Mere leg med godstog. Hvordan kommer man i gang?

I den virkelige verden er der et formål med jernbanerne og de tog, der kører på dem. Vognene i godstogene flyttes ikke bare planløst rundt men, er enten læsset med varer, der skal fra "a" til "b" eller, de er tomme på vej for at løse nye transportopgaver.
Sådan var det i hvert fald en gang. Nutidens godstrafik anno 2022 er mere strømlinet og ensformig og, nedenstående henvender sig derfor nok mest til dem, der brænder for jernbanen, som den så ud før årtusindskiftet.😉

Ved at overføre en del af dette spil til modeljernbanen skabes der helt nye muligheder for variation i legen, og bygningerne langs med banen får nyt liv.
Det er en sjov måde at lege med tog på og, så er det oplagt at være flere om legen, selv på små modelbaneanlæg.

Ser man modeljernbane videoer på YouTube, vælter det med videoer fra "operating sessions" og "realistic model railroad operation" og, man får det indtryk at, den måde at dyrke modelbane hobbyen på, er meget udbredt i udlandet. Både på store og små baner.
Især englænderne er eksperter i små anlæg på næsten ingen plads.

Men ser man på indlæggene i de mange danske modelbane grupper og fora, ser man stort set ikke noget tilsvarende og, det har altid undret mig.
Nogen synes måske, det er for besværligt og kompliceret og, det vil da også være løgn at påstå, det "bare lige" kan gøres. Det kræver da et stykke forarbejde. Men så er det heller ikke værre og, man lærer noget af det. Jeg læste til eksempel en hel del om "Holeby Diesel" på Lolland, da jeg skulle finde inspiration til virksomheden "Knarbjerg Diesel"

Knarbjerg Diesel er inspireret af "Holeby Diesel" på Lolland

Derfor dette lille skriv i det naive håb at, nogle vil blive inspireret til at kaste sig ud i denne spændende og underholdende måde at lege med tog på.

Leg eller realisme?
Hvor meget man vil gå i detaljer og kopiere virkeligheden, når man udvikler fragtstyringen på sit modelbaneanlæg, er op til den enkelte. Det kan varieres og udbygges næsten i det uendelige.
På Knarbjerg har jeg forsøgt at holde det på et simpelt niveau hvor, der bliver tilført udfordringer og liv til togene, uden at det fjerner fokus fra det egentlige formål med hobbyen for mig – at lege med toget.

Opgaven kan gribes an på mange forskellige måder men, jeg har her valgt at tage udgangspunkt i de
erfaringer, jeg gennem tiden har gjort mig med Knarbjerg Banen med et par små sidespring og variations ideer under vejs.
- En lille video, som viser klargøringen af et godstog på Knarbjerg St kan ses her.
- Links til forskellige YouTube film med samme tema kan findes nederst i artiklen.

MEN før vi kan kaste os ud i at lave køreplan og fragtsystemer, er der nogle helt basale elementer ved selve modeljernbane anlægget, der skal være på plads først.

Banen og dens formål.

Virkelighedens jernbaner kører jo ikke rundt i ring, men går fra et sted til et andet og transporterer
passagerer og gods fra A til B. Det er denne trafik vi, med fragtsystemet og
køreplanen, prøver at simulere på modeljernbanen.

Der er som sagt mange forskellige måder at gøre det på. Man kan gå efter at, alt skal foregå præcis som i virkeligheden og her vil alt papir arbejdet bag ved trafikken naturligt følge med.
Man kan også vælge mere simple løsninger, helt uden eller med begrænset papir arbejde.
Det man her skal huske er at, modelbane hobbyen er en leg, og det skal være sjovt at lege, Så man bør finde den måde at gøre det på, som passer bedst til en selv og, som man synes er sjov. Dét kan man ikke læse sig til eller få andre til at give svaret på. Man er nødsaget til at se ind ad, prøve sig frem og mærke efter for at finde svaret

Først og fremmest skal man finde ud af hvad, man vil med sin modeljernbane; hvor den
går fra og til samt, hvad den transporterer.
Man behøver ikke modellere en hel jernbane men, kan nøjes med et udsnit eller, man kan nøjes med en enkelt station eller industri alt efter interesse, plads og ambitionsniveau.

Men de fleste af virkelighedens jernbaner er, på en eller anden måde, forbundet med resten af jernbanenettet så, man bør have med i planlægningen hvordan, ens egen bane er forbundet med resten af verden.

Det kræver nogle timers arbejde ved skrivebordet eller computeren men, det er hele indsatsen værd.

"Rund bane" eller "punkt til punkt bane"?

Det mest optimale er naturligvis hvis, man allerede fra den allerførste planlægnings fase, tænker
driften og godstrafikken ind i planen. Men man kan også tilføre en allerede bygget bane mere liv
på denne måde.

"Punkt til punkt banen" er det, som kommer virkeligheden nærmest men, en længere bane vil være forholdsvis pladskrævende hvorfor, mange foretrækker at bygge en rundbane og, den kan, med lidt planlægning og fantasi, også foldes ud til en punkt til punkt bane, som vist neden for.

"Fantasi Banen"

"Fantasi Banen" oven for er blot tegnet for at illustrere ideen og, er på ingen måde tænkt, som en bane, der er værd at bygge. Det er en rundbane med en opstillingsbanegård og en station. Og så kan man jo vælge bare at køre rundt.
Men man kan også vælge at sige: For hver gang jeg har kørt 2 omgange, kommer jeg til en ny station og, ikke alle sidespor er tilgængelige på alle stationer.

Eksempel:
På sporplanen har jeg angivet virksomhederne med forskellige farver og, hver farve repræsenterer hver sin station. Hvis man så følger eksemplet med 2 omgange pr station, så køres et tog fra den sorte opstillings banegård og 2 omgange rundt og kommer frem til første station, som vi kan kalde for "Station A". Her er der omløbsmulighed og et varehus.
Efter endnu 2 omgange kommer toget til den lidt større "Station B" hvor, der er en havn og et slagteri.
Når de sidste 2 omgange er kørt, kommer toget til endestationen "C" hvor der, udover et lille maskindepot med depot spor, også er et oliedepot og en kemisk industri. Herefter køres der tilbage i retning mod opstillingen med et nyt tog.

Folder man nu rundbanen ud efter beskrivelsen, kommer den til at se ud, som på billedet her under.
Ideen her er ikke min men, er hentet fra "Tulldal - Senta" banens 2. delstrækning, som er en bane i Fjelland, der er en helt anden, men ikke mindre interessant, historie.

"Fantasi Banen" foldet ud til en "punkt til punkt" bane

Undgå byggesjusk

Knarbjerg Banen er helt fra grunden planlagt til at skulle kører med fragt og godsvogns styring. Derfor har jeg fra starten stillet nogle krav og præmisser op til konstruktionen af banen:

Banen skal være driftssikker og nem at betjene og vedligeholde. Der findes ikke noget mere irriterende og demotiverende, når man kører end tog, der hele tiden går i stå p.g.a. dårlig strøm eller, afsporer p.g.a. dårligt spor eller materiel. 😡

Derfor:

• Alle spor skal ligge jævnt og ordentligt og være nemme at holde rene
• Minimum kurve radius = 55 cm for at mindske riskoen for problemer med vogne i kurverne.
• Alle spor skal ligge nemt inden for rækkevidde fra anlæggets kant
• Ingen bygninger eller lignende foran spor hvor, der skal kobles vogne til eller fra, som besværliggør arbejdet
• Rullende materiel skal kører jævnt og være stabilt
• "Arbejdszoner" skal ligge, så man ikke går i vejen for hinanden.
  

Som sagt er dette de krav, jeg selv satte op før bygningen af Knarbjerg Banen. Det er naturligvis helt op til hver enkelt, selv at opstille egne krav og mål.
Men jeg kan på det varmeste anbefale at, planlægge sit modelbane anlæg med en fornuftig balance mellem ambitioner og fysiske forhold. Hvis man gerne vil køre med lange vogne i lange tog, skal man nok overveje om ikke, det vil være at udfordre "Murphys Lov" lidt for meget at acceptere skjulte spor med en radius på 36 cm...😉

Man bør også gøre sig nogle tanker om, hvilken funktion de enkelte spor på banen skal have.
I virkelighedens verden er det temmelig dyrt at lægge spor, så de bliver ikke lagt uden at have et formål.
- Hvor skal personvognene stå når, de ikke er ude at køre?
- Hvilke spor er private sidespor?
- Hvilke spor skal bruges til at opbygge og nedbryde godstog?
- Er stationen så stor at, der er behov for at adskille person- og godstrafik?

Sporbenyttelsen på Knarbjerg Station
Spor 0, 1 og 2 er perronspor
Spor 3 og 4 bruges til opbygning og nedbrydning af godstog.
Stationen er lavet så det er muligt at ankomme og afgå med persontog i spor 0 og 1 samtidig med, der rangeres med godstog på "risten".

 

Det tager lidt længere tid når, både planlægning og bygning skal være grundig. Og ved at stille minimumskrav til f.eks kurveradius, bliver mulighederne selvfølgelig begrænset væsentligt men, jeg vil vove at påstå at, man på den måde, får en modelbane, man er glad for i betydeligt længere tid og med meget færre problemer.

Vent med landskabet (hvis du kan):
Vi drømmer vel alle sammen om at, se vores tog smyge sig gennem et flot landskab.
Men når det gælder et anlæg bygget til drift og køreplans kørsel, kan det være en fordel (især hvis det er første gang, man prøver sig selv af med den type modeljernbane), at vente lidt med landskabet til man har afviklet de første driftsdøgn.
Jeg har flere gange måtte ændre på sporforløb og sporplaner fordi, det jeg havde planlagt, viste sig ikke at fungere helt så godt, da det kom til stykket.

Og nu til fragtstyringen.

Alternativer til fragtsedler.
Har man ikke lige mod på at kaste sig ud i at lave en stor bunke fragtsedler, så kan det lade sig gøre at, kører trafikken uden.
Man kan gøre som i denne video om "Jappebanen" hvor det er vogn typen, der afgør hvor, den skal placeres. Her bruges hverken fragtsedler eller vognkort.

Det simpleste system, jeg selv har brugt, bestod af farvede nåle i vognen hvor, nålen nærmest vognens ende eller hjørne viste hvilken station, vognen skulle til og, den anden nål viste hvor på stationen vognen skulle placeres. Heller ikke her var der brug for fragtsedler og vognkort.
Hver station havde så sin egen farve og, på stationen havde de enkelte destinationer så igen deres egen farve, som var vist på en oversigt ved stationen.
Nålene på taget af vognene ville jeg i dag erstatte af farvede magneter eller klips sat på et vognkort.
Farvede felter på taget eller farvet tape, er også set brugt.

Eksempel på en vogn med farvede nåle i taget, som beskrevet oven for.
I dag ville jeg nok have anvendt magneter, for at undgå at bore hul i taget på vognen.

Hvor mange godsvogne er der plads til?

Personvognene har oftest deres egne depotspor hvor, der er den plads, som sporlængden giver. Derfor koncentrere jeg mig i det følgende udelukkende om godsvognene.

Allerførst bør man gøre sig nogle overvejelser omkring hvor mange godsvogne, der egentlig er plads til på banen, for det nytter ikke noget at alle spor er fyldt til randen med vogne.
Igen er der flere forskellige måder at opgøre det på men, jeg har valgt at gøre det på følgende måde:

Først finder jeg ud af hvor mange godsvogne, der er plads til på de enkelte virksomheders spor, herunder også varehuse, læsseveje m.m.

Et eksempel er varehuset på Knarbjerg Station. Selve sporet er 107 cm fra mærke frispor til sporstopperen, så det er fristende at dividere længden på sporet med gennemsnits længden på godsvognene. For mit vedkommende ville det sige 107 cm divideret med 11 cm = 9,7 vogne. Men nej, varehuset har kun plads til 4 vogne ved selve rampen, så det er dét tal, som kommer med i første sammentælling.

Det er altså ikke længden på sporet ved virksomheden, der afgør antallet af vognpladser, men i stedet det antal vogne der reelt er plads til ved rampe eller port.

Opstillings spor tæller til gengæld i hele deres længde.
Perronspor og spor på sporriste og lignende, som bruges til at bryde togene ned eller samle dem, tælles ikke med.

Ved varehuset på Knarbjerg Station er der kun 4 vognpladser, selvom sporet er over en meter langt.

På Knarbjerg Station er der, ud over perronsporene, 3 spor, der bruges, når godstog skal samles eller skilles ad (Der hvor F maskinen holder med vognene). Disse spor skal ikke regnes med, når man beregner antallet af vognpladser på banen

Men det nytter ikke noget at fylde pladserne op med vogne, så der ikke er flere pladser ledige.
Derfor opstillede jeg følgende regnestykke for at finde ud af, hvor mange vogne, der reelt kan være i drift ad gangen på anlægget.

Samlet antal vognpladser pr station, beregnet på samme måde, som for varehuset.
Knarbjerg Station:  21
Knarbjerg Havn:    18
Bjaldsbæk:               6
Skovsør:                 12
Mørkøbing               8
Privatbane opst        6
DSB opstilling        76

Vognpladser i alt:  147

Da der jo ikke skal være vogne på alle pladser hele tiden, så blev de 147 divideret med 2 så antallet af vogne kom ned på 73, som er det absolut maksimale antal vogne, der må være i drift på banen på samme tid.
I praksis er antallet noget lavere da banen jo ikke kører i "højeste gear" hver dag. Hvordan det kan styres, kommer vi til senere.

Bøger
Ønsker man mere indgående information og inspiration om virkelighedens godstrafik (som den så ud før årtusind skiftet), kan jeg varmt anbefale disse to bøger:

- "Godstog" skrevet af Jens Bruun-Petersen og udgivet af Banebøger i 1995
- "Blandettog" skrevet af John Poulsen og udgivet af Banebøger i 1990

Kørsel med vognkort og fragtsedler:

Vognkortet følger den enkelte vogn og, har til formål at identificere vognen for rangerpersonalet samt, vise hvad vognen kan laste, så man kan finde egnede vogne til de forskellige fragter.
Fragtsedlen repræsenterer en fragtopgave, som kan tildeles enhver vogn, der opfylder de krav, som stilles på fragtsedlen.

På internettet findes der forskellige udgaver af både vognkort og fragtsedler, man kan bruge men, man kan også lave sine egne på computeren, som opfylder lige præcis de behov til størrelse og indhold, man selv har.

Vognkortet:
På vognkortet bør der først og fremmest være et billede af vognen, som gør det lettere for rangerpersonalet at finde vognen på stationen eller i toget.
Derudover kan kortet indeholde oplysninger om vognen, såsom litra, nummer, vogn type, længde, bredde, laste evne, rummål, bremser osv osv
På mange af de kort jeg har set, er mængden af information næsten for meget af det gode.
Derfor synes jeg, man skal udvælge de oplysninger, man har brug for, for at håndtere vognen på ens egen bane, og så nøjes med at have dem på sine egne kort.

På den anden side er et billede af vognen

På den ene side er der plads til fragtseddel,
samt oplysninger om vognen

Fragtsedlen:
Fragtsedlen er som nævnt selve transportopgaven til godsvognen.
Af sedlen fremgår det hvad, der skal transporteres, hvor meget det fylder/vejer og hvilken type vogn, der skal bruges til transporten samt hvor fra og hvor til, transporten foregår

For at lave fragtsedlerne må man først finde ud af hvad, man har behov for at transportere.
Godset kan meget groft opdeles i 3 grupper:

• Gods som transporteres i hele tog. D.v.s. gods fra en afsender til en modtager, i så stor mængde at, det fylder et helt tog
• gods der køres i hele vognladninger = gods fra en afsender til en modtager, der fylder en eller flere hele vogne men, som kan køres i "normale" godstog sammen med andet gods
• gods i så små mængder at, det ikke fylder en vogn men, køres i vogne sammen med andre tilsvarende småforsendelser. På Knarbjerg Banen samlet under betegnelsen "stykgods"

I praksis vil man jo nok kigge på de vogne, man har i sin samling, og så finde ud af at få lagt nogle firmaer og transportopgaver ind på banen, som bruger de typer af vogne.

Men der er altså behov for at få et rimelig detaljeret overblik over hvilke virksomheder, der bruger lige præcis denne bane og til hvad. Det gælder både de virksomheder, som har eget sidespor og dem, der betjener sig af læssevej og varehus.
Det er lige præcis denne del af legen, som i meget høj grad er med til at give ens bane liv og identitet, synes jeg.

I den virkelige verden vil der være meget få eller ingen vogne, som kører interne transporter mellem firmaer langs den samme jernbane. Vi skal i hvert fald meget langt tilbage i tiden før, jernbanen havde en betydende rolle i de lokale transporter. Langt de fleste vogne vil enten fragte gods ude fra og ind på banen eller fra banens virksomheder og ud til modtagere langt væk

Hvor detaljeret man vælger at kortlægge transportbehovet, er op til den enkelte og, man kan sagtens nøjes med bare at lave en masse forskellige fragtsedler og så køre med det.
Men det kan godt betale sig at bruge lidt ekstra tid og så få sat fragtsedlerne lidt i system.

På Knarbjerg Banen har jeg valgt at tage udgangspunkt i den enkelte vogn type og så fundet ud af, hvilke firmaer på banen, der benytter dem og til hvad.
Derefter har jeg så, for hver vogntype, på et stykke papir tegnet en slags cirkeldiagram, der viser vognenes bevægelsesmønster og ud fra det, har jeg lavet fragtsedlerne. Et eksempel er vist herunder

Eksemplet viser flowet for åbne godsvogne med kul, som det kunne se ud på Knarbjerg Banen. "Knarbjerg Kul & Koks" er en virksomhed på Havnen, som hovedsageligt modtager kul med skib og levere kullet med jernbane til kunder inde i landet.
Tallene er udtryk for, hvor ofte fragten skal kunne trækkes over en periode på 3 køredage.

Brugen af fragtsedler i praksis

Når alle fragtsedler er lavet, samles de i en bunke hvorfra, sedlerne så senere kan trækkes.
Første opgave, når en fragtseddel er blevet trukket ud, vil være at finde en ledig tom vogn, som kan klare opgaven. Og vognen holder jo ikke altid ved den virksomhed, som har bestilt transporten.

Fragtsedlen anbringes på den ledige vogns vognkort, så man kan se at, denne vogn skal med førstkommende godstog hen til afsender virksomheden og læsses. Man kan f.eks anbringe fragtsedlen på hovedet.

Når vognen er kommet frem til afsenderen skal den læsses. Og først når den er læsset, kan fragtsedlen vendes, så man kan se at, vognen er klar til at komme med første godstog i retning af modtageren.

Når vognen er kommet frem til modtageren og, denne har haft tid til at tømme vognen, lægges fragtsedlen tilbage i "puljen" af fragter, som kan trækkes og, vognen er nu tom og klar til nye opgaver.

Hvor mange fragtsedler?

Hvor mange sedler, der skal trækkes, vil være forskelligt alt efter, hvor mange vogne, der kører på banen. Jeg vil anbefale at, man starter med meget få fragter, indtil man bliver fortrolig med legen.

Hvis man har 20 vogne i drift på banen, vil nogle af vognene jo være i gang med opgaver, så man vil maksimalt kunne trække 10 fragtsedler
Antallet af fragtsedler, som trækkes, bør varieres fra gang til gang. Der er jo ikke lige meget gods at køre med hver dag.
Variationen kan f.eks. styres ved hjælp af en terning, hvor en 6'er betyder at der skal trækkes max antal fragtsedler og en 1'er = det lavest mulige antal fragter. Hvis det maksimale tal er 10 fragter, kan det laveste f.eks være 5 fragter.
Der udover kan man have et antal vogne, som kører i fast løb frem og tilbage og, som ikke indgår i puljen af fragter, der trækkes. Det kan f.eks være stykgodsvogne, som kører mellem stationernes varehuse med "banepakker" og, som kører uanset hvor meget, der er at køre med.

Afvikling af en køredag

Når man kører med fragtsedler på denne måde, vil en køredag oftest starte med at få ordnet "papirarbejdet"
På stationerne gås vognene igennem og, de vogne som på sidste køredag nåede frem til deres modtager og er blevet tømt, kan få fjernet deres fragtseddel og være klar til nye opgaver.
De vogne, som på sidste køredag kom frem til afsenderen, må nu formodes at være blevet læsset, så her kan fragtsedlen vendes og vognene sættes til afgang med de relevante tog.

Herefter trækkes dagens nye fragtsedler.
Når fragtsedlerne er trukket, lokaliseres de tomme ledige tomme vogne og, fragtsedlerne pares med vognenes vognkort og, kortene sættes klar til afgang, så vognene kan komme frem til afsenderne.

Tomme vogne, som holder og optager plads på virksomheds spor, kan, med fordel flyttes til egnede depotspor. Dette gøres naturligvis som en del af rangerpersonalets opgaver i løbet af dagen.
Man kan eventuelt definere et "hjemsted" for hver enkelt vogn, som den køres til, hvis den ikke bliver tildelt en ny fragtopgave. Dette "hjemsted" kan så fremgå af vognkortet i det felt hvor, fragtsedlen normalt anbringes. Og så flyttes vognen til hjemstedet med godstogene, ligesom hvis den var tildelt en fragtopgave.

Nu er papirarbejdet overstået og legen kan begynde

Køreplan:

Også her er det op til den enkelte, hvor tæt op ad virkeligheden, man vil lægge sig.
Køreplanen viser både godstog og persontog og bruges til at styre trafikken på banen. På strækninger med enkeltspor vil køreplanen også vise på hvilke stationer togene krydser med hinanden.

Det kan være sjovt at køre efter køreplan og løse opgaverne på tid, især hvis man er flere, som deltager i legen.
Man kan vælge at bruge et ur, som går f.eks 10 gange hurtige end et almindeligt ur. På den måde vil en modeltime tage 6 minutter og et tog, der tilbagelægger strækningen mellem to stationer på 2 af virkelighedens minutter, vil være 20 model minutter om turen.

En  fordel ved det hurtige ur er at, togenes køretid på de ofte korte strækninger, der er plads til på modelbanerne, bliver lidt længere.
Ulempen er så at, rangering i model tager stort set lige så lang tid, som i virkeligheden, Så et simpelt omløb, der i virkeligheden kan gøres på nogle få minutter, kan tage en halv eller en hel modeltime.

Det er ikke muligt her at opstille en færdig model for udfærdigelse af en køreplan til modeljernbanen, da det vil være helt individuelt fra bane til bane hvordan, planen skal skrues sammen.

Men her er et par emner, som med fordel kan indgå i overvejelserne

• Skal banens køredøgn strække sig over alle 24 timer?
• Hvor lang tid må et køredøgn tage i virkelighedens tidsregning?
• Hvor mange tog skal der køre
• Hvor mange deltagere er der i kørslen
• Skal der bruges et hurtiggående ur?

På Knarbjerg Banen blev kørslerne i mange år altid afholdt på hverdage om aftenen. Derfor skulle de kunne køres på 1½ til 2 timer.
Banen er bygget til at, man skal være flere om at køre men, da antallet af deltagere variere, har jeg forskellige køreplaner, alt efter hvor mange, der deltager. Højeste antal er 6 personer, laveste er 2.
Nedenfor er et eksempel på 2 mands planen, som kan køres på ca 2 timer.

På billedet kan man lige ane at, nogle tog er vist i grafen med en rød streg, andre med en blå. Farverne refererer til hvilken "tur", som kører toget. Er der mere end 3 deltagere i kørslen, vil der også være en "grøn tur" i grafen.
Tidligere brugte jeg et hurtiggående ur hentet på internettet men, i dag køres der ikke efter ur. Nu køres der blot efter den rækkefølge, togene står i grafen.

Nødvendige hjælpemidler til afvikling af trafikken

Kører man med vognkort og fragtsedler, er det en god ide at have et sted at anbringe vognkortene på hver station samt en hylde eller lignende, som kan bruges til at sortere dem på, når man rangerer vognene på plads eller opbygger et nyt tog.

Eksempel på "arbejdspult på Knarbjerg Banen.
I hullerne øverst anbringes vognkortene.
Hullet til venstre er til ankommende vogne og til højre afgående vogne

Hvis man bare er sig selv og kører trafikken på sin bane alene, er der næppe det store behov for planer og tegninger, der beskriver hvor firmaerne ligger og hvordan, trafikken skal afvikles. Man har jo selv det hele mere eller mindre i hovedet.

Er man derimod flere om at køre trafikken, så vil der være behov for arbejdsplaner og tegninger i et et eller andet omfang, for at hjælpe folk med at løse opgaverne.

På stationerne vil det være godt at have en tegning med sporplanen, så folk kan se hvor, de enkelte spor er og hvor, virksomhederne ligger.

Eksempel på en stationsplan fra Knarbjerg Banen
Bogstaverne i parentes er de forkortelser, som anvende på fragtsedler og i arbejdsplaner
Det farvede bånd er stationens farve, som går igen på fragtsedlerne

 

Arbejdsplaner
Arbejdsplaner kan laves for tog, stationer, ranger opgaver og meget mere alt efter behovet på den enkelte bane. De beskriver i alt sin enkelthed hvad, der skal laves.

Nedenfor er et eksempel på en arbejdsplan for et privatbane tog på Knarbjerg Banen.

 

Tog 500 kører dagligt med gods fra Knarbjerg til Langøre og udveksler gods på mellemliggende stationer.
Den blå linje refererer til den aktuelle tur (man kører enten "blå tur", "grøn tur" eller "rød tur")
Over den blå linje er anført hvilken rækkefølge togets vogne skal placeres i for at rangeringen på mellemstationerne kan udføres nemmest. Som det fremgår bruges forkortelserne fra stationsplanerne flittigt.
Inde i den blå linje er der 3 farvede firkanter, en under hver stations gruppe. Farven i firkanten svarer til farven øverst på fragtsedlerne og gør det lidt lettere for rangerpersonalet at holde styr på rækkefølgen.
På billedet herunder er vist en fragtseddel, som skal køre med tog 500. Øverst på fragtsedlen kan man se den gule farve, som er på alle fragter til Skovsør Station. Og øverst til højre på sedlen er et mindre grønt felt med en forkortelse i. Det felt viser ved hvilket spor eller virksomhed vognen skal placeres og farven er igen enslydende for alle fragter med denne placering.
Så teoretisk burde man være i stand til at oprangere toget udelukkende ved at kende betydningen af farverne på fragtsedlen.

Under den blå linje fremgår togets køreplan med tider og eventuelle krydsende tog.
Og til sidst en beskrivelse af opgaverne på hver station

Tilsvarende findes en arbejdsplan for stationsbestyreren på Knarbjerg, som er banens største station.
Af planen fremgår hvilke opgaver, der skal løses og, hvordan de skal prioriteres.

Hjælpeprogrammer til computeren.
Antallet af programmer til computeren, som kan bruges til godsvognsstyring og køreplan på modeljernbanen, er begrænset men, der findes et par stykker.

• Mogens Duus, har lavet et fremragende Excel program til at lave og udtrække fragtsedler.
• Programmet kan hentes i facebook gruppen "Modeljernbaner med drift og godsvognsstyring"
• Til køreplanen bruger jeg et program, der hedder "JTB Køreplan". Det er lidt usikkert om, programmet stadig kan købes. Jeg har set flere give udtryk for at, ingen reagerer når, man henvender sig.
• Søger man på "fast clock" på internettet, dukker der forskellige hurtigtgående ure op, man kan installere på computeren. Nogle af dem skal man betale for, andre ikke.
  

Godstrafikken, som den foregår på Knarbjerg Banen i dag.

Den måde at håndtere fragtsedlerne, jeg har beskrevet oven for, er den, jeg oftest ser brugt rundt omkring og, det er nok også den måde, som kommer virkeligheden nærmest, uden at bureaukratiet tager overhånd.
Men til mit behov er den alligevel lidt for besværlig...
Så hvis der af uransagelige årsager, skulle være en enkelt læser tilbage, kommer her en anden måde at lave fragtsedlerne på.😉

Mit mål har været at finde en måde at styre godsvognene på, som bevarer den sjove leg og variationen i opgaver, som fragtsedlerne giver men, fjerner "besværet" med hver gang at skulle inddrage færdigkørte fragter, trække nye  og fordele dem.

Løsningen blev at styre flowet af vogne næsten 100% ved at lave en "fragtseddel", som løber over flere køredage og, som både dækker kørsel med last og tomkørsel.
Den nye fragtseddel fortæller ikke alene hvor vogne skal køre fra og til, den fortæller også med hvilket tog.
Denne styring af vognene har, for mig at se, flere fordele:

1. Først og fremmest sparer det tid. Med 70 vogne i drift ville det være en del fragtsedler, som skulle inddrages og udtrækkes igen hver gang. Nu kan jeg nøjes med blot at vende fragtsedlerne.
2. Ranger- og togpersonale er aldrig i tvivl om, hvilket tog, en afgående vogn skal med, da det står på fragtsedlen
3. Det kan styres at, der aldrig er flere vogne til en destination eller et tog end, der er plads til.
4. Tog, som slutter dagen på opstillingsbanegården, er allerede oprangeret og klar til at køre ind på banen igen næste køredag. Maskinen skal blot i den anden ende.
5. Det sjoveste (for mig;) i legen bevares
   

Farvekoder:
Som jeg har nævnt et par gange, har hver station på banen sin egen farve, som går igen på fragtsedlerne

Hver station på banen har sin egen farve, som går igen på fragtsedlerne

Farverne skulle gerne være med til at gøre det nemmere for togpersonale og rangerpersonale at bevare overblikket og, optage og udsætte vognene de rigtige steder.
 
 
Styrede fragtsedler

1. 

   Fragtsedlerne er lavet, så der er to køredage på hver side. Teksten på den køredag, man er i gang med, skulle gerne vende samme vej, som teksten på vognkortet. På billedet er fragtsedlen sat så køredag 5 vender rigtigt og, teksten, som vender på hovedet er køredag 6
   

    
   

Fragtseddel, der dækker kørslen over 12 køredage

 

Folder man hele fragtsedlen ud, løber den over 12 køredage men, den opmærksomme iagttager vil bemærke at, der kun er fragter til 8 dage. Det skyldes at, togene, når de kører ud på opstillingsbanegården, springer en køredag over, inden de kommer ind på banen igen.

På den måde kan jeg afvikle to køredøgn lige efter hinanden og undgå at, de samme vogne, som lige er kørt ud af banen den ene dag, kommer ind på banen igen næste morgen.

De 12 dage blev valgt fordi, det var planen at afholde en køredag ca hver anden måned og afvikle to køreplans døgn på en køredag.
Det betyder at, det vil tage ca et år at afvikle alle 12 køredøgn og med den alder personalet på Knarbjerg banen har nået, er der s.. ingen af os, der vil være istand til at genkende trafikmønsteret på dagen, når den bliver gentaget😆
Men så kom "Cirkus Corona" til byen og fragtsystemet har endnu ikke gennemløbet en fuld cyklus på banen, som den ser ud i dag.

Alle 70 fragtsedler er heller ikke i drift på samme tid. Det højeste antal vogne i drift indtil nu, har være 46.
Der kan altså byttes en del fragter ud, ligesom man kan flytte fragtsedlen over på en anden vogn, så der hele tiden er variation i vognene på anlægget. Derfor tvivler jeg på, vi nogensinde vil komme til at opleve præcis den samme oprangering i togene, når cyklussen starter forfra.

Antallet af oplysninger på fragtsedlen er skåret ned til det, jeg synes er relevant på Knarbjerg banen

Når f.eks. en rangerleder på Knarbjerg skal samle et godstog er det første han vil se efter tognummeret(1) for at finde vognkortene til de vogne, som skal med pågældende tog.
Derefter vil han se på vogn typen(2) og hvor på stationen(3) vognen er placeret.
På den måde kan man hurtigt få fundet og sorteret vognkortene til et givent tog

Når vognkortene er fundet og vognene lokaliseret, skal de oprangeres i overensstemmelse med togets oprangeringsplan der, som tidligere nævnt, fremgår af togets arbejdsseddel.
Hver station har sin egen farve, som går igen på fragtsedlerne(4). Det samme gør sig gældende for destinationerne på ankomst stationen(5) og, det gør det nemmere at få placeret vognene rigtigt i toget.

De øvrige oplysninger på fragtsedlen er ikke vigtige for håndtering af vogne på køredagen.
Oplysningerne om indhold og vægt(6) er mest for hyggens skyld, da det er lidt sjovt at vide hvad, vognen tænkes at kører med.
Hvilken køredag fragten gælder(7) er vigtig for at sikre at, alle fragtsedler vender rigtigt på dagen.
Løbenummeret(8) bruger jeg til nemmere at finde fragtsedlen igen på computeren, hvis der er brug for at rette fejl eller lave ændringer.


Tog som skal ud på opstillingsbanegården

Når rangerlederen skal oprangere et tog, som skal køre ud på opstillingen, skal han selvfølgelig sikre sig at samle vogne ind til det rigtige tognummer(10)
Men alle fragtsedlerne er røde i toppen, så her kan han ikke bruge farven til ret meget når, vognenes rækkefølge skal bestemmes.

I stedet oprangeres toget i alfabetisk orden efter lokomotivet efter det første bogstav i modtagerbyen(9)
Det kan da ikke være meget nemmere.

Bynavnet i toppen er ikke valgt helt tilfældigt.
Da bynavnet blev besluttet, kiggede jeg nemlig på hvor, vognen skal hen næste gang, toget kører fra opstillingsbanegården og ind på banen.
Alle indgående tog kan have vogne med til alle banens destinationer og de har samme oprangerings plan.
Så hver enkelt destination i oprangerings planen har fået tildelt et bogstav fra alfabetet startende bagfra i oprangerings planen.

Så når jeg ved hvor vognen skal hen næste dag, er det blot at se hvilket bogstav, den pågældende destination er blevet tildelt og, det bogstav skal bynavnet i det røde felt starte med.

Og på den måde er alle tog, som kører ud på opstilling, allerede klar til næste dag, så snart fragtsedlerne er blevet vendt.

Alle vognkort, fragtsedler arbejdsplaner m.m. er lavet i det tegneprogram, som følger med "Open Office" pakken, som gratis kan downloades fra nettet.

Links til mere om køreplaner og fragtstyring:

Som sagt findes der meget lidt om emnet på dansk, hvorfor de fleste link er til engelsksprogede kanaler.
Men selvom det foregår på engelsk og materiellet ofte er amerikansk, så er grundprincipperne de samme og, kan uden problemer overføres til et dansk modelbaneanlæg.

Leg med godstog på Knarbjerg Station
Video fra Knarbjerg banen, der viser lidt af det, som er gennemgået ovenfor

Fjelland:
Tilbage omkring 1980 introducerede de gæve fjellændinge mig for køreplanskørsel og fragtstyring.
Og siden da har dét været måden at lege med tog på for mig, også selvom jeg for mange år siden skiftede "De Fjellandske Statsbaner" ud med DSB

Jappebanen
Jeg har også linket til banen oppe i teksten men, den kan godt tåle at blive gentaget.
Her er et lille anlæg bygget til drift og fragtstyring men, uden brug af vognkort og fragtsedler.

Sundborg
Sundborg MJ er en fremragende hjemmeside for dem, der interesserer sig for jernbanen i Danmark omkring 1950'erne og 60'erne med masser af inspiration til godstrafikken på modeljernbanen.

Märklin of Sweden
Når man lige har vænnet sig til Martins muntre væsen, så er kanalen en guldgruppe af inspiration både til drift/fragtstyring og til landskabsbygning og patinering mm
NYT!!! Han har den 11 februar 2022 lagt en fantastisk god video op "Fundamentals in planning a model railraoad..." som beskriver hvordan, han har planlagt sit eget anlæg. Her er rigtig mange gode fif til planlægningen af en modeljernbane

The Pixel Depot
Limited space? No excuse!

JC's riptrack
From Loop to Layout
Har en lille serie virkelig gode videoer omkring opbygningen af en modeljernbane med drift for øje.
Ja det er amerikansk men, grundprincipperne er nøjagtig de samme for et europæisk eller dansk anlæg.

Little Wicket Railway
Engelsk Youtuber som her ser tilbage på nyligt bygget anlæg og fortæller lidt om, hvad han ville have gjort anderledes.
Fra minut 8.05 til 9.00 er der, efter min mening, et par rigtige "guldkorn"


Late Night Model Railroad
Sætter her nogle ord på de tanker han har gjort sig inden, han begynder på et nyt anlæg.
Har også flere andre gode videoer om emnet

Ron's Trains N Things
Er en helt fantastisk kanal om bygning og kørsel i N skala

NSmodeller24
Er også en kanal med mange videoer om køreplanskørsel og fragthåndtering

Manuela`s Modellbahnvideo
Er et super hyggeligt lille tysk anlæg.

Facebook grupper:
Modeljernbaner med drift, køreplan og godsvognsstyring
Er Knarbjerg Banens facebook gruppe, som godt kan bruge mange flere aktive medlemmer

Model Railroad Shelf Layouts
Gruppe for folk med "hylde anlæg" i alle størrelser.

Shelf & Switching Layouts - Layouts for Small or Limited Spaces
Gruppe dedikeret til rangeranlæg og anlæg på begrænset plads