget vil blive bygget i sektioner, så det kan skilles ad og samles igen, hvis der skulle blive behov for det.
   Sektionerne udformes sådan at, de kan sættes op og tages ned af en person og, der er elektrisk forbindelse så snart to sektioner er spændt sammen med de tilhørende maskinbolte.

Knarbjergbanens faste del.
Yderst til venstre kan havnemodulet monteres hen over sovesofaen

Det eneste, som genbruges fra det gamle anlæg er "Knarbjerg Vest" men, da jeg har besluttet at erstatte de to "englændere" med almindelige sporskifter og samtidig elektrificere de centrale sporskifter i hver ende, vil stationen skulle ombygges betydeligt, før den tages i brug igen.
I forlængelse af stationen bliver tilføjet et maskindepot med drejeskive.

Fra Knarbjerg vil der fremover udgå to jernbaner:

Knarbjergbanen, der som tidligere kører fra "Knarbjerg" via mellemstationen "Bjaldsbæk" til endestationen "Mørkøbing" hvor der er forbindelse til det øvrige jernbanenet.

Som noget nyt, vil der fremover også udgå en privatbane fra Knarbjerg, nemlig "Grindalbanen", som kører over en landtange til nabofjorden, hvor den betjener den lille fiskerby Grindal.
Under vejs passerer banen en by, der endnu ikke har fået navn men, byens store virksomhed "Günthers Industrier" er banens helt store kunne og primære eksistensgrundlag. Virksomheden producerer parketgulve samt diverse lak og olieprodukter til både erhverv og private i skarp konkurrence med Junckers i Køge.

Banen fra Knarbjerg til Mørkøbing vil fortsat være en DSB sidebane og der vil også fortsat være en havn i Knarbjerg med en forholdsvis betydelig godstrafik.
Godskunderne vil være "Knarbjerg Fodder og Korn", "Knarbjerg Diesel", Konservesfabrikken, Bryggeriet samt Kul & Koks Kompagniet. Derudover vil der også være et størr varehus og en læssevej på stationen.

En af de større udfordringer har været at finde en løsning til opstillingsbanegården "Mørkøbing".
Tidligere bestod banegården af en sektion med 6 adskilte spor, som kunne forsegles med et låg og gemmes væk under en seng med alle 6 spor fuldt besat af togmateriel.
Men sektionen var 1,5 meter lang og temmelig tung, så det var ikke uden risiko for beskadigelse af enten ryggen eller materiellet, når sektionen skulle bakses på plads på anlægget eller under sengen.
Og da jeg i det hele taget ikke er så begejstret for rene opstillingsbanegårde, har hjernen været på overarbejde for at finde en anden løsning til den nye bane.
Inspirationen til løsningen kommer fra den kendte britiske modelbanemand "Ian Rice", der har skrevet flere specialhæfter om små modelbaneanlæg for det amerikanske blad Model Railroader.
Rice er specialist i små funktionelle modelbaneanlæg med masser af køreglæde på begrænset plads.
I stedet for at bruge plads på en hel opstillingsbanegård, bruger han kassetter, som enkeltvis kobles til et spor på anlægget, så et tog kan køre til- eller fra. Helt forenklet kan kassetten beskrives som et langt bræt med et spor på, der lidt ligesom en færge lægges ind til et dertil dedikeret spor på anlægget.
Tanken er at lave "Mørkøbing" lidt i retning af Vojens Station hvor Haderslevbanen kommer ind i egne spor ved siden af sporene der udgør hovedbanen mellem Padborg og Fredericia.
Haderslevbanen vil så i Mørkøbingversionen være Knarbjergbanen og hovedsporene på stationen bliver så disse kassetter, som kan udskiftes en af gnagen, hver gang der skal overlevere tog mellem hovedbanen og sidebanen.
det er lidt svært at forklare men, der skal nok komme billeder på, når konstruktionen er klar :o)