Godsvognsstyring



Opdateret 1. juni 2019
I den virkelige verden er der et formål med jernbanerne og de tog der kører på dem. Vognene i
godstogene flyttes ikke bare planløst rundt, men er enten læsset med varer, der skal fra "a" til "b" eller, de er tomme på vej for at løse en transportopgave.
Ved at overføre en del af dette spil til modeljernbanen skabes der helt nye muligheder for variation i legen, og bygningerne langs med banen får nyt liv.

Inspirationen til fragtstyring og køreplan på Knarbjerg er hentet dels fra Fjelland og dels fra artikler i det amerikanske tidsskrift Model Railroader.
Hvor meget man vil gå i detaljer, når man udvikler fragtstyringen på sit anlæg er op til den enkelte. Det kan varieres og udbygges næsten i det uendelige.
På Knarbjerg har jeg forsøgt at holde det på et simpelt niveau hvor, der bliver tilført udfordringer og liv til togene, uden at det fjerner fokus fra det egentlige formål med hobbyen – at køre med toget.
Man kan læse lidt mere om det at køre med fragtstyring i denne artikel, som blev bragt i tidskriftet "Banen" nr 63.
For at komme i gang med fragtstyring, kræver det en del timers hårdt arbejde ved skriverbordet og computeren men, det er indsatsen værd.
Hver eneste vogn, der er i drift på anlægget, skal have sit eget vognkort med billede af vognen på den ene side og grundoplysningerne for vognen på den anden side. (Det sidste kan undlades)

    
Billedet af vognen gør det nemt for lokomotivføreren/rangerlederen at genkende vogne i toget eller på stationen.
På siden med vognens grundoplysninger, er der et felt i højre side, hvor der står "TOM"

Det stammer fra det første fragtsystem, jeg anvendte. Her blev der ved hver køreaften "trukket" et antal fragtsedler fra en pulje på flere hundrede. Disse skulle så pares med vogne rundt om på banen.
Dét var for besværligt...
Jeg fandt derfor på at lave fragtsedler til hver vogntype hvor hver fragtseddel dækkede 8 køreaftner

Fragtseddel, som går over 8 køreaftner
Når fragtsedlen er foldet sammen passer den over TOM-feltet på vognkortet og den øverste halvdel af fragtsedlen fortæller med hvilket tog vognen skal ekspederes den pågældende dag samt på hvilken station vognen skal sættes ud og på hvilken destination.
Hver station på anlægget har sin egen farve. Knarbjerg Vest har farven grøn, som det ses af kortet. Tilsvarende har destinationerne deres egen farve.
Farverne er med til at hjælpe med at holde overblikket når togene brydes op og samles på stationerne.
Fragtseddel for en vogn, der denne dag skal med tog 2802 til Knarbjerg Vest
hvor den skal sættes ud ved varehuset plads 10
Nederst kan man se at vognen kommer fra Padborg
Når vognen er ankommet til sin slutdestination, er den færdig for denne køredag. I kortets højre side kan man lige ane at det er køredag nummer 7.

Ved næste køreaften vendes kortet så køredag nummer 8 er øverst

Vognen skal nu fra Knarbjerg varehus med tog 2803 med endestation
på Ebeltoft varehus
Nu skal vognen fra sin plads på Knarbjerg varehus med tog 2803 til Ebeltoft.
Ebeltoft eksisterer ikke på modelbaneanlægget men bruges til at definere, hvor i tog 2803 vognen skal placeres.
Fragtsystemet er nemlig konstrueret således at togene, der skal ud på opstillingsbanegården "Mørkøbing", oprangeres i alfabetisk orden efter destinationsbyen. Det er nemt for personalet at huske og det er nemt at udføre. Bagved er så lagt lidt arbejde i at få alfabetet til at passe med næste dags opgaver, så toget på opstillingen med det samme er klar til næste dag, uden der skal flyttes rundt på vognene.

Alle fragtsedlerne er lagt ind i et regneark, der samtidig holder styr på at der ikke kommer flere vogne i et tog end den maksimale toglængde tillader samt, at der ikke kommer flere vogne til en destination, end der er plads til.
Antallet af fragtsedler bestemmes af banens maksimale belastning. Det vi sige at, når alle fragtsedler er ude at køre, så er alle tog fyldt til maksimal størrelse og destinationerne kan blive fyldt op til sidste plads.
Ved så at variere antallet af fragtsedler, der er ude at køre, skabes der næsten uendelige variationsmuligheder i togenes arbejdsopgaver fra dag til dag

Eksempel fra regnearket med fragtsedler.
Den fremhævede linje er vognkort nummer 13, som er vist i billederne
ovenfor og viser hvordan denne er registret på køredag nummer 1



For at holde styr på hvilke vogne, der er klar til afgang fra en station og hvilke vogne, der lige er ankommet er der, for hver station, en kasse delt i 3 rum: ”Afgående”, ”Ankomst” og ”Venter”.






På hver station er der en sporplan med oversigt over hvilke firmaer, der ligger hvor og hvordan eventuelle underdestinationer er placeret.
Hver station har også sin egen farve, der bl.a. bruges på vognkortene for at gøre det lettere at bevare overblikket.
Når en vogn er ankommet til sit mål, sættes kortet ned i rummet under "Ankommet"
Forud for næste køreaften vendes kortet så på alle vogne og, dem der skal ud at køre, flyttes over i rummet mærket "Afgående"
Enkelte vogne har "hviledage" hvor de står over på en destination og først flyttes senere.
Hvis man gerne vil køre med vognkort og fragtsedler er det en god idé at sørge for ikke at have for mange vogne på anlægget af gangen. Noget af det sjove ved rangeropgaver går tabt, hvis man ikke kan komme rundt pga. overfyldte spor.
På Knarbjerg har jeg valgt maximalt at have halvdelen af de godsvogne på anlægget, som der er ”vognpladser” til.
”Vognpladser” er defineret som det antal vogne der kan holde ved en destination.  Som eksempel kan nævnes varehus sporet på Knarbjerg Havn. Det er 75 cm langt men, der er kun 4 porte i varehuset, så derfor er der kun 4 vognpladser i sporet. Opstillingsspor tæller selvfølgelig helt til frispor mærket, mens perronspor og omløbsspor slet ikke tælles med.
På Knarbjerg Banen er der 90 vognpladser, hvilket giver mig mulighed for at have 45 vogne fremme på en gang. Men der er sjældent mere end 30-35 stykker, da det giver rigeligt arbejde til togene