søndag den 14. februar 2021

Nye spor på Knarbjerg Station


Det blev ikke til mange køredage på Knarbjerg Banen i 2020 men, på de få, som blev afholdt, stod det klart at, stationen havde for få perronspor. Flere blandt personalet bemærkede at, privatbanen ikke havde sin egen perron og, at to perronspor var lige i underkanten til en station med både stats- og privatbane. Tanken havde også raslet rundt i mit eget hoved nogen tid og, kort før jul gik arbejdet med at etablere stationens nye "spor 0" i gang.
Knarbjerg St oktober 2020



Der var kun et naturligt sted at anlægge spor 0 og, det var der, hvor varehuset med tilhørende spor lå. Men hvis jeg skulle undgå at revidere hele fragtseddel systemet, skulle der efter ombygningen være det samme antal destinationer og vognpladser, som før.
For at få plads til det hele er varehuset blevet flyttet helt frem i forkanten og placeret, som en halvrelief bygning på en ny 6 cm bred udbygning på anlægsrammen. Det er meningen, der på "bagsiden" af varehuset skal være holdere til vognkort og fragtsedler.

Over for varehuset ligger læssevejen med enderampe og, pladsen mellem varehuset og læssevejen er brolagt helt ind til varehuset, så lastbiler i et vist omfang også kan benytte varehuset fra denne side.


Knarbjerg St feb 2021

Det nye spor 0 ligger lige ved siden af læssevejs sporet og den gamle perron langs spor 1 er blevet udvidet, så den nu danner en ø-perron mellem spor 0 og spor 1

I tilknytning til de nye spor, er der også etableret et nyt omløbsspor, så privatbanen kan foretage omløb på lokomotivtrukne tog, uden at skulle gøre det via spor 1 og 2. Samtidig gør omløbet det muligt, i begrænset omfang, at rangere på varehus og læssevej, uden at komme ud i togvejsspor.

Det bliver spændende at se hvordan, personalet tager imod de nye forhold, når det en gang igen bliver muligt at afholde køredage.

Med ombygningen siger Knarbjerg farvel til de sidste rester af den oprindelige Knarbjerg Vest Station fra 2007


Det nye varehus set fra stations siden.
På den modsatte side skal der etableres holdere til vognkort og fragtsedler


Overblik over de nye spor.
Ballasten i spor 1 er ikke lykkedes helt, så der er lidt at arbejde med



Ingen kommentarer:

Send en kommentar