Trafikken midlertidigt indstillet

Knarbjergbanen er i slutningen af 2015 taget ned på grund af flytning.
Det ser dog ud til at banen vil kunne rekonstrueres det nye sted, endda med en del forbedringer i forhold til tidligere. Banen er jo fra starten bygget i sektioner, som kan skilles ad og, det betyder at en del af banen kan genetableres stort set uden ændringer. Knarbjerg Vest og Knarbjerg By vil således genopstå i den gamle udformning mens, en del af havnen og hele strækningen til Mørkøbing skal anlægges på ny.
Med lidt held er banen igen klar til trafik i slutningen af 2016 eller starten af 2017.
På gensyn :o)

Fødselsdag på Knarbjergbanen

Lørdag den 29. november 2014 var det præcis 7 år siden, der første gang blev kørt efter køreplan på Knarbjergbanen.

Aften iltog 220 på vej mod Bjaldsbæk på Knarbjergbanens 7 års fødselsdag

Det er blevet til mere end 50 køreaftner gennem årene og, i dagens anledning var den normale trækkraft foran afteniltoget erstattet af MZ.
Så store lokomotiver ses normalt kun en enkelt gang om året i forbindelse med julekørslen i december. Til daglig trækkes toget af en D-maskine eller en MX

Der er sket meget på modelbaneanlægget siden 2007. Sidste nyt er indsættelsen af busser med endestation på Knarbjerg

Tak til deltagerne i særkørslen på selve fødselsdagen, og tak for hilsnerne fra dem, der ikke kunne være med.

Sommerens sporarbejder på Knarbjergbanen

Som så mange andre baner, har også Knarbjergbanen været præget af omfattende sporarbejder i den forløbne sommer.
Jeg har længe haft et ønske om, at flytte opstillingsbanegården "Mørkøbing" ind i et andet rum, for på den måde at få lidt længere kørestrækning med mulighed for en lille mellemstation. Men planerne er hidtil strandet fordi, det har været svært at finde en passende løsning på opbevaringen af de ekstra sektioner, en sådan udvidelse ville medføre. Samtidig har jeg et princip om at, toget skal holde sig til eet rum i huset, hvortil døren kan lukkes. Dette princip er nu delvist brudt...
Men nu er der fundet en løsning på opbevaringen og, da jeg samtidig havde mulighed for at udføre selve byggearbejdet et sted, hvor svineriet var lidt nemmere at håndtere, blev udvidelsen altså en realitet.

Den sektion hvor den gamle opstillingsbanegård lå på, er nu stræknings sektion og, for at komme ud af rummet, er der konstrueret en ny sektion, som fører banen gennem en dør og ud i entreen.

"Bjaldsbæk" Station med tog ved perron

I entreen er der så blevet plads til mellemstationen "Bjaldsbæk".
"Bjaldsbæk" var egentlig tænkt som endestationen på en sidebane, men har altså nu materialiseret sig som en mellemstation.
På Stationen er der et savværk ved sporet, som grener fra til venstre og en lille læssevej med enderampe ved sidesporet længst væk i billedet.
Desuden har FAF en afdeling i den ende af stionen, som ligger uden for billedet.
Varehuset er tænkt liggende på perronen ved siden af stationsbygningen.

Fra "Bjaldsbæk" forsætter man til den nye opstillingsbanegård "Mørkøbing".
Den gamle opstilling kunne der arbejdes på og laves omløb. Det kan der ikke på den nye, så når et tog ankommer til opstillingen kan det ikke bruges mere den køredag. Dette gælder selvfølgelig ikke styrevognstog ;o)
En af erfaringerne fra den gamle opstilling var, at det var irriterende at skulle tømme henholdsvis fylde den hver gang, der skulle holdes køreaften.
Derfor er den nye opstilling konstrueret, så togene kan blive i sporene og opbevares sammen med sektionen, når anlægget er taget ned mellem køredagene.
Sporene ligger i smalle kanaler adskilt af vægge lavet af lister, så togene står rimelig sikkert uden at vælte ind i hinanden, når sektionen flyttes.
Inden sektionen tages ned, lægges der log på, som har en skumgummiforring, der er med til at holde vognstammerne på plads. Låget er samtidig med til at beskytte materiellet mod støv og snavs.

Under opstillingssektionen er der monteret hjul. Så når banen tages ned efter en køreaften, er den nem at skubbe på plads under et møbel i det rum hvor den er. Og det er her jeg bryder med mit gamle princip om, kun at have tog i eet rum i huset.
Men i dagligdagen kan man ikke se sektionen, så der er et tåleligt kompromis, som er indgået.

Nyt indkørselssignal til Knarbjerg Vest

Efter lidt bøvlen med opdatering af digital software og kodning af funktionsdekoder, er der nu kommet et ordentligt indkørselssignal op til Knarbjerg Vest.

Knarbjergbanen lever stadig

1½ år uden opdateringer...
Banen lever altså i bedste velgående, men opdatering af internettet er nok ikke det, der bliver prioriteret højest ;o)

Der er sket en del ændringer det sidste år i forhold til det, som er beskrevet på det forskellige sider om anlægget.

En af de væsentligste ændringer er måden at køre togene på.
Jeg er gået væk fra den trådløse "telefonstyring" og har installeret X-bus over hele anlægget så, der nu køres med Lenz håndkontroller LH90, som har en drejeknap til at justere hastigheden med.
De er nok noget af det bedste jeg har gjort for banen siden starten for snart 6 år siden.

Indførelsen af kortkoblinger har ikke været helt problemfri.
Märklins kortkoblinger har den fordel at de kan koble med de gammeldags A-koblinger, men der er også en del ulemper.
Det er ikke altid de kobler så let, som man kunne ønske. Og de kan faktisk "koble uden at koble". Det skal forstås på den måde at, hvis koblingsbøjlerne møder hinanden på en måde, så de rejser sig op i en spids, så lægger de sig ned på de låg, som ligger over koblingspinden. Og så er der IKKE koblet. Det kan være svært at se, hvis vognene mødes et sted, hvor man ikke kan se ned mellem vognene.
Hvis det så er urutineret personale, som køre toget, bliver problemet noget større, da de selvsagt ikke kan forventes at have overblik til også at holde øje med så små detaljer.
Og så skal sporet ikke krumme ret meget før, det bliver svært at koble til eller fra.
Men det ser rasende godt ud, når vognene er koblet :o))

Der er også ændret lidt på den måde vognene styres på ved hjælp af fragtsedler:
Tidligere, blev der trukket et antal tilfældige fragtsedler, som så udgjorde dagens trafik.
Nu er fragtsedlerne sat i et bundet system, som går over 8 køreplans dage. Det eneste, som kan varieres er antallet af vogne, som er i drift de enkelte køredage.
D.v.s. der nu er en fast plan for, hvad hver enkelt vogn skal fra dag til dag hen over de 8 dage.
På den måde er jeg sikker på, der altid er plads til vognene, både i togene og ved de enkelte destinationer.
Det er lykkedes at finde et system, så togene, når de forlader anlægget og kører ud på skyggebanegården, allerede er oprangeret, så de er klar til næste døgn. Det har betydet en kraftig reduktion af den tid, der skal bruges til forberedelse af en køreaften.

Knarbjergbanen under renovering

2012 har været et meget stille år på Knarbjergbanen.
En udpræget mangel på "jernbaneenergi" og begrænsede tilmeldinger, har betydet aflysning af de annoncerede køredage.

Hen over sommeren er energien kommet tilbage og arbejdet med at få banen i gang igen er startet.
Lige nu arbejdes der på ny køreplan og en forenkling af fragtseddel systemet således at, det fremover gerne skulle blive mere overskueligt for personalet at afvikle trafikken.

Sideløbende med den nye køreplan, arbejdes der med indførelsen af kort koplinger på materiellet. Det har givet lidt udfordringer, men ser nu ud til at lykkes, så det visuelle indtryk af togene bliver forbedret en smule.

Valget er faldet på Märklins kortkoplinger, fordi de er relativt nemme at betjene under rangering og også kan kople med de gamle A-koplinger, som sidder på nogle af de ældre vogne uden NEM-skakt, som bruges på anlægget.

Derudover skal der laves nogle enkelte forbedringer på selve anlægget inden, der igen kan køres efter køreplan.
Målet er at der kan køres til banens 5 års fødselsdag i november, men om dette kan nås, vil tiden vise

Materielbenyttelsen på Knarbjerg banen

Sidste halvdel af 60erne. Det ene MO løb er erstatet med en MX + CAE

Det kniber lidt med at få opdateret bloggen her med hvad, der sker på Knarbjerg banen. Men det er nu ikke fordi, der ikke sker noget.

Bortset fra sommer månederne, hvor folk er på ferie, så bliver der kørt efter køreplan ca. en gang om måneden. En stor del af modelbane energien er i år blevet brugt til at skabe mulighed for variation i det materiel, der benyttes på banen, så landskabet er der ikke rigtig blevet tid til at gøre noget ved.

Ligesom mange andre modelbaneinteresserede har jeg svært ved at begrænse mig, og vil gerne se flere forskellige typer af materiel på banen, end der er plads til.
Jeg har forsøgt at løse dette ved, med udgangspunkt i den samme køreplan, at inddele året i 3 perioder af hver 4 måneder, hvor der så køres med forskellig sammensætning af materiellet i hver periode.

I januar til og med april køres med materiel fra sidste halvdel af 50erne.
Persontogene køres af 2 MO motorvogne suppleret med vogne litra CP, CPS og CM

Knarbjerg Havn i slutningen af 50erne.
Tysk T3 rangerer med kunstgødning

Godstogene ekspederes af 2 D-maskiner, hvilket er lige i overkanten. Derfor er der anskaffet et lille tysk tenderlokomotiv af typen T3 som ventes klar til at afløse den ene D-maskine til årsskiftet. T3 har vist nok aldrig været brugt af DSB, men da Sønderjylland var tysk, kørte T3 på Haderslev banen, som jo er inspirationskilden til Knarbjerg. Så i Knarbjerg har man overtaget en af de gamle maskiner fra tyskerne.
Blandt godsvognene er der mange Q-vogne og trafikken med kunstgødning til grovvareselskabet på havnen foregår i åbne godsvogne med presenning.


I maj til og med august køres der så som i første halvdel af 60erne.
Persontogene køres stadig med MO og CP/CPS men nu er CM vognen erstattet af en AV.
Hvis Hobbytrade gør alvor af tanken om at producere CRM/CRS vognene, vil de blive sat ind i denne periode i stedet for CP/CPS

MO med CPS på Knarbjerg Vest i første halvdel af 60erne

Godstogene køres nu med 1 D-maskine og 1 MTer
På godsvognssiden er antallet af Q-vogne reduceret væsentligt og kunstgødningen til havnen køres nu med tyske vogne med bundtømning.

Knarbjerg By i sidste halvdel af 60erne med MO + Cls

Fra september til og med december er det så sidste halvdel af 60erne.
Nu er UIC litreringen ved at gøre sig gældende både på gods- og personvogne.
Det er stadig MO, som kører persontogene, men nu med Cll og Cls suppleret med en AV vogn.
Godstogene køres med en MT og en MX
Q-vognene er helt væk og der er dukket flere vogne med stålsider der er dukket private vogne fra FAF og KFK op i trafikken.

Tysk Köff på Knarbjerg Havn.

En anden variationsmulighed er at erstatte den ene MOer med lokomotiv + personvogn + rejsegodsvogn. Det kan enten være en D-maskine eller en MXer med forskellige personvogne.
Men da jeg kun har een MXer giver det en udfordring hvis der køres i sidste halvdel af 60erne.
Så må det ene godstog køres med MY og den er for tung til at køre på havnebanen.

Men heldigvis har Lenz lige sent en tysk Köff på markedet med helt suveræne køreegenskaber, så i den situation vil godstoget blive fremført med MY til Knarbjerg Vest og så vil selve rangeringen på stationen og til/fra havnen blive kørt med Köff’en

Samme Köff efter at have fået en sjat grøn maling. Håber dekalerne bliver lidt mindre tydelige efter en gang patinering, men ellers er resultatet nogenlunde ok.

Desværre er der temmelig stor forskel på den Köff, som blev produceret af Frichs og den, som tyskerne kørte med. Men når først den er malet grøn og har fået DSB litrering, så er jeg overbevist om, at jeg sagtens kan leve med den uoverensstemmelse – det er jo trods alt bare en leg :o)