MX'erne på Knarbjergbanen OPDATERET

I går ankom den længe ventede MX 1044 fra MCK til Knarbjerg maskindepot og her følger et par førstehåndsindtryk af maskinen sammenlignet med MX 1005 fra Heljan

Heljan's MX har, for mig, altid været et af de mest vellykkede stykker trækkraft, der er produceret.
Men den har jo nogle år på bagen efterhånden, så det var med forholdsvis høje forventninger at, den nye MX anno 2018 blev pakket ud.

Det er en tung sag på 561 gram mod Heljans 473 gram.

MX 1044 er leveret med lyd, der lyder som en standard MX-lyd fra Danske Loksounds.

Der er et utal af funktioner, som lys i førerrum og maskinrum mm, som ikke vil blive brugt her på banen, så der skal flyttes lidt rundt på funktionstasterne, men den slags er jo en smagssag.

 Sammenligning af Heljan MX og MCK MX

Fronten:

 

Det er lykkede MCK at undgå den grimme støbekant, som plager både MY og MX fra Heljan og, det er også nemmere at få skørtet til at slutte ordentligt til langs rammen. Men der er altså et eller andet ved lygtehusene, som ikke stemmer. Det er som om de rager for langt frem, og får mig til at tænke på den gamle MY fra Märklin, der også havde spidse lygter, som virkede lidt for små

Set fra siden:

Heljan

MCK

Set på afstand er der ikke den helt store forskel at bemærke. MCK's boggier er noget mere detaljerede ligesom, der her er gjort lidt mere ud af at male et par detaljer langs rammen op.

Heljan

MCK

Går man lidt tættere på, så har MCK valgt at montere sidegitre af ætset metal, hvor Heljan har valgt en støbt løsning. Personligt synes jeg ikke de ætsede gitre fremmer udseendet af modellen og foretrækker Heljan's løsning, da den, for mig, virker mere virkelighedstro.

Heljan

MCK

Ser man modellerne skråt forfra kan man se, sidegitrene gaber lidt. Det er dog ikke så tydeligt, når maskinen står på anlægget, som det er her på billedet
Koøjerne på MCK's model rager noget uden for vognsiden i forhold til Heljan's og, alt efter vinklen, man ser maskinen fra, er det mere eller mindre tydeligt.

Litreringer:

Heljan

MCK

Påskrifterne på de to maskiner er relativt ens. Der er lidt mere farve på kronen i MCK versionen.

Taget:

Heljan

MCK

Også på taget har MCK valgt en løsning med ætset gitter og, også her har man haft svært ved at få delene til at passe ordentligt sammen.

Heljan

MCK

Mck

MCK har valgt at støbe en del af taget for sig selv og så eftermontere det i overdelen så, der opstår en lille højdeforskel mellem den midterste del og enderne.
Som det fremgår af billederne her på jernbanen.dk eksisterer denne højdeforskel også på virkelighedens MX. Om man så har ramt rigtigt er en smagssag og helt op til den enkelte at bedømme

Heljan

MCK

I den anden ende af taget er der af en eller anden grund ikke hul ned i skorstenen til varmekedlen, som der er på Heljans. Om det skyldes sparehensyn eller, man har brugt et moderne forbillede, hvor denne skorsten er blændet af, skal jeg ikke kunne sige men, det er med til at give taget et lidt ufærdigt udtryk.

Køreegenskaber

Køreegenskaberne lige ud af æsken er fremragende og maskinen kører stort set lydløst, når lyddekoderen ikke er aktiveret.
Jeg har haft mulighed for at teste maskinen på et lidt større anlæg, hvor den kan blive lidt mere udfordret på trækkraften, end hjemme i Knarbjerg.

På flad bane og moderate stigninger, trækker den uden problemer et tungt tog på 64 aksler gennem kurver og sporskifter.

Men især i kurverne er trækket så stort at, koblingskulissen bliver trukket helt ud i et af kulissestyringens hjørner

I spiralen med en stigning på op mod 2,5 - 3% (Jeg kender ikke de præcise værdier) fik maskinen lidt problemer med at slæbe de 64 aksler op. Men da det blev reduceret til 54 aksler gik det lige akkurat.
Hjemme på Knarbjergbanen vil maskinen dog aldrig blive udfordret på den front da, der kun kører forholdsvis korte tog og ikke er nogle stigninger.

Konklusion

MCK har produceret endnu en velkørende og meget detaljeret model af et dansk lokomotiv.
Men, som det har været med de fleste andre modeller, der er kommet på markedet, har det været nødvendigt at klippe en hæl her og hugge en tå der, så hvis man håber på at få en perfekt model i 1:87 af en MX, så bliver man skuffet.
Personligt er jeg mest skuffet over at, man ikke har været mere omhyggelige med at få de to dele i taget til at passe bedre sammen, da det giver maskinen et forkert udtryk. Der kan dog sikkert nok være forskel fra serienummer til serienummer på, hvor godt eller dårligt de to tagdele er passet ind i hinanden og dermed helhedsindtrykket.
Højdeforskellen er, som nævnt ovenfor, også tilstede på forbilledet og det vil være helt individuelt fra person til person, hvor tro man mener modellen er imod forbilledet på dette punkt. For mig virker den lige lovlig stor
Det sammen med de ætsede gitre og de spidse frontlanterner får mig til at foretrække Heljan's MX.