Teknikken bag Knarbjerg er gjort så enkel som muligt, da elektronik i høj grad ikke er min
Min verden blev en hel del nemmere den gang digitalstyringen kom på markedet :o)
En del af materiellet er udstyret med lyddekodere men, jeg er efterhånden kommet til den konklusion at lyden, med den nuværende teknologi, ikke ligner den virkelige lyd ret meget. Derfor er det ikke alt trækkraft, der har lyd
 | |
| Indkørselssignalet til Knarbjerg |
Stationerne på statsbanen er udstyret med ind- og udkørselssignaler, men ikke noget sikringsanlæg.
Det vil sige at sporskifternes stilling og togenes kørsel ikke har nogen indflydelse på signalerne.
Det kan selvfølgelig sagtens laves men, da elektronik, som tidligere nævnt, ikke lige er min spidskompetence, har jeg valgt denne mere simple løsning.
Signalerne er alligevel forsynet med en indbyrdes afhængighed, som gør at, der ikke kan sættes udkørsel fra en station, med mindre indkørselssignalet plus nabostationens U-signal er på stop
Signalerne betjenes ved hjælp af afbryderkontakter, som er forbundet således at, den grønne diode i
 | |
| Til betjening af signalerne bruges flerpolede afbryderkontakter, som gør det muligt at skabe indbyrdes afhængighed mellem signalerne |
f.eks U-signalet forsynes med strøm fra den røde diode i nabostationens U-signal.
På den måde kan der ikke vises "kør" i U-signalet, med mindre nabostationens U-signal er på stop.
Forsøger man alligevel at lave signal, vil det pågældende signal blot slukke, hvilket for lokomotivføreren også betyder stop.
På samme måde er der i Bjaldsbæk, som er mellemstationen, lavet afhængighed, så der ikke kan sættes indkørsel samtidig fra begge retninger.
Ligeledes kan indkørselssignalerne ikke vise "kør igennem" med mindre U-signalet i den anden ende viser "kør"
Omkring 2013/2014 begyndte jeg at montere kortkoblinger fra Märklin på det meste af materiellet. Dels for at få koblet vognene lidt tættere men, også for at mindske det slør, som er i en vognstamme, koblet med traditionelle A-koblinger.
Märklins kortkoblinger har dog nogle ulemper. En af de største er at, koblingerne kan glide sammen og
 |
| Her er der stor risiko for at, der ikke kobles rigtigt |
se ud som om, der er koblet men, det er der ikke. Så når toget sættes i gang, skiller vognene igen.
Og det er næsten umuligt at opdage under almindelig rangering.
Problemet opstår når, koblingsbøjlerne ikke glider ind over hinanden men, mødes frontalt og tvinger hinanden op i en spids vinkel, inden de falder ned igen, som vist på billedet ved siden af.
På billedet til højre, kan man, i den gule cirkel; se bøjlen ligge bag ved låget i stedet for under det, som ville være det rigtige.
På billedet til venstre er koblingerne koblet rigtigt og, man kan lige ane at bøjlen i dette tilfælde er kommet ned under låget og har fat i krogen.
Løsningen på problemet blev, for mit vedkommende, at fjerne lågene i samtlige koblinger.
Det er heldigvis en ret simpel operation og, den ser ikke ud til at påvirke koblingernes stabilitet
 |
| Her er lågene over koblingskrogene fjernet |
