torsdag den 28. maj 2020

Stationsforstanderen på Knarbjerg Station

Der sker fortsat ikke så meget i Knarbjerg men, jeg er så småt begyndt at spekulere over det persongalleri, som også skal være en del af historien.

Den første, der har indfundet sig er, meget heldigt, stationsforstanderen i Knarbjerg "Øystein Hjertestøgge", der på billederne ses inspicere den første prøveopstilling af den nye stationsbygning sammen med stationshunden "Rasmus".


Selvom Knarbjergbanen har eksisteret i mere end 10 år, har der aldrig været sat navn på stationsforstanderen, så det er da vist ved at være på tide.
Det lidt fremmedklingende navn skyldes mit ønske om at kæde fortid og nutid sammen.
 



Øystein kom til Danmark i en ung alder (vist nok noget med en pige fra Fyn) fra det fjerne Fjelland hvor, hans far "Leo Hjertestøgge" var driftbestyrer på "Fiksdalbanen", som var en del af De Fjellandske Statsbaner og, omdrejningspunktet for min modelbanehobby i næsten 20 år.

Den fjellandske fortid fornægter sig ikke i den måde Knarbjergbanen drives på, så det var nærliggende at ansætte en stationsforstander her fra
Pigen fra Fyn ser man ikke meget til, derimod går Øystein ingen steder uden berner sennen "Rasmus"

onsdag den 15. april 2020

Baggrundsbygninger

Der sker ikke så meget på Knarbjerg Banen for tiden, dels fordi det er blevet vejr til at være i haven og, dels fordi Coronaen har udsat næste køredag på ubestemt tid.

Men jeg har eksperimenteret lidt med baggrundsbygninger i Mørkøbing.
Her er det karton huse fra Auhagen, som er sat løst op ad bagvæggen.
Jeg satser på at baggrundshusene limes direkte på baggrunden, som er løs og tages af, når stationen pakkes sammen. På den måde vil jeg undgå at have bygninger og landskab helt ud til bagkanten og dermed få nogle centimeter og holde på, når sektionen skal bæres frem og tilbage.




søndag den 23. februar 2020

Mens vi venter

Her i den sidste uge af februar går startskuddet til de første egentlige prøvekørsler på
Knarbjerg Banen og, inden de kan gå i gang skulle banen lige udstyres med signaler.
 
Det er i første omgang kun statsbanen, der har fået signaler, da jeg endnu ikke har besluttet om privatbanen skal have signaler og hvilke.
Stationerne har fået såvel indkørsels- som udkørselssignaler men, der er ikke nogen PU-signaler, så afgangstilladelsen gives af stationsbestyreren på gammeldags maner.



Signalerne er dagslyssignaler fra Togcenter Gentofte, som på flere måder ikke passer til banen men, det var dem, jeg havde og så er de nemme at arbejde med.
Ud over at, de er alt for moderne til en bane i tresserne, så er der på indkørselssignalerne en dårlig attrap af en hastighedsviser, som her på banen nok skulle have været en hastighedstavle i stedet. Men som sagt, er det et bevidst kompromis, at jeg har valgt at bruge dem.

   

Efter som alle sporskifter på banen er håndbetjente, har det ikke været muligt at etablere en egentlig centralsikring, som i virkeligheden men, der er skabt en indbyrdes afhængighed mellem signalerne, så der f.eks. ikke kan vises "kør" i et udkørselssignal med mindre både udkørselssignalet på nabostationen og indkørselssignalet fra pågældende retning viser STOP.

På mellemstationen "Bjaldsbæk" er det ikke muligt at stille signal for indkørsel fra begge retninger samtidig, ligesom der kun kan vises signal "kør igennem" fra et indkørselssignal når, udkørselssignalet i den modsatte ende viser "kør"

Men stationsbestyreren skal være ekstra opmærksom på, at få stillet sporskifterne rigtig, ellers vil det altså være muligt at, stille signal "kør igennem" direkte ind i stopbummen på varehussporet, hvilket nok vil blive påtalt af en og anden lokomotivfører😜

lørdag den 1. februar 2020

Lys over Knarbjerg

En af udfordringerne når man sætter moduler op i et rum, der til daglig bruges til helt andre formål end modeljernbane, er lyset.
En modeljernbane som Knarbjerg Banen kræver et godt lys, som er kraftigere end det rummet til dagligt er indrettet med.


Løsningen blev et antal LED lysarmaturer fra Bauhaus.
Armaturerne er monteret på trekant lister, der så er hængt op i kroge i loftet over anlægget.



Armatur listerne hænger i stålwirer, som er skruet fast på enderne af listerne.


I loftet hænger wirerne i små kroge, der er skruet op imellem profilbrædderne.

Armaturerne er meget nemme og hurtige at sætte op på denne måde og, de fylder ikke ret meget, når de er pakket væk i kælderen sammen med resten af anlægget.
Løsningen med krogene i loftet er lidt et kompromis og en tilsidesættelse af et af de krav, jeg havde til bygningen af banen, nemlig at der ikke må være synlige spor af banen i huset, når den er pakket væk - og nej, jeg skruer ikke krogene ud, når anlægget pakkes ned 😉
Men krogene ses næsten ikke i liste loftet, så man bemærker dem ikke i det daglige. Der er da heller ikke nogen af husets gæster, der har bemærket dem i de snart to år, de fleste af dem har siddet der.



torsdag den 9. januar 2020

Broarbejde

Efter en stille periode, er der begyndt at ske lidt på banen igen. Det skulle der også gerne, da de første testkørsler med simuleret drift af banen starter i slutningen af februar.
Energien er lige nu koncentreret omkring broerne på "Sektion 1", som er den sektion, der fører banen fra den permanente del og gennem døren til rummet ved siden af.
Sektionen er domineret af en lang spinkel stålbro, som fører Knarbjerg Banen over "Storåen".




















Men der er også en mindre bro, der fører banen over en lille landevej. Denne bro er forsøgt udført, som en af de utallige små betonbroer, der findes over alt i landet.
Ingen af broerne er færdige endnu. Der mangler endnu en del detaljer og patinering men, de er lavet, så de kan afmonteres og fjernes fra anlægget når, der skal arbejdes på dem.