Inspiration og tankerne bag

Modeljernbanehobbyen kan dyrkes på et utal af måder alt efter smag, temperament og interesser. I praksis findes der nok lige så mange forskellige måder at bygge modeltog på, som der er modelbaneentusiaster og ingen af disse måder er forkerte medmindre da, at den enkelte ikke finder glæde og fornøjelse ved den måde, han gør det på.

Knarbjerg er ikke et forsøg på at skabe en tro kopi af virkeligheden i miniformat. Pladsforholdene der er til rådighed og materiellets fysiske udformning gør, at man må gå på kompromis så mange steder, at det aldrig kan blive andet end en rå skitse eller et forsøg på at skabe en illusion. Men det bliver det nu ikke mindre underholdende af ...

Sceneopbygning
Modeljernbanen "Knarbjerg" kan sammenlignes lidt med et teater - eller måske mere en slags dukketeater :o)
Der er tre "stationer" eller "scener" på banen: "Knarbjerg Vest", Knarbjerg By" og "Havnen".

Derudover er der så "Købstaden", der er en opstillingsbanegård, der kan sammenlignes med området bag scenen på teateret. Det er her aktørerne (=togene) står og venter på at komme frem på scenen, og det er her, de forsvinder ud igen, for at klæde om eller forsvinde helt ud af stykket.

Inspirationen til denne opdeling af banen er i høj grad hentet hos den britiske modelbanemand og forfatter Iain Rice, der har skrevet adskillige bøger om det at bygge modeljernbaner på begrænset plads. Han arbejder meget med at adskille scenerne fra hinanden fysisk ved at lade baggrunden runde helt frem til forkanten af anlægget på hver scene. Et fantastisk vellykket eksempel på hvordan det kan gøres er anlægget Jappebanen, som har været vist på flere udstillinger både i Danmark og Udlandet.

På Knarbjerg er scenerne dog ikke adskilt fysisk, men ved brug af forskellige virkemidler, som først bliver rigtig synlige når der en dag kommer landskab på.
Mellem Købstaden og "Vest" kommer der en vejbro over banen. Mellem "Vest" og Bystationen løber der en Å og Bystationen og Havnen er adskilt af "Nørregade" med etagebyggeri på begge sider.

Leg og socialt samvær
For mig er det at køre med modeltog en leg og det er vigtigt at ha det sjovt når man leger, derfor skal det ikke være for seriøst og besværligt og, der skal være god plads til humoren.
Men når det er sagt, så må legen også gerne byde på udfordringer til hjernen og det er nok derfor rangering og køreplanskørsel er det, jeg synes er sjovest ved denne hobby.
Men for mig er modelbanehobbyen også ensbetydende med socialt samvær og leg sammen med ligesindede.
Det betyder at jeg i forbindelse med planlægningen af min modeljernbane, ikke kun skal tænke på at få opfyldt mine egne ideer og ønsker, men også sørge for, at det er sjovt for vennerne at komme og lege med.

Krav til anlægget fra starten
Det blev til en hel del forskellige anlæg i de mange år med Fjelland og Fiksdalbanen. Erfaringerne fra disse har været med til at danne baggrund for den liste af ønsker og krav, som jeg opstillede, da jeg begyndte planlægningen af det, der senere endte med at blive til Knarbjerg:
  • Walk around” anlæg med mindst 3 zoner (stationer) til rangering.
    Zonerne skal placeres sådan, at arbejdet i én zone ikke generer arbejdet i de tilstødende zoner.
  • Modul- eller sektionsopbygget, så det kan skilles ad. Dog skal så mange sektioner som muligt kunne stå fremme permanent. Det skal være nemt og hurtigt at samle og skille sektionerne fra hinanden
  • Plads til 4-6 personer omkring anlægget
  • Digital styring med trådløs betjening
  • Punkt til punkt bane udført som en lineær bane, der ikke kommer gennem det samme landskab 2 gange
  • Alt skal være inde for rækkevidde. Dvs. max 60 cm fra forkant til baggrund
  • Absolut mindste kurveradius = 50 cm
  • Ingen bygninger eller anlægsdele foran sporskifter eller områder, hvor der skal kobles
  • Ingen skjulte spor
  • Nem adgang til vedligeholdelse og rengøring 
Det skal lige nævnes at rummet, der er til rådighed måler 2,7 x 4,4 m og også skal bruges som kontor og opbevaring.

Haderslev Bystation 2008
Ideen
Ideen til Knarbjerg kom, da jeg læste Mogens Duus´ bog ”Perle” om jernbanen mellem Vojens og Haderslev. Mine tidligere anlæg havde alle taget udgangspunkt i en længere jernbane mellem flere forskellige byer, hvor afstanden mellem de enkelte byer var svær at forholde sig til, da det ikke var muligt at eftergøre den i model på en måde der virkede plausibel

Knarbjerg er ikke en kopi af Haderslev, men meget inspiration til både sporgeometri og drift er hentet her fra. Samtidig har det, at have et konkret forbillede at "læne sig op ad" været en god hjælp til at finde både sjove og plausible løsninger.

Ved at holde min bane inden for samme by, og så lade trafikken løbe mellem forskellige ”industriområder” i begrænset afstand fra hinanden, blev det pludseligt muligt at bygge et anlæg med flere ”stationer” uden at afstanden mellem dem kom til at virke alt for ”søgt”.

Kompromiser
Ikke alle ønsker er blevet opfyldt 100% men resultatet indtil nu må siges at være tilfredsstillende.
Et af de steder, hvor jeg har valgt at gå på kompromis, er ønsket om at hele anlægget kan stå fremme permanent; Efter at have fået ideen til Knarbjerg var det et meget stort ønske at kunne få plads til alle 3 elementer fra Haderslev plus en opstillingsbanegård, og da den ene endevæg i rummet er en skabs væg, valgte jeg at bygge opstillingsbanegården på en smal sektion foran skabene og så tage den ned efter hver køreaften.
Det har også vist sig at rummet fungere bedst når vi ikke er flere end 4 til en køreaften. Bliver vi flere, går man i vejen for hinanden og noget af det sjove går af.