Så er det blevet tid til at sætte et par ord på den nye MZ, der kom fra McK i foråret 2024
MZ 1415 fra McK |
Slut på anmeldelse😉
Alligevel kommer her lidt flere ord og billeder, som dels sammenligner McK's model med den noget ældre MZ serie I fra Roco, dels holdt op imod en anden MZ fra McK, nemlig 1424 med en, syntes jeg, interessant lille detalje.
Til sidst kommer der lidt brok over en ganske lille bitte ting (Der skal jo være brok i en anmeldelse ellers, er der jo ingen, der gider læse den😈)
Og hvis man holder ud helt til enden, så er der lidt om MZ på Knarbjerg Banen
Men lad os komme i gang med en serie billeder, som sammenligner detaljerne på McK' og Roco's modeller.
McK til venstre - Roco til højre. De to lokomotiver klæder hinanden godt |
Trykket på McK's model står kniv skarpt |
Roco's tryk står måske ikke helt lige så skarpt men, her er man sluppet lidt bedre fra kronen, synes jeg. Og man ser altså kun forskellen, når man begynder at studere det i et mikroskop😉 |
McK's dør og dørhåndtag |
Roco's dør og dørhåndtag |
Tagdetaljer: Roco øverst - McK nederst |
Flere tagdetaljer: Roco øverst - McK nederst |
McK's bogier er, som sædvanlig, utrolig flotte |
Roco's er lidt mere uldne. Men igen skal det påpeges at, forskellen ikke er til at se med det blotte øje |
Jeg synes ikke, der er den helt store forskel på Roco's og McK's modeller og, de vil snildt kunne køre sammen på et anlæg uden, nogen bemærker aldersforskellen på de to modeller.
Roco's model vejer lidt mindre og kan derfor også trække lidt mindre end McK's. Men her på Knarbjerg Banen er togene så små at, det aldrig vil blive bemærket.
Og nu til sammenligningen af de to modeller fra McK, 1415 og 1424:
MZ 1415 og 1424 begge fra McK |
MZ 1415 er lavet, som den så ud ved leveringen i 1970 og 1424 er den sidste brune MZ ved DSB og lavet, som den så ud fra 1981 til 87.
Jeg synes det er ret fedt, McK har valgt at male 1424 i en farve, der virker lidt falmet i forhold til 1415.
1415 til venstre og 1424 til højre Man fornemmer farveforskellen på de to maskiner |
Og så til brokkeriet:
Der er en lille bitte detalje, jeg undrer mig over og, som fylder en del her hos mig, nemlig tyfonerne på taget.
McK's tyfoner har ikke noget hul ind i trakten og, man ser tydeligt støberillen |
På Rocos gamle model er hornene betydeligt pænere udført |
Det er og bliver en lille bitte detalje og, hvad der er årsagen til, det er blevet sådan, ved jeg af gode grunde ikke. Men jeg synes ikke de horn passer til den ellers så super detaljerede model👎
Lyden:
Det er meget individuelt hvordan, vi oplever lyden i lokomotiverne, så der er helt sikkert meget forskellige meninger.
Min første oplevelse af lyden var at, den virkede dejligt lav, men noget "flad" i det. Jeg savnede noget rigtig MZ-brøl.
Ved en køreseance først på sommeren, fik jeg nogle andre til at høre lyden og, der var naturligvis forskellige opfattelser men, generelt var de ikke imponeret.
Måske havde jeg bare være uheldig og fået en maskine med en defekt lydfil.
Men da jeg så fik lejlighed til at sammenligne lyden i 1415 med lyden i 1424 stod det klart at, sådan er lyden bare lavet😒
Nu bruger jeg sjældent lydene i lokomotiverne særligt meget, så det har ikke den stor betydning.
Og hvis jeg bliver alt for misfornøjet med, den, kan jeg jo bare indlæse en anden MZ-lyd i dekoderen fra ESU's hjemmeside.
MZ lokomotiver på Knarbjerg Banen:
Da MZ'erne bleve leveret i slut 60'erne og starten af 70'erne, var de DSB's stærkeste lokomotiver, og blev primært brugt i de store gods- og persontog.
Knarbjerg Banen er en sidebane, så der er ingen tvivl om at, MZ vil være en sjælden gæst på disse kanter.
Men bladrer man i billederne af MZ på Jernbanen.dk, så er der alligevel flere billeder fra starten af 70'erne med MZ foran ganske beskedne tog.
Så jeg har ingen skrupler ved, en gang i mellem, at sætte en MZ'er foran et gods- eller persontog til Knarbjerg😁