Så kom den nye DSB My 1147 fra Piko til maskindepotet i Knarbjerg - og hvilken maskine...
(Opslaget er opdateret med ny holdning og konklusion nederst i opslaget - juni 2025)
Der har allerede været vist en hel del billeder på nettet, som viser hvor flot en model, Piko er kommet ud med, så jeg vil ikke bringe helt så mange billeder, som jeg plejer ved anmeldelser af trækkraft.
Lad det være sagt straks - jeg er temmelig imponeret over lokomotivet og ikke mindst lyden, som er noget, jeg aldrig har hørt før.
Det har altid irriteret mig at, lyden i dekoderne har været bundet op på, hvilket køretrin håndregulatoren stod på, så motoren kører med høje omdrejninger hele tiden, når lokomotivet er i bevægelse. Virkelighedens lokomotiver, lader jo kun motoren arbejde, når det er nødvendigt, og ellers kører den i tomgang eller ved lave omdrejninger.
Teknologien har i mange år, gjort det muligt at lave lydene rigtige, så det er ikke der, årsagen skal findes til at, vi har skulle vente så mange år på en ordentlig lyd.
Men nu er Piko gået foran og er kommet med noget af det bedste lyd, jeg endnu har hørt, så håber jeg bare at, "Danske Lok Sounds" og andre følger med og opdatere deres lydfiler😉
Maskinen er dog ikke perfekt og, der er et par ting, som undrer her i Knarbjerg men, dem vender jeg tilbage til.
Køreegenskaberne er fantastiske og, når lyden er slået fra, kører lokomotivet stort set lydløst.
Trækkraften er betydelig (Jeg har ikke testet præcist hvor meget, den kan trække men rigeligt til mit behov)
Målevognen kom op på 137 km/t på flad bane
Modellens detaljer:
Noget af det første jeg lagde mærke til, var gitrene på siderne med de karakteristiske vanger synlige gennem gitteret. Det er det flotteste, jeg har set.
![]() |
De gennembrudte gitre på siderne, er det flotteste, vi har set i Knarbjerg til dato |
![]() |
Førerrummene er meget detaljerede |
Ud af de mange flotte detaljer, er der et par stykker, som undrer mig:
Antennerne på taget samt ITC stikket på fronten er "skrigende" hvide og lyser op på en, for mig, helt forkert måde. På de få billeder, jeg har kunne finde af 1147 med ITC stikket før, det kom bag en klap, er der ikke antydning af lys farve.
![]() |
Antennerne på taget og ITC stikket på fronten er hvide. Hvorfor??? |
I virkeligheden er det et stykke glas, som kan slås ud, så vinden ledes væk fra vinduet.
Men på modellen er det lavet med aluminiumsoverflade, selvom det sagtens kunne være lavet af et stykke gennemsigtigt plast
Den lille "windbreaker" ved vinduet burde være lavet af et lille stykke gennemsigtigt plast |
Både antennerne og "windbreakeren" kunne så nemt, og uden meromkostninger, være lavet, så de passede til den flotte model
Påskrifterne virker forkerte. Det er som om, fonden er lidt for tyk.
Helt galt er det gået på fronten, hvor S'et er blevet lidt mindre end de andre bogstaver.
Påskrifterne er ikke ramt helt rigtigt. Bl.a. er S'et på fronten lidt mindre end de andre bogstaver |
Vinduesviskerne er meget flot udført men, de er af metal og, som det fremgår af flere af billederne her, kommer man nemt til at ridse vinduerne, hvis man ønsker at ændre på deres position
Det flotte vinduesviskere er lavet af metal |
Lyden:
Jeg har tidligere skrevet at, jeg ikke ville købe flere maskiner med lyd fordi, lyden alligevel ikke opfører sig på samme måde, som hos forbilledet.
Dét har Piko rykket en del ved med deres lyddekoder i denne maskine.
MEN lad os lige tage det negative først:
- Fløjten - eller hvad man nu skal kalde den lyd, maskinen frembringer, når man trykker på F2 - er ganske enkelt ikke noget, man ønsker at udsætte andre mennesker for og, den minder ikke det fjerneste om lyden fra en fløjte på noget dansk lokomotiv.
- Radiomeldingerne burde også findes på dansk, når det nu er et dansk lokomotiv.
- Motoren går lige lovligt hurtigt op i stilling 8 ved de lave hastigheder.
- Som ved tidligere lyde, er denne også optaget på en maskine, som holder stille uden, der er belastning på motoren, hvilket giver en lidt forkert lyd.
Men når det er sagt, så er lyden af My 1147 noget af det mest suveræne, jeg endnu har hørt.
Bedøm selv i videoen her under.
Videoen er optaget håndholdt med mobiltelefonen med de begrænsninger i lyd og billedkvalitet, det nu medfører.
Helt genialt er det at, man nemt og hurtigt kan justere lydens styrke med funktionstast F-17👍👍👍
Konklusion:
Piko har leveret en utrolig flot model men fremragende køreegenskaber og en helt suveræn lyd, som jeg håber Danske Lok Sounds og andre tager ved lære af.
Efter at have kørt med lokomotivet nogen tid, og især efter at, Piko i 2024 kom med en ny udgave af maskinen i brunt design, blev jeg mere og mere træt af den oprindelige lyd.
Min fascination drejede sig mest om den måde lyden afpassede sig efter hastighed og belastning, og ikke så meget selve motorlyden, som, især ved høje omdrejninger, ikke lød helt som en MY'er alligevel.
Derfor har jeg her i foråret 2025 besluttet at lægge en Loksound 5 dekoder med ny lyd i begge mine Piko maskiner.
Valget er faldet på en lydfil til det amerikanske marked med lyden fra en 16 cylindret EMD 567C motor, svarende til dem, som lå i MY'eren.
Grunden til at, jeg har valgt en lydfil målrettet det amerikanske marked er at, de indeholder en såkaldt "Drive Hold" funktion, som gør det muligt at styre hastigheden på lokomotivet og hastigheden på lyden mere individuelt.
Virkelighedens lokomotivmotorer kører jo kun op i omdrejninger når, der skal produceres strøm til banemotorerne. Ofte går lokomotiverne hurtigt ned i tomgang efter at være kommet op i den ønskede fart, for så at udnytte inertien fra vægten af lokomotivet til at komme fremad.
Dette er det muligt at simulere med "Drive Hold" funktionen i dekoderen.
Jeg har lavet en lille video, som demonstrerer den nye lyd i Pikos MY, som kan ses HER
Piko har ikke ramt påskrifterne 100%. Udgaven af logoet - hvis det i det hele taget er det logo, som kan findes i designmanualen, der er anvendt - er med for fed skrift. Umiddelbart er størrelsen på vognsiden korrekt: 48 cm = 5,52 mm i runde tal. På fronten virker logoet også korrekt 32 cm = 3,68 mm i runde tal, men her er "S"et blevet for småt.
SvarSletAlt sammen smådetaljer, som ikke skal afholde nogen fra at anskaffe modellen. Heller ikke mig.