Med ombygningen af Knarbjerg Station i julen 2020 forsvandt
de sidste rester af den oprindelige Knarbjerg Bane fra 2007.
Men hvordan startede det hele egentlig og, hvordan så den oprindelige bane ud?
Knarbjerg Banen anno 2010 |
I 2005 udkom Mogens Duus’ bog ”Perle’ om banen mellem Vojens og Haderslev. Og så var jeg solgt.
Især banen gennem selve Haderslev By ned til havnen, vakte min interesse.
I næsten 20 år havde min modeljernbane heddet ”Fiksdalbanen” og været en semi scandinavisk ”freelance” bane. Skinnerne var K-skinner fra Märklin og materiellet var en blandet landhandel af hvad, jeg nu fandt interessant. Alt sammen styret digitalt med Lenz systemet. (som stadig fungerer fuldt tilfredsstillende)
Denne bane var imidlertid revet ned i 2004 i forbindelse med renovering af lejligheden, jeg boede i.
Efter at have læst Mogens Duus’ bog, blev der taget en hård beslutning.
Jeg ønskede at køre dansk og, samtidig skifte fra 3-skinnedrift til 2-skinne.
Derfor blev stort set alt materiel solgt, undtaget det danske, som kunne ombygges til 2 skinne drift.
Pengene, som kom ind ved salget af det gamle materiel, blev brugt til at starte den nye bane op.
Ideen om at lave en modeljernbane, som går gennem en by og ned til en havn passede perfekt med den plads, jeg havde til rådighed til modelbanen.
Det skulle på ingen måde være en kopi af Haderslev Banen men, denne dannede i høj grad inspirationen til driften af modelbanen
Rummet modelbanen var i, skulle samtidig fungere som kontor og opbevaringsrum for den øvrige husstand
I oktober 2007 var blev der kørt på ”Knarbjerg Banen” for første gang.
Banen blev bygget som et rangeranlæg med 4 ”arbejdszoner” og skulle kunne beskæftige 3-4 mand på køreaftner af 1½-2 timers varighed.
Rammerne blev lavet i sektioner, så anlægget kunne skilles ad.
De fleste sektioner var sat op permanent men, de to sektioner med opstillingsbanegården ”Mørkøbing” og kurven ind til Knarbjerg, måtte sættes op og tages ned ved hver køreaften, da de ellers forhindrede adgangen til hjemmets store skabsvæg
De 4 arbejdszoner var:
- opstillingsbanegården ”Mørkøbing”, som var udformet så, der kunne laves omløb, samt op- nedformeres persontog og gods til blandettog.
- Knarbjerg Vest, som rådede over et varehus med to spor, hvoraf det ene blev brugt til ilgods, samt læssevej og siderampe. Derudover en lille remise, som lejlighedsvis modtog en vogn med effekter til den daglige drift
Godstog G2805 forlader Knarbjerg V på sidste køredag i oktober 2015 |
- Knarbjerg By, hvor der var to industrier og omløbsmulighed. Omløbsmuligheden var dog ikke ved perron, så lokomotivtrukne persontog måtte bakke tilbage til omløbet, løbe om og så igen bakke tilbage til perronen før afgang.
Godstog G2805 passerer Knarbjerg By |
- Havnen, som havde adskillige virksomheder og i praksis modtog og afsendte et helt godstog hver dag.
MX rangerer på "Knarbjerg Foder & Korn" på havnen |
Køreplanen var tilrettelagt, så to hold ikke skulle arbejde i samme zone samtidig.
Da der ikke var plads til ret meget kørestrækning mellem de forskellige ”stationer”, blev der forberedt en visuel adskillelse ved hjælp af landskabet.
- Mellem Mørkøbing og Knarbjerg førte en vejbro hen over sporet og, det var tanken at, der skulle være en del træer på skråningerne.
- Mellem Knarbjerg V og Byen var der en å og en række huse, som adskillelse.
- Fra Byen mod havnen var der en gade på tværs med 2 og 3 etages bygninger på begge sider, som banen kørte bag.
Ved at bruge landskabet til at adskille scenerne på
modelbanen, opleves kørestrækningen længere, end den egentlig er
For at få en ide om proportionerne på de forskellige bygninger, blev der lavet
en lang række papbygninger for at illudere de bygninger, som tænktes opført
rundt omkring.
Der blev aldrig lavet landskab på banen og papbygningerne overlevede i alle 8
år banen var i drift
Som sagt, var banen planlagt til at beskæftige 3-4 mand fordelt på 3 ”hold”
1) Stationsbestyrer på Knarbjerg, som mere eller mindre styrer slagets gang
2) Lokomotivfører ”grøn”
3) Lokomotivfører ”rød”
Alt efter antallet af tilmeldinger til den enkelte køreaften, kunne holdene
udvides til 2 mand. Især på den ”grønne” tur kunne det være en fordel at være
to, for det var den tur med mest rangering.
Teoretisk kunne der altså være op til 6 mand i gang men, det var lokalet simpelt
hen for lille til, så den ideelle besætning var 4 mand.
Køreplanen kunne afvikles af helt ned til 2 mand men, så måtte lokomotivførerne
selv klare sig på Knarbjerg V og, det kunne så være svært at holde tiden.
Der blev anvendt et ur som gik en time på 10 minutter.
Det at have en virkelighed at "læne sig op ad" var i den grad brugbart, da jeg skulle tilrettelægge trafikken på banen.
Togene på banen bestod af to Mo motorvogne, som klarede det meste af
persontrafikken og godstogene blev trukket af såvel MT, MX, MY og D maskiner
alt efter hvad, jeg havde lyst til at se køre de enkelte dage.
en arbejdsseddel for hvert tog fortalte lokomotivføreren hvad, denne skulle
lave hvor og hvornår.
Kun to persontog dagligt gennemførtes hele vejen til havnen.
Tog 807/808 om morgenen, som blev trukket af en Mo og medførte postvogn fra den
store verden uden for Knarbjerg og tog 813/814, som var eneste lokomotivtrukne persontog,
der tog postvognen med retur om eftermiddagen.
Godsvognene på banen blev styret i et simpelt fragtsystem med fragtsedler, der
gik ind på banen og ud igen.
Forud for hver køreaften afgjorde et slag med to terninger så, hvor mange
vogne, der skulle være i godstogene ind på banen den pågældende dag. På den
måde vekslede antallet af vogne og dermed arbejdspresset hele tiden, så ikke to
dage var ens.
Det var naturligvis vigtigt at sørge for, der aldrig kom flere vogne i spil
end, der var plads til såvel i togene, som på de enkelte virksomhedsspor rundt
om på banen.
Banen kørte nogenlunde på denne måde fra oktober 2007 til sommeren 2014.
I alt blev der kørt lige knap 50 køreaftner inden banen i 2014 gennemgik en
større ombygning og blev udvidet med mellemstationen ”Bjaldsbæk” og en helt ny
opstilling. Mere om den del en anden gang
MT med godstog G2807 på vej mod Bjaldsbæk på banens sidste dag i oktober 2015. Banen er her udvidet og toget kører hvor opstillingsbanegården Mørkøbing ligger på sporplanen øverst i denne artikkel |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar