Og selvom jeg forsøger at gøre det så simpelt og overskueligt som muligt (det skulle jo nødig være et "kontorjob" at køre med modeltog), er det nødvendigt med et sted at anbringe bureaukratiet. Udover vognkortene er pultene også lavet så det kan holde styr på håndregulatoren, så lokomotivføreren kan få hænderne fri til papirarbejdet.
Pultene er lavet så de er lige til at montere på kanten af anlægget og tage af igen når, der pakkes sammen.
På bagsiden af pulten sidder to kroge, som passer ned i udfræsninger i anlægskanten |
Når krogene placeres i udfræsningerne hænger pulten sikkert og fast på siden af rammen |
Oprindelig var det min plan at stationsbygningen skulle ligge på indersiden af sporene, så man kiggede hen over sporene på stationsbygningen. Men da den oprindelige plan viste sig ikke at kunne praktiseres blev der, i den nye plan, ikke plads til stationsbygningen på den side.
Da sporene samtidig er kommet til at ligge ret tæt på anlægskanten, har jeg valgt at lade pulten være en lille udvidelse af anlægget, så der kan komme både perron og stationsbygning på ydersiden af sporene.
Pulten på "Skovsør" er noget dybere end på de andre stationer, hvilket gør plads til både stationsbygning og perron |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar