Godsvognsstyring

I den virkelige verden er der et formål med jernbanerne og de tog der kører på dem. Vognene i godstogene flyttes ikke bare planløst rundt, men er enten læsset med varer, der skal fra "a" til "b" eller, de er tomme på vej for at løse en transportopgave.
Ved at overføre en del af dette spil til modeljernbanen skabes der helt nye muligheder for variation i legen, og bygningerne langs med banen får nyt liv.
Inspirationen til fragtstyring og køreplan på Knarbjerg er hentet dels fra Fjelland og dels fra artikler i det amerikanske tidsskrift Model Railroader.
Hvor meget man vil gå i detaljer, når man udvikler fragtstyringen på sit anlæg er op til den enkelte. Det kan varieres og udbygges næsten i det uendelige.
På Knarbjerg har jeg forsøgt at holde det på et simpelt niveau hvor, der bliver tilført udfordringer og liv til togene, uden at det fjerner fokus fra det egentlige formål med hobbyen – at køre med toget.
Man kan læse lidt mere om det at køre med fragtstyring i denne artikel, som blev bragt i tidskriftet "Banen" nr 63.
For at komme i gang med fragtstyring, kræver det en del timers hårdt arbejde ved skriverbordet, men det er indsatsen værd.
En del af forberedelsen til en køreaften, består i at ”trække” de fragter, der skal ekspederes. Der er lavet ca 200 fragtsedler med kørselsopgaver ind og ud af Knarbjerg.
På fragtsedlen kan man se hvad, der skal køres, og hvor meget det vejer. Hvorfra det skal køres, og hvor til, samt hvilken vogntype der skal anvendes.
Til en køreaften skal der i Knarbjerg bruges mellem 20 og 25 fragter. Det præcise antal findes ved at slå med en terning. På den måde svinger det op og ned hvor mange vogne, der er i togene og på stationerne og, der vil aldrig være to køredage, der er helt ens, da det vil være usandsynligt, at den samme kombination af opgaver opstår flere gange.
 

Nogle af fragtsedlerne er faste løb eller ”rutevogne”, der bare kører frem og tilbage mellem de samme destinationer. Disse vogne regnes selvfølgelig fra i antallet af fragtsedler ved trækningen. Det gælder f.eks. nogle af stykgodsvognene til varehuset og kulvognene fra Kul & Koks Compagniet på havnen.
Når fragtsedlerne er fundet, skal der findes vogne til at køre dem. Hver vogn har sit eget vognkort med oplysninger om Litra, nummer, type, vægt, lasteevne, bremse osv. For at gøre det nemmere at identificere vognen, har jeg valgt at have et billede af vognen på bagsiden af kortet.

En vogn skal selvfølgelig opfylde de betingelser,  som fremgår af fragtsedlen.
Hvis der står en egnet tom vogn hos afsenderen, placeres fragtsedlen på vognkortet med modtagerstationen opad.

Hvis der ikke er en egnet tom vogn hos afsenderen, skal man ud og finde en et andet sted på banen eller på opstillingen. Når vognen er fundet sættes fragtsedlen også fast på vognens kort, men nu vendes den på hovedet, så det er afsenderen, der vender opad, fordi vognen jo først skal køres frem til afsenderen og lastes, før den kan blive kørt videre til modtageren.
For at holde styr på hvilke vogne, der er klar til afgang fra en station og hvilke vogne, der lige er ankommet er der, for hver station, en kasse delt i 3 rum: ”Afgående”, ”Ankomst” og ”Venter”.






På hver station er der en sporplan med oversigt over hvilke firmaer, der ligger hvor og hvordan eventuelle underdestinationer er placeret.
Hver station har også sin egen farve, der bl.a. bruges på vognkortene for at gøre det lettere at bevare overblikket.
Når en vogn er ankommet til sit mål, og er blevet tømt, fjernes fragtsedlen og vognkortet sættes i ”Venter”, så den er klar til nye opgaver. Er der tale om en tom vogn på vej til en afsender for at blive lastet, så vendes fragtsedlen så det er modtageren, der vender opad og kortet sættes i ”Afgående”
Hvis man gerne vil køre med vognkort og fragtsedler er det en god idé at sørge for ikke at have for mange vogne på anlægget af gangen. Noget af det sjove ved rangeringsopgaver går tabt, hvis man ikke kan komme rundt pga. overfyldte spor.
På Knarbjerg har jeg valgt maximalt at have halvdelen af de godsvogne på anlægget, som der er ”vognpladser” til.
”Vognpladser” er defineret som det antal vogne der kan holde ved en destination.  Som eksempel kan nævnes varehus sporet på Knarbjerg Havn. Det er 75 cm langt men, der er kun 4 porte i varehuset, så derfor er der kun 4 vognpladser i sporet. Opstillingsspor tæller selvfølgelig helt til frispor mærket, mens perronspor og omløbsspor slet ikke tælles med.
På Knarbjerg Banen er der 90 vognpladser, hvilket giver mig mulighed for at have 45 vogne fremme på en gang. Men der er sjældent mere end 30-35 stykker, da det giver rigeligt arbejde til togene