Opdateret 23/8: MZ IV fra Mck vs den gamle fra Hobbytrade

 

 Selvom Knarbjerg Banen er lagt i epoke III, har Mck's nye MZ IV alligevel sneget sig ind på anlægget.
Årsagen til det er at, jeg er barn af 70'erne hvor DSB's rød sorte design i den grad prægede jernbanerne i Danmark og, det vækker en del gode minder. Jeg håber på et tidspunkt at kunne præsentere en  version af Knarbjerg Banen lagt i omegnen af 1980

Modellen:

Mck's MZ vejer 657 gram
Hobbytrades vejer 472 gram

Mck's er udstyret med en ESU lyd dekoder med lyd produceret af ESU

Hobbytrades er udstyret med en ESU lyddekoder med lyd produceret af Danske Loksounds

Det første indtryk når man pakker maskinen ud er et gedigent lokomotiv med et væld af detaljer.

Maskinerne set oppe fra med Hobbytrade øverst.
På Hobbytrade maskinen er detaljer som løfteøjer og håndtag støbt med i formen, mens de på Mck's nu er løse dele i metal, som er monteret efterfølgende

 

 Detaljer over førerhuset. Hobbytrade øverst

 

Her er det Hobbytrade til venstre og Mck til højre.
Det virker som om der mangler noget i udstødningshullet på Mck's maskine

 Boggierne på Mck maskinen er noget af det flotteste og mest detaljerede, jeg har set

 Et af de kritikpunkter, som er blevet fremhævet, da de første Mck maskiner kom til landet, er det store gitter på siden. Her er det Hobbytrades version


Og her er det så Mck's bud på, hvordan gitteret skal tage sig ud.
Efter min mening burde MCk kunne have gjort dette betydeligt bedre men, sammenlign selv med billeder af forbilledet på nettet.

Påskrifterne er fine og svarer nogenlunde til, hvad man ser på andre modeller, der kommer på markedet i disse år.

Farven på nogle af teksterne er tilsyneladende "smuttet" lidt
Her er det Hobbytrade til Højre og Mck til venstre.
Jeg vil mene den gamle Hobbytrade er tættest på den rigtige farve på service teksterne under litra nummeret. Teksterne på Mck er alt for grønne.



Et af de steder man virkelig kan se forskel på de muligheder, der er for detaljering i dag, er på dørhåndtag og håndbøjler.
Øverste billede er af den gamle Hobbytrade
Nederste billeder er Mck



Ser man på detaljerne omkring lygterne på fronten, er der dog ikke den store forskel
Det er Mck på det øverste billede og Hobbytrade nederst

Maskinen kan klare ret små radier. Dog skal man så undlade at montere trinnene op til dørene på siden.
Kønt er det ikke😳

Overordnet set har Mck leveret en model med et rigtig flot visuelt indtryk og utrolig mange fine detaljer. Personligt er jeg ikke den store fan af brugen af ætsede gitre i stedet for de støbte detaljer. Jeg synes de ætsede gitre er for grove. Det er dog ikke så tydeligt på MZ'eren, som det var på MX-lokomotivet.

Køreegenskaberne:

Køreegenskaber er suveræne lige ud af æsken - ganske enkelt.

Funktionerne:

Der er et utal af funktioner i lokomotivet, både når det kommer til lyd og lys
Med i æsken følger en fin oversigt, som på forsiden har et billedet af MZ men, i teksten inde i oversigten, står der MX.
En hurtig gennemprøvning af de første 10 funktioner viser dog at, ikke alle funktioner ligger, som beskrevet i oversigten.
Hvor galt det er, må jeg vente med at finde ud af til, jeg for adgang til min "Lok programmer" igen i løbet af den kommende uge.

Lyden:

Lyden ER blevet bedre end i den gamle Hobbytrade - men...
På den positive side, så er det nu muligt at lade maskinen trille frem i trin 1 og 2 uden at motoren går op i omdrejninger. Man kan altså trille stille og roligt i tomgang.
MEN - når man så accelererer f.eks. ved at gå hurtigt til trin 18, så foregår accelerationen stille og roligt - måske endda lidt for langsomt til mange modelbaner med mindre det er rundbaner hvor, man bare kan lade den køre, til den er oppe i fart.
Fortryder man så, inden maskinen er helt oppe i fart, og begynder at bremse, så fortsætter lyden med at accelererer, selvom maskinen sætter farten ned. Det er ikke særlig smart

Jeg forstår ikke hvorfor, producenterne af lyden til disse maskiner ikke laver den, så maskinen kan accelererer op i fart og, derefter fortsætte for væsentligt lavere omdrejninger, ligesom i virkeligheden. Lyddekoderne kan udemærket programmeres til det, så det ligger ikke nogen begrænsning der

Det kunne f.eks gøres ved at man på håndregulatoren, når maskinen har afsluttet accelerationen, går eet køretrin ned, hvorefter dekoderen sænker omdrejningerne i et nærmere angivet antal sekunder (et minut er rigtig lang tid på en modelbane).
Hvis tiden så udløber eller man ændrer køretrin opad igen, går omdrejningerne op.
På den måde ville vi få et meget mere realistisk lydbillede, når vi kører, især i forbindelse med rangering

Trækkraften:

Trækkraften er også ret overbevisende.
jeg har testet med et tog på 54 aksler fordelt på 18 vogne op gennem en helix med radius 60 cm og en stigning på 2,6%.
Stigningen var ikke helt jævn, så lokomotivet måtte arbejde lidt ekstra nogle steder men, den klarede det.
Den begyndte dog at snakke en del, da den blev belastet, så jeg valgte ikke at øge belastningen da, der aldrig kommer til at køre så store tog på Knarbjerg Banen.
En lille kort video fra testen kan ses her

Konklusion:

En af kommentarerne på facebook til dette indlæg udtrykker det dejligt kort men præcist: "Super maskine med plads til forbedringer"

Sommerstatus på Knarbjerg Banen

Der er i løbet af sommeren udført følgende arbejder på banen:

(Et par af emnerne er uddybet længere nede)

1. Opsat yderligere fem stik til kørekontrollerne langs med anlægget.     Prøvekørslen i februar viste at, der manglede stik især omkring Knarbjerg Station
   
   
2. Lavet et ekstra depotspor på Knarbjerg Station.
   Også her viste testen i februar at, de eksisterende spor ikke var helt nok
   
   
3. Udarbejdet køreplan, som kan beskæftige 3 mand.
   Der arbejdes nu også på køreplan til 4-6 mand med udgangspunkt i 3-mands planen således at, antallet af tilmeldinger til en køredag afgør hvilken plan, der køres efter.
   
   
4. Der er lavet vognkort og fragtsystem til godsvognene, som løber over 12 køredage.
   
   
5. Lavet lidt landskabs arbejde på Günthers Industrier i Skovsør
   
   
6. Sidst, men ikke mindst, er der gennemført yderlige to testkørsler af køreplan og fragtsystem.
   Begge testkørsler var vellykkede og, med nogle få justeringer er planerne klar, så banen kan sættes i drift og, der kan komme gang i mere regelmæssig afholdelse af køredage.

Køreplanen:

Den grafiske køreplan er lavet, så den giver et samlet billede og viser alle tog på både privatbanen og statsbanen
Planen kan afvikles af 3 mand på ca 2 timer og, hver "tur" har sin egen farve i grafen.
Der er en "rød" tur og en "blå" tur, som kører tog og, derudover er der en fast mand, som rangerer på Knarbjerg Station og styrer trafikken ind og ud af stationen

 Grafen er lavet, så den giver et samlet billede og viser alle tog på både privatbanen og statsbanen

Til hvert tog hører en arbejdsplan, som beskriver hvilke opgaver, toget skal løse under vejs


Her er der tale om et godstog, som kører fra Knarbjerg til Mørkøbing og videre ud i landet og, som undervejs udveksler vogne i Bjaldsbæk
Den røde linje på tværs af kortet fortæller at, det er "rød" tur, der kører toget. Over den røde linje er angivet hvilken rækkefølge vognene skal placeres i toget (se i beskrivelsen af fragtsedlen nedenfor hvad, der menes med "alfabetisk")
De små farvede firkanter på arbejdsplanen, er for at hjælpe føreren med, hvilke vogne, der skal tages op og sættes ud hvor. Hver station har sin egen farve.

Fragtsystemet:

Godsvognene er hver udstyret med en fragtseddel, som er hæftet på vognkortet.
Af fragtsedlen fremgår:
- Hvilken type vogn, der skal anvendes
- Hvor vognen skal hen
- Hvor vognen kommer fra
- Hvad lasten er
- Hvor meget lasten vejer
- Hvilke tog vognen indgår i
- Hvilken køredag kortet gælder
- Kortets løbenummer

Startende fra toppen af kortet, kan vi se at, vognen skal til Bjaldsbæk læssevej, hvilket både fremgår med tekst og farve. Den orange farve i "Til" feltet fortæller, det er Bjaldsbæk og den blå farve til højre at, den skal placeres på læssevejen

I linjen under kan vi se at, vogne skal med tog 501, som er privatbanens godstog i retning Mørkøbing-Knarbjerg for derefter at kører videre med enten tog 2803 eller 3101, som er DSB godstog, der betjener Bjaldsbæk

Herefter kan vi se at vognen er tom og at, der er tale om en svensk "O"-vogn eller anden kæpskinnevogn til transport af træ

Til sidst kan vi se at, vognen kommer fra "Günthers Industrier", som ligger i Skovsør

Langs kanten til højre kan vi se kortes løbenummer (29) og at det gælder for køredag 4 og 10
Teksten, som står på hovedet er fragtsedlen fra den foregående køredag, hvor vognen har kørt den modsatte vej læsset med træ.

Når fragtsedlen sidder på vognkortet, er den foldet så kun to køredages fragter synlige men, fragtsystemet løber over 12 køredage, inden det starter forfra igen.
Når en køredag er slut, vendes fragtsedlerne på alle vognene, så den næste køredag står øverst på kortet.



Ovenfor er vist et eksempel på en lukket godsvogn, som bevæger sig rundt på Knarbjerg Banen.
Den røde stationsfarve tilhører Mørkøbing, der jo er banens opstilling og forbindelse til det øvrige jernbanenet.
Men hvis man kigger efter, står der ikke "Mørkøbing" i feltet men f.eks. "Padborg" eller "Esbjerg" og, det er ikke helt tilfældigt hvilken by, vognen bliver sendt ud til. Det afgøres nemlig af hvad, vognen skal, når den kommer ind på Knarbjerg banen igen.
Fragtsystemet er indrettet, så vogne til Mørkøbing og videre ud oprangeres i alfabetisk orden efter modtagerby og, så står vognene rigtigt placeret i toget når, fragtsedlerne vendes og toget er klar til at køre ind fra opstillingen igen.

Når et godstog kører ud på opstillingen, "står det over" en køredag, inden det kommer ind på banen igen. D.v.s hvis tog 2803 kører ud på dag 2, så returnerer det først som tog 2804 på dag 4.
På den måde kan jeg afholde to køredage i træk, uden de samme vogne kommer i spil igen.

Günthers Industrier

Günthers Industrier i Skovsør er privatbanens største godskunde og vel nok privatbanens eksistensgrundlag.


Målet for mig, har været at skabe en "signatur virksomhed", der kan ses i godstogene, både på privatbanen og på statsbanen og, som modtager flere forskellige vogntyper og derfor kræver flere spor.

Det sidste har givet mig en del hovedbrud.
På grund af den begrænsede plads, er der reelt ikke plads til mere end et spor og, jeg har brug for tre spor hvilket resulterer i at, de to af sporene er meget korte.
Og hvordan får man så de to korte spor til at se fornuftigt ud og virke længere, end de er?

Løsningen er blevet at lade det ene spor gå ind i en bygning og "gemme" det andet spor bag ved denne bygning.
Er selv meget godt tilfreds med resultatet, men bedøm selv ;o)

Stationsforstanderen på Knarbjerg Station

Der sker fortsat ikke så meget i Knarbjerg men, jeg er så småt begyndt at spekulere over det persongalleri, som også skal være en del af historien.

Den første, der har indfundet sig er, meget heldigt, stationsforstanderen i Knarbjerg "Øystein Hjertestøgge", der på billederne ses inspicere den første prøveopstilling af den nye stationsbygning sammen med stationshunden "Rasmus".

Selvom Knarbjergbanen har eksisteret i mere end 10 år, har der aldrig været sat navn på stationsforstanderen, så det er da vist ved at være på tide.
Det lidt fremmedklingende navn skyldes mit ønske om at kæde fortid og nutid sammen.
 

Øystein kom til Danmark i en ung alder (vist nok noget med en pige fra Fyn) fra det fjerne Fjelland hvor, hans far "Leo Hjertestøgge" var driftbestyrer på "Fiksdalbanen", som var en del af De Fjellandske Statsbaner og, omdrejningspunktet for min modelbanehobby i næsten 20 år.

Den fjellandske fortid fornægter sig ikke i den måde Knarbjergbanen drives på, så det var nærliggende at ansætte en stationsforstander her fra
Pigen fra Fyn ser man ikke meget til, derimod går Øystein ingen steder uden berner sennen "Rasmus"

Baggrundsbygninger

Der sker ikke så meget på Knarbjerg Banen for tiden, dels fordi det er blevet vejr til at være i haven og, dels fordi Coronaen har udsat næste køredag på ubestemt tid.

Men jeg har eksperimenteret lidt med baggrundsbygninger i Mørkøbing.
Her er det karton huse fra Auhagen, som er sat løst op ad bagvæggen.
Jeg satser på at baggrundshusene limes direkte på baggrunden, som er løs og tages af, når stationen pakkes sammen. På den måde vil jeg undgå at have bygninger og landskab helt ud til bagkanten og dermed få nogle centimeter og holde på, når sektionen skal bæres frem og tilbage.

Mens vi venter

Her i den sidste uge af februar går startskuddet til de første egentlige prøvekørsler på
Knarbjerg Banen og, inden de kan gå i gang skulle banen lige udstyres med signaler.
 
Det er i første omgang kun statsbanen, der har fået signaler, da jeg endnu ikke har besluttet om privatbanen skal have signaler og hvilke.
Stationerne har fået såvel indkørsels- som udkørselssignaler men, der er ikke nogen PU-signaler, så afgangstilladelsen gives af stationsbestyreren på gammeldags maner.

Signalerne er dagslyssignaler fra Togcenter Gentofte, som på flere måder ikke passer til banen men, det var dem, jeg havde og så er de nemme at arbejde med.
Ud over at, de er alt for moderne til en bane i tresserne, så er der på indkørselssignalerne en dårlig attrap af en hastighedsviser, som her på banen nok skulle have været en hastighedstavle i stedet. Men som sagt, er det et bevidst kompromis, at jeg har valgt at bruge dem.

   

Efter som alle sporskifter på banen er håndbetjente, har det ikke været muligt at etablere en egentlig centralsikring, som i virkeligheden men, der er skabt en indbyrdes afhængighed mellem signalerne, så der f.eks. ikke kan vises "kør" i et udkørselssignal med mindre både udkørselssignalet på nabostationen og indkørselssignalet fra pågældende retning viser STOP.

På mellemstationen "Bjaldsbæk" er det ikke muligt at stille signal for indkørsel fra begge retninger samtidig, ligesom der kun kan vises signal "kør igennem" fra et indkørselssignal når, udkørselssignalet i den modsatte ende viser "kør"

Men stationsbestyreren skal være ekstra opmærksom på, at få stillet sporskifterne rigtig, ellers vil det altså være muligt at, stille signal "kør igennem" direkte ind i stopbummen på varehussporet, hvilket nok vil blive påtalt af en og anden lokomotivfører😜

Lys over Knarbjerg

En af udfordringerne når man sætter moduler op i et rum, der til daglig bruges til helt andre formål end modeljernbane, er lyset.
En modeljernbane som Knarbjerg Banen kræver et godt lys, som er kraftigere end det rummet til dagligt er indrettet med.

Løsningen blev et antal LED lysarmaturer fra Bauhaus.
Armaturerne er monteret på trekant lister, der så er hængt op i kroge i loftet over anlægget.

Armatur listerne hænger i stålwirer, som er skruet fast på enderne af listerne.

I loftet hænger wirerne i små kroge, der er skruet op imellem profilbrædderne.

Armaturerne er meget nemme og hurtige at sætte op på denne måde og, de fylder ikke ret meget, når de er pakket væk i kælderen sammen med resten af anlægget.
Løsningen med krogene i loftet er lidt et kompromis og en tilsidesættelse af et af de krav, jeg havde til bygningen af banen, nemlig at der ikke må være synlige spor af banen i huset, når den er pakket væk - og nej, jeg skruer ikke krogene ud, når anlægget pakkes ned 😉
Men krogene ses næsten ikke i liste loftet, så man bemærker dem ikke i det daglige. Der er da heller ikke nogen af husets gæster, der har bemærket dem i de snart to år, de fleste af dem har siddet der.

Broarbejde

Efter en stille periode, er der begyndt at ske lidt på banen igen. Det skulle der også gerne, da de første testkørsler med simuleret drift af banen starter i slutningen af februar.
Energien er lige nu koncentreret omkring broerne på "Sektion 1", som er den sektion, der fører banen fra den permanente del og gennem døren til rummet ved siden af.
Sektionen er domineret af en lang spinkel stålbro, som fører Knarbjerg Banen over "Storåen".

Men der er også en mindre bro, der fører banen over en lille landevej. Denne bro er forsøgt udført, som en af de utallige små betonbroer, der findes over alt i landet.

Ingen af broerne er færdige endnu. Der mangler endnu en del detaljer og patinering men, de er lavet, så de kan afmonteres og fjernes fra anlægget når, der skal arbejdes på dem.