tirsdag den 15. oktober 2019

Mørkøbing - en anderledes opstillingsbanegård

Lige som en del andre modeljernbaner, har også Knarbjerg banen en opstillingsbanegård. Den hedder "Mørkøbing" og er alligevel ikke helt som de andre.


Knarbjergbanen består som bekendt af en permanent del og en hel del løse sektioner, der sættes op i forbindelse med kørsel på banen. Og da opstillingsbanegården ikke er en del af den permanente del, skal togene, når anlægget pakkes sammen, enten køres ind på den permanente del, så denne bliver fyldt op og ikke kan køres på eller, togene skal tages af sporet og pakkes væk på samme måde, som de løse sektioner af banen, hvilket vil tage tid både før og efter en køredag.

Begge dele vil jeg gerne undgå.
    
Inspirationen til løsningen fandt jeg hos briten "Ian Rice"
som har skrevet flere artikler og hæfter for det amerikanske
modelbane tidsskrift "Model Railroader" om det at bygge modeljernbane på meget lidt plads.

Ian Rice er stor fortaler for at bruge kassetter i stedet for den traditionelle opstillingsbanegård, da kassetterne optager meget mindre plads, der så kan bruges til selve modelbanen i stedet.

Da jeg samtidig synes at en traditionel opstillingsbanegård, ud over at være pladskrævende også er temmelig kedelig, ville jeg gerne have Mørkøbing til at ligne en station på lige fod med banens andre stationer. Derfor har jeg arbejdet videre med Ian Rice's kassette idé.

Løsningen er blevet en station, der skal forestille at være en lidt større af slagsen med flere perronspor, hvor så kassetten er en del af disse.


To kassetter - den ene med bunden i vejret så stikkene
på undersiden tydelig ses
Stikkene på undersiden danner forbindelse så snart
kassetten skubbes på plads på stationen
Selve kassetten er lavet med to spor på lige knap en meter hver med en lille smule perron på hver side, der passer med perronerne på stationen.

Begge ender af kassetten passer ind i "lejet" på stationen. Så når et tog skal ind på banen igen, efter at have været kørt ud tidligere, sættes kassetten bare i med lokomotivet forrest.

Under kassetten er der stik, som automatisk glider sammen med deres modpart når kassetten skubbes ind i lejet og dermed sørger for strøm til sporene.





Der er lige nu bygget 4 sådanne kassetter, så der er knap 8 meter "opstilling" til rådighed.

Kassetten kan sammenlignes lidt med en færge, der glider ind og ud af et færgeleje.

(Min tidligere bane "Fiksdalbanen" var bygget i to niveauer, og her brugte jeg lidt mindre kassetter som færger til at fragte vogne fra det ene niveau til det andet og på den måde undgå en meget pladskrævende helix.)

På Knarbjerg Banen er det tanken at køre togene ud i kassetterne med både lokomotiv og vogne. Men man kan sagtens nøjes med vognene og så lade lokomotiverne blive på stationen og trække vognene "i land"fra kassetten, når denne udskiftes.

Og da banen er en mindre sidebane med begrænset sporlængde vil der normalt være to tog i hver kassette og kun sjældent eet helt tog.

Her er en kassette med et tog lige blevet anbragt i "lejet"
Stopklodsen i den ende, der vender mod stationen er fjernet
og toget er klar til afgang.

Sikkerhed


For at undgå at togene kører igennem kassetten og dermed falder ned på gulvet, anbringes en stopbum i form af en træklods for enden af kassetten. Træklodsen passer lige ned imellem de to perronkanter og er forsynet med en 8 mm tap, som passer ned i et hul mellem de to spor. På den måde er klodsen hold fast og kan ikke dreje omkring tappen.

I klodsen er desuden monteret 2 stk standard A-koblinger - en ved hvert spor. Koblingernes opgave er at holde togene fast, så de ikke kører frem og tilbage i kassetten, når denne flyttes



Inden kassetten flyttes anbringes der, som yderligere sikkerhed, endnu en "stopbum" i den ende toget kørte ind i kassetten, samt en ramme omkring hele kassetten. Denne holdes på plads af de to stopklodser.

Rammens formål er at hindre materiellet i at falde ud over kassettens sider, hvis uheldet skulle være ude, og man kommer til at vippe kassetten sideværts under flytningen.

Disse tiltag sikrer på ingen måde imod det totale haveri hvor kassetten tabes eller vendes helt rundt.

Løsningen med kassetter er lidt mere omstændelig end en traditionel opstillingsbanegård. Og det er selvfølgelig en individuel afvejning af plusser og minusser, hvilken løsning man foretrækker.

En af de store fordele, set med mine øjne, er at togene kan opbevares i kassetterne.


Og når banen pakkes sammen, er de bygget, så de lige passer ned i en skuffe. På den måde er materiellet opbevaret sikkert og alligevel klar til næste køredag, uden en masse forberedelse.


Kassetterne opbevares i en skuffe, når banen er pakket sammen.
På den måde er de lige klar til kørsel, når banen sættes op næste gang


Video:

Jeg har lagt en lille video ud på YouTube, som viser, hvordan kassetterne fungerer

Men Mørkøbing er ikke kun en "kassette opstilling"
Stationen er "endestation for både privatbanen og DSB sidebanen og, det er DSB, der anvender kassetterne

Et tidligt billede af Mørkøbing.
En kassette uden spor kan anes nederst i billedet.
I midten af billedet holder et lille godstog fra privatbanen
Privatbanen har ikke så meget trafik som DSB og dermed også mindre behov for opbevaring af tog. Derfor er der bygget en lille traditionel opstillingsbanegård til privatbanen i den modsatte ende af stationen.
Privatbanens opstilling består af 3 spor og kan lige anes
for enden af sporet, der forsvinder ud gennem hullet i baggrunden til højre.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar