Planlægningen af Knarbjerg Banen i 2 etager startede i september 2021 og, bygningen af banen startede et års tid senere
I dagbogen her vil jeg prøve løbende beskrive opbygningen af den nye Knarbjerg Bane, efterhånden, som den skrider frem
11. november 2024
Det er fortsat havnen, som får den største opmærksomhed.
Bygningen hvor Knarbjerg Kul og Koks holder til, har jeg haft liggende i skabet i mange år.
Nu er den endelig kommet frem fra gemmerne og passer ganske godt ind på havnen.
 |
| Knarbjerg Kul & Koks |
Nu er den endelig kommet frem fra gemmerne og passer ganske godt ind på havnen.
Man kan næppe kalde den for en klassisk dansk bygning men, jeg er nu ret begejstret for udfaldet alligevel😉
Teksten på bygningen er lavet ved at printe den ud spejlvendt på en laserprinter og så presse tryksværten over på bygningen ved hjælp af acetone.
En lidt risikabel operation på et plastbyggesæt men, det gik godt denne gang...
Teksten på bygningen er lavet ved at printe den ud spejlvendt på en laserprinter og så presse tryksværten over på bygningen ved hjælp af acetone.
En lidt risikabel operation på et plastbyggesæt men, det gik godt denne gang...
 |
| Knarbjerg Kul & Koks |
Hegnet omkring pladsen er lavet af Evergreen profiler, som er malet.
Jeg har også støbt et par elementer selv i polyfilla, som kan knækkes og illudere ødelagte elementer.
Resultatet er ikke blevet helt, som jeg ønsker, så det bliver nok lavet om en dag. Men foreløbigt får det lov at stå
 |
 |
| Knarbjerg Kul & Koks |
Bag ved Foderstof firmaet er et område med brosten.
Her er der nogle grimme huller mellem de forskellige materialer, jeg har anvendt.
Disse huller tænker jeg at fylde op med "asfalt", så det ser ud som om, man har lavet noget grave arbejde og ikke har ville bruge penge på en brolægger, men blot fyldt op med det billigste materiale.
Pakhuset til venstre i billedet er ikke kunde hos jernbanen.
I den modsatte ende af havnen begynder fiskeauktions hallen også at tage form.
 |
| Fiskeauktions hallen |
Denne del af havnen mangler stadig en hel del men, nu begynder jeg da at have en ide om hvad, der skal være hvor.
 |
| Pakhuset i baggrunden vil med tiden blive afløst af Knarbjerg Bryghus' bygninger, som bliver lidt højere og mere komplekst i sin fremtoning |
26. oktober 2024
Der arbejdes fortsat med havnen.
Bag ved korn og foderstof firmaet løber sporet over et stykke med brosten.
Jeg har brugt produkter fra Noch (de lyse sten) og Vollmer (de mørke sten), så der er lidt variation i belægningen.
Men brostenene fremstår alt for ens og ferske i farven, så jeg har kastet mig ud i lidt patinering.
Til arbejdet har jeg brugt "wash" fra Vallejo i forskellige farver, som er blevet smurt ud over brostenene med rund hånd.
De forskellige farver er smurt på "vådt i vådt", så de flyder sammen i et ujævnt mønster
Dog har jeg brugt en mørk brun som grundfarve på de stenene fra Vollmer og en næsten sort på stenene fra Noch. de andre farver er så lagt ned i grundfarven i tilfældig orden
Jeg er ganske godt tilfreds med det endelige resultat😊
Bag ved korn og foderstof firmaet løber sporet over et stykke med brosten.
Jeg har brugt produkter fra Noch (de lyse sten) og Vollmer (de mørke sten), så der er lidt variation i belægningen.
Men brostenene fremstår alt for ens og ferske i farven, så jeg har kastet mig ud i lidt patinering.
 |
| Patinering af brosten på havnen |
Til arbejdet har jeg brugt "wash" fra Vallejo i forskellige farver, som er blevet smurt ud over brostenene med rund hånd.
De forskellige farver er smurt på "vådt i vådt", så de flyder sammen i et ujævnt mønster
Dog har jeg brugt en mørk brun som grundfarve på de stenene fra Vollmer og en næsten sort på stenene fra Noch. de andre farver er så lagt ned i grundfarven i tilfældig orden
Jeg er ganske godt tilfreds med det endelige resultat😊
29. september 2024
Der arbejdes fortsat med miljøet på havnen.
Nu er kranen blevet forsynet med en advarende tekst inspireret af et billede fra havnen i Haderslev i Mogens Duus' bog "Perle".
Teksten er printet ud på helt almindeligt papir, som så er slebet tyndt og dubbet ned i en tynd wash af samme farve som betonen
Det krævede en del forsøg før det kom til at se fornuftigt ud😉
Teksten er printet ud på helt almindeligt papir, som så er slebet tyndt og dubbet ned i en tynd wash af samme farve som betonen
20.september 2024
Som det er beskrevet i det sidste opslag, så arbejdes der lige nu på havnen i Knarbjerg.
Et af de helt store projekter er asfaltering af arealet og, det har drillet en del for nu at sige det mildt
😕
Jeg har valgt at bruge samme metode og materialer, som jeg brugte på den gamle havn, da det var nemt og hurtigt at arbejde med.
Til asfalt bruger jeg noget, der kaldes "skumpap", der er nemt at tilpasse og, som også har lidt struktur, jeg godt kan lide til formålet.
Problemet var bare at, selvom jeg brugte samme tykkelse og varenummer, som tidligere, så var der alligevel en lille forskel i tykkelsen af pappet, og det desværre til den forkerte side. Så lokomotiverne blev løftet fri af skinnen, så de mistede strømoptaget, når de kørte ud over det asfalterede område.
Og det opdagede jeg selvfølgelig først, da jeg havde lagt det meste af asfalten...
Jeg prøvede om, jeg kunne slibe eller skære materialet ned i den rigtige tykkelse men nej, det var ikke løsningen.
Desværre måtte det hele tages af og nyt lægges på.
Løsningen er blevet at skære pappen med et skråt snit, så det skråner væk fra skinnen og, det ser ud til at have løst kontaktproblemet.
Når asfalten er lagt, skal jeg have fundet en god plads til den gamle havnekran, som skal være med til at forstærke indtrykket af havnemiljø.
Det er også planen at male asfalten, så den bliver mere plettet og slidt at se på
Et af de helt store projekter er asfaltering af arealet og, det har drillet en del for nu at sige det mildt
😕
 |
| Asfalt arbejdet på havnen er endelig begyndt at gøre fremskridt |
Jeg har valgt at bruge samme metode og materialer, som jeg brugte på den gamle havn, da det var nemt og hurtigt at arbejde med.
Til asfalt bruger jeg noget, der kaldes "skumpap", der er nemt at tilpasse og, som også har lidt struktur, jeg godt kan lide til formålet.
Problemet var bare at, selvom jeg brugte samme tykkelse og varenummer, som tidligere, så var der alligevel en lille forskel i tykkelsen af pappet, og det desværre til den forkerte side. Så lokomotiverne blev løftet fri af skinnen, så de mistede strømoptaget, når de kørte ud over det asfalterede område.
Og det opdagede jeg selvfølgelig først, da jeg havde lagt det meste af asfalten...
Jeg prøvede om, jeg kunne slibe eller skære materialet ned i den rigtige tykkelse men nej, det var ikke løsningen.
Desværre måtte det hele tages af og nyt lægges på.
Løsningen er blevet at skære pappen med et skråt snit, så det skråner væk fra skinnen og, det ser ud til at have løst kontaktproblemet.
 |
| Der skal også findes plads til en ny gammel kran på havnen |
Når asfalten er lagt, skal jeg have fundet en god plads til den gamle havnekran, som skal være med til at forstærke indtrykket af havnemiljø.
Det er også planen at male asfalten, så den bliver mere plettet og slidt at se på
1. juli 2024
Første køredag blev afholdt den 8 juni, som planlagt og helt, som forventet, holdt den lagte køreplan kun ganske kort tid før, tingene begyndte at gå i stå.
Men, for mig, var det primære formål med dagen at finde ud af hvordan, folk agerer i det ret lille rum, der er til rådighed. Og det fik jeg ret hurtigt kortlagt.
Det var også et mål at få fundet diverse fejl, hvilket også lykkedes over al forventning😳😀
En af de mere graverende viste sig at være udformningen af havnen. Jeg ved ikke lige hvor, jeg har haft hovedet, da jeg tegnede den sporplan. Men at lægge et håndbetjent sporskifte bag ved en bygning, er ret håbløst.
Samtidigt stod det også klart at, hvis jeg gerne vil have havnen, som en helt selvstændig arbejds zone, skal der være bedre adgang til omløbet en der er når, begge spor bruges til henstilling af vogne.
derfor er der behov for at, Knarbjerg Foder & Korn får deres eget spor tæt på bygningen.
Så der er blevet brugt en del tid på at tænke en ny sporplan ud.
I den nye plan kommer Bryghuset og kul & koks firmaet til at deles om samme spor men, sådan var det jo også på mange havne rundt omkring i landet. Så det går nok😀
Men, for mig, var det primære formål med dagen at finde ud af hvordan, folk agerer i det ret lille rum, der er til rådighed. Og det fik jeg ret hurtigt kortlagt.
Det var også et mål at få fundet diverse fejl, hvilket også lykkedes over al forventning😳😀
En af de mere graverende viste sig at være udformningen af havnen. Jeg ved ikke lige hvor, jeg har haft hovedet, da jeg tegnede den sporplan. Men at lægge et håndbetjent sporskifte bag ved en bygning, er ret håbløst.
Samtidigt stod det også klart at, hvis jeg gerne vil have havnen, som en helt selvstændig arbejds zone, skal der være bedre adgang til omløbet en der er når, begge spor bruges til henstilling af vogne.
derfor er der behov for at, Knarbjerg Foder & Korn får deres eget spor tæt på bygningen.
Så der er blevet brugt en del tid på at tænke en ny sporplan ud.
 |
| Tidligere sporplan for havnen med sporskifte liggende skjult bag foderstof firmaet. |
 |
| Ny sporplan for havnen, hvor tingene gerne skulle blive lidt lettere at komme til |
I den nye plan kommer Bryghuset og kul & koks firmaet til at deles om samme spor men, sådan var det jo også på mange havne rundt omkring i landet. Så det går nok😀
2. juni 2024
Datoen for første køredag nærmer sig med hastige skridt og, der er nu mindre end en uge til.
Det er ikke blevet til mange opdateringer af dagbogen her i år. Der har desværre ikke været så meget overskud til at bygge på banen og, det der har været, er blevet brugt på selve banen i stedet for dagbogen.
Så banen er godt på vej til at togene kan rulle på lørdag.😊
Som det plejer at være for mig, så kræver arbejde med den nødvendige elektronik på banen en gevaldig kraftanstrengelse for at komme videre. Så det var noget af en milepæl, da der var strøm på hele remise området for nogle dage siden.
Der mangler nu kun nogle få stumper skinne hist og her men, de har ikke den store betydning for den kommende køredag, så de er røget et stykke ned på prioriteringslisten.
Det var alt for nu. Jeg satser på at lave en større opdatering på fremskridtene, når køredagen på lørdag er gennemført
Det er ikke blevet til mange opdateringer af dagbogen her i år. Der har desværre ikke været så meget overskud til at bygge på banen og, det der har været, er blevet brugt på selve banen i stedet for dagbogen.
Så banen er godt på vej til at togene kan rulle på lørdag.😊
 |
| Remisen i Knarbjerg |
Der mangler nu kun nogle få stumper skinne hist og her men, de har ikke den store betydning for den kommende køredag, så de er røget et stykke ned på prioriteringslisten.
Det var alt for nu. Jeg satser på at lave en større opdatering på fremskridtene, når køredagen på lørdag er gennemført
4. februar 2024
Så er der også kommet midlertidige perroner i Bjaldsbæk😊
Desværre skal hegnet tages ned igen den dag, jeg når til at male skinnerne men, mon ikke det kan sættes op igen
Desværre skal hegnet tages ned igen den dag, jeg når til at male skinnerne men, mon ikke det kan sættes op igen
31. januar 2024
En god del af januar er gået med diverse testkørsler for at løse problemerne på stigningen mellem de to etager, som er omtalt tidligere.
 |
| Knarbjerg Station |
Men der er også blevet tid til at bygge stationsbygningen på Knarbjerg lidt om og, jeg er begyndt at eksperimentere lidt med nogle midlertidige perroner, som kan fungere indtil, jeg finder ud af hvordan, de endelige perroner skal udformes.
Derudover er der blevet rettet en del sjuskefejl, som nogle steder gjorde den visuelle oplevelse af togenes kørsel noget uskøn.
Der er bl.a. blevet lagt helt nyt spor i kurven ved Faurby, hvor overgangen til bakken ned til etagen under, fik togene til at foretage en slags rejehop. Det er nu væk.
Der er også blevet justeret spor i kurven mellem Skovsør og broen over åen, hvor sport dykkede lidt vel rigeligt.
 |
| Stationsforstander Øystein og hunden Rasmus betragter den nye stationsbygning, som endnu mangler lidt, inden den er færdig |
21. januar 2024
Uforudset problem udløser ombygning af banen😨
For et års tid siden havde jeg min nyanskaffede PIKO My med til et større modelbaneanlæg for at lave nogle prøvekørsler og en lille video (se videoen her)
Prøvekørslerne forløb tilfredsstillende men, pludselig opdagede jeg at, der manglede en puffer i hver ende af maskinen, som med sikkerhed havde været der, da jeg startede...
Og da jeg fandt årsagen, løb det mig koldt ned ad ryggen fordi, det samme problem med næsten 100% sikkerhed ville optræde hjemme på Knarbjerg Banen og, jeg havde på intet tidspunkt overvejet at, dét kunne blive et problem.
Spørgsmålet var nu, hvor stort problemet var...
Når man, i diverse fora, læser tråde om helixer og andre stigninger på modeljernbanerne, er fokus for det meste rettet mod hvor meget, lokomotiverne kan trække op ad en given stigning. Derfor foretog jeg også en lang række test med forskellige typer trækkraft, inden jeg begyndte at bygge banen. Og de gav mig ikke nogen anledning til bekymring.
Jeg lavede ikke nogen test af kørsel NED ad stigningen bl.a. fordi, jeg ikke var stødt på nogen omtaler af problemer med kørsel nedad. Men på Knarbjerg Banen viste det sig at, pufferne mellem lokomotiv og første vogn, i nogle tilfælde, kunne "sakse" ned ad bakken mellem de to etager når, vognene forsøgte at løbe hurtigere end den fart hvor med, lokomotivet kørte.
Den skjulte stigning mellem de to etager (det røde spor på billedet neden for) stiger/falder med 3% eller 3 cm pr meter, så vognene ville komme meget hurtigt ned hvis ikke, der var et lokomotiv foran til at bremse dem. Men det betyder også at, der er et forholdsvis stort pres på koblingerne.
Jeg lokaliserede to steder, hvor det gik galt. De er på billedet nedenfor indrammet i en blå cirkel.
S-kurverne nederst er ikke skarpe men, de ligger for tæt på hinanden.
Kurven øverst i billedet er lavet med banens mindste radius på 55 cm for at kunne trække den så langt tilbage, som muligt for at give plads til mere landskab. Og det var oprindeligt tanken at, den skulle være helt eller delvist skjult.
55 cm radius er temmelig skarpt men, det har fungeret nogenlunde problemløst for mig i mange år - lige indtil nu...
Når jeg ikke er stødt på andre, som har omtalt problemer med kørsel nedad, skyldes det at, jeg har valgt at kører med en anden type kobling på mine lokomotiver end flertallet af danske modelbanefolk gør. Og det er denne kobling kombineret med for skarpe kurver på kun 55 cm i radius, som udløser problemerne.
Koblingerne, bruges meget af "FREMO folket" men, de opererer med langt større kurveradier og meget mindre stigninger så for dem, fungerer koblingerne, som de skal.
Jeg bruger koblingerne fra firmaet "Weinert" fordi, jeg gerne vil kører med de lukkede skørter og plove under forenden på lokomotiverne, i stedet for de store åbne huller, som er nødvendige, hvis man vil kører med producenternes store koblinger.
Prøvekørslerne forløb tilfredsstillende men, pludselig opdagede jeg at, der manglede en puffer i hver ende af maskinen, som med sikkerhed havde været der, da jeg startede...
Og da jeg fandt årsagen, løb det mig koldt ned ad ryggen fordi, det samme problem med næsten 100% sikkerhed ville optræde hjemme på Knarbjerg Banen og, jeg havde på intet tidspunkt overvejet at, dét kunne blive et problem.
Spørgsmålet var nu, hvor stort problemet var...
 |
| PIKO's My på prøvetur |
Når man, i diverse fora, læser tråde om helixer og andre stigninger på modeljernbanerne, er fokus for det meste rettet mod hvor meget, lokomotiverne kan trække op ad en given stigning. Derfor foretog jeg også en lang række test med forskellige typer trækkraft, inden jeg begyndte at bygge banen. Og de gav mig ikke nogen anledning til bekymring.
Jeg lavede ikke nogen test af kørsel NED ad stigningen bl.a. fordi, jeg ikke var stødt på nogen omtaler af problemer med kørsel nedad. Men på Knarbjerg Banen viste det sig at, pufferne mellem lokomotiv og første vogn, i nogle tilfælde, kunne "sakse" ned ad bakken mellem de to etager når, vognene forsøgte at løbe hurtigere end den fart hvor med, lokomotivet kørte.
Den skjulte stigning mellem de to etager (det røde spor på billedet neden for) stiger/falder med 3% eller 3 cm pr meter, så vognene ville komme meget hurtigt ned hvis ikke, der var et lokomotiv foran til at bremse dem. Men det betyder også at, der er et forholdsvis stort pres på koblingerne.
Jeg lokaliserede to steder, hvor det gik galt. De er på billedet nedenfor indrammet i en blå cirkel.
S-kurverne nederst er ikke skarpe men, de ligger for tæt på hinanden.
Kurven øverst i billedet er lavet med banens mindste radius på 55 cm for at kunne trække den så langt tilbage, som muligt for at give plads til mere landskab. Og det var oprindeligt tanken at, den skulle være helt eller delvist skjult.
55 cm radius er temmelig skarpt men, det har fungeret nogenlunde problemløst for mig i mange år - lige indtil nu...
 |
| Den skjulte stigning mellem de to etager er tegnet med rødt. De to blå cirkler viser hvor, der opstod problemer |
Når jeg ikke er stødt på andre, som har omtalt problemer med kørsel nedad, skyldes det at, jeg har valgt at kører med en anden type kobling på mine lokomotiver end flertallet af danske modelbanefolk gør. Og det er denne kobling kombineret med for skarpe kurver på kun 55 cm i radius, som udløser problemerne.
Koblingerne, bruges meget af "FREMO folket" men, de opererer med langt større kurveradier og meget mindre stigninger så for dem, fungerer koblingerne, som de skal.
Jeg bruger koblingerne fra firmaet "Weinert" fordi, jeg gerne vil kører med de lukkede skørter og plove under forenden på lokomotiverne, i stedet for de store åbne huller, som er nødvendige, hvis man vil kører med producenternes store koblinger.
 |
| Weinert kobling til venstre og traditionel kobling til højre |
 | ||
| Traditionel kobling til venstre og Weinert kobling til højre |
Weinert koblingen fylder en hel del mindre end de traditionelle koblinger og, det synes jeg ser bedre ud.
Men kontaktfladen mellem Weinert koblingen og vognenes koblinger er tilsvarende mindre og, det gør at, de har nemmere ved at "sakse" i kurverne når, vognene presser sig sammen mod lokomotivet ned ad bakke. Og når så kurveradius bliver for lille, så pufferne kan komme forbi hinanden, går det galt, når toget igen begynder at køre lige ud. I mit tilfælde kan jeg konstatere at, radius 55 cm er for lille.😒
 |
| I skarpe kurver kan pufferne presses forbi hinanden ned ad bakke |
De lokomotiver jeg har, som stadig er udstyret med den traditionelle kobling, giver ikke problemer i kurverne.
Jeg kunne se 2 løsninger på problemet.
Den ene er at monterer koblingskrogen fra Weinert, så den rager lidt længere ud foran pufferne, og derved holder vognen på større afstand men, dels ser det knap så godt ud, dels er de koblinger, som allerede er monteret, ikke "bare lige" til at flytte, da de er limet fast med Super Glue.
Den anden løsning er at gøre radius på kurverne større.
(Jeg kunne naturligvis også bare vælge at gå tilbage til de traditionelle koblinger men, det ønsker jeg under ingen omstændigheder)
Jeg er gået efter løsningen med at gøre radius større.
S-kurverne er blevet rette lidt ud i forbindelse med arbejdet med sporskifterne på opstillingerne, som blev omtalt i sidste opdatering.
Om det har løst problemet her, vil tiden vise. De prøvekørsler med forskelligt materiel, som er foretaget efter, har ikke givet problemer.
Den skarpe kurve lige før Skovsør er blevet ændret fra radius 55 cm til 75 cm men, det har krævet en lidt større ombygning.
Når radius øges, flyttes kurven og, sporet skærer hjørnet ind mod Skovsør så sporet bliver lidt kortere.
Når sporet bliver kortere øges stigningsprocenten, hvis jeg ikke gør noget for at kompencere og finder de manglende centimeter et andet sted. Det eneste sted, at hente de manglende centimeter, er ind på Skovsør Station.
Derfor er stationen nu nedgraderet til "sidespor på den fri bane" uden dækningssignal idet, det ene sporskifte er blevet taget op, så stigningen nu starter helt inde foran stationsbygningen i Skovsør.
 |
| Det nye sporforløb efter ombygningen med større kurve radius |
Jeg har så også benyttet lejligheden til at indlægge overhøjde i den nye kurve. Det fortrød jeg, der ikke blev brugt energi på ved monteringen af den gamle.
 |
| Igen er jeg glad for at, banen er bygget, så den kan skilles ad. Her er den ene halvdel af Skovsør Station taget ud. Det giver så også mulighed for lige at støvsuge på opstillingen, som ligger bagved😊 |
 |
| Tog på vej ind til Skovsør ad den gamle linjeføring |
 |
| Og her ses den nye kurve. (Endnu ikke helt fastgjort, da den gamle kurve i baggrunden lige skal fjernes før arbejdet kan afsluttes) |
En lille video af første tog på den nye strækning😏
Om ændringerne så løser problemerne helt, vil tiden vise men, de foreløbige test er lovende😊
17. januar 2024
De sidste par måneder har arbejdet fyldt en del men, der er da også blevet tid til at lave lidt på toget en gang imellem.
Her i januar er det lykkedes mig at nå en lille milepæl i byggeriet.
Som nogen vil huske, så er det ikke det store hit for mig at trække ledninger og lave elektronik. Derfor er det et ret stort skridt, der nu er taget i det, der er blevet monteret sporskiftedrev på begge opstillings banegårde på øverste etage. Det vil sige, der nu kan køres tog på hele banen undtaget selve maskindepotet på Knarbjerg station, som er næste hørdel, som skal overvindes.
Især Faurby ligger vanskeligt tilgængeligt bag ved havnen på øverste etage. Derfor havde det nok være smart hvis, jeg havde monteret sporskiftedrevene allerede den gang, jeg byggede sektionen. Men så smart arbejder jeg ikke.
Heldigvis er hele banen lavet, så den kan skilles ad, så Havnen, Faurby og Mørkøbing er lavet på hver deres sektion og, det gør det muligt at skabe en bekvem adgang til Faurby, når der er behov for det.
Begge opstillinger betjenes fra et simpelt panel ved arbejdspulten på Knarbjerg. Det vil derfor blive stationsbestyreren på Knarbjerg, der styrer trafikken ud og ind af de to banegårde.
Faurby er tænkt som en teknisk forgreningsstation beliggende mellem Knarbjerg og Skovsør i stil med "Nykøbing Falster Nord" på Rødby Banen men, på modelbanen ligger den skjult for Lokomotivførerne, som kører togene. De har derfor ingen mulighed for selv at se om, sporskiftet står til kørsel ind mod opstillingen eller, om der køres ned på etagen neden under.
Jeg har tænkt en del over en simpel løsning, så lokomotivførerne får en mulighed for selv at se om, sporskiftet står rigtigt for det tog, de kører. Bare som en slags ekstra kontrol af at stationsbestyreren har sat sporskiftet rigtigt. Det kunne godt blive noget rod at skulle til at rydde op, hvis et tog på vej mod Svandborg kører op bag i en vognstamme på opstillingen😱
Et indkørselssignal med forgreningsangivelse ville være det mest rigtige men, jeg er lidt bange for at nogen "bare" kører på det grønne signal uanset hvad, det viser. I stedet har jeg opsat et AM signal med een grøn lanterne, som viser Kør, når sporskiftet står til kørsel med Skovsør og STOP, når sporskiftet står ind mod Faurby. Et tilsvarende signal vil blive opsat på nederste etage ved begyndelsen af den skjulte strækning.
Om dette er den rigtige løsning vil tiden vise.
På havnen er der blevet sat lys op, og den forbindelse er der også lavet holdere til vognkort for både havnen og de to opstillingsbanegårde "Mørkøbing" og "Faurby"
Der er også kommet forkant med havnebassin.
Jeg er i tvivl om hvorvidt det bred havnebassin med plads til skibe vil være i vejen for arbejdet på Bjaldsbæk station, som ligger lige neden under. Derfor har jeg lavet 2 versioner af havneforkanten, en bred og en smal, som nemt kan byttes rundt efter behov.
 |
| Der er blevet monteret sporskiftedrev på begge de to opstillings banegårde, der ligger bag ved havnen på øverste etage |
Her i januar er det lykkedes mig at nå en lille milepæl i byggeriet.
Som nogen vil huske, så er det ikke det store hit for mig at trække ledninger og lave elektronik. Derfor er det et ret stort skridt, der nu er taget i det, der er blevet monteret sporskiftedrev på begge opstillings banegårde på øverste etage. Det vil sige, der nu kan køres tog på hele banen undtaget selve maskindepotet på Knarbjerg station, som er næste hørdel, som skal overvindes.
Især Faurby ligger vanskeligt tilgængeligt bag ved havnen på øverste etage. Derfor havde det nok være smart hvis, jeg havde monteret sporskiftedrevene allerede den gang, jeg byggede sektionen. Men så smart arbejder jeg ikke.
Heldigvis er hele banen lavet, så den kan skilles ad, så Havnen, Faurby og Mørkøbing er lavet på hver deres sektion og, det gør det muligt at skabe en bekvem adgang til Faurby, når der er behov for det.
 |
| Her er opstillings banegården "Mørkøbing" løftet ud, så det er muligt at komme til at arbejde med sporskifterne på den bageste sektion |
Begge opstillinger betjenes fra et simpelt panel ved arbejdspulten på Knarbjerg. Det vil derfor blive stationsbestyreren på Knarbjerg, der styrer trafikken ud og ind af de to banegårde.
 |
| Panelet til betjening af sporskifterne på de to opstillings banegårde. Der findes ingen togdedektering. |
Faurby er tænkt som en teknisk forgreningsstation beliggende mellem Knarbjerg og Skovsør i stil med "Nykøbing Falster Nord" på Rødby Banen men, på modelbanen ligger den skjult for Lokomotivførerne, som kører togene. De har derfor ingen mulighed for selv at se om, sporskiftet står til kørsel ind mod opstillingen eller, om der køres ned på etagen neden under.
Jeg har tænkt en del over en simpel løsning, så lokomotivførerne får en mulighed for selv at se om, sporskiftet står rigtigt for det tog, de kører. Bare som en slags ekstra kontrol af at stationsbestyreren har sat sporskiftet rigtigt. Det kunne godt blive noget rod at skulle til at rydde op, hvis et tog på vej mod Svandborg kører op bag i en vognstamme på opstillingen😱
Et indkørselssignal med forgreningsangivelse ville være det mest rigtige men, jeg er lidt bange for at nogen "bare" kører på det grønne signal uanset hvad, det viser. I stedet har jeg opsat et AM signal med een grøn lanterne, som viser Kør, når sporskiftet står til kørsel med Skovsør og STOP, når sporskiftet står ind mod Faurby. Et tilsvarende signal vil blive opsat på nederste etage ved begyndelsen af den skjulte strækning.
 |
| AM signalet viser Kør, så sporskiftet i Faurby står til kørsel ned mod etagen neden under |
Om dette er den rigtige løsning vil tiden vise.
På havnen er der blevet sat lys op, og den forbindelse er der også lavet holdere til vognkort for både havnen og de to opstillingsbanegårde "Mørkøbing" og "Faurby"
 |
| Der er kommet lys op over havnen, samt holdere til vognkort |
Der er også kommet forkant med havnebassin.
Jeg er i tvivl om hvorvidt det bred havnebassin med plads til skibe vil være i vejen for arbejdet på Bjaldsbæk station, som ligger lige neden under. Derfor har jeg lavet 2 versioner af havneforkanten, en bred og en smal, som nemt kan byttes rundt efter behov.
 |
| Den nye havne forkant med bredt bassin. Den kan nemt byttes ud med den smalle version af bassin forkanten, som kan ses på billedet oven over |
15. november 2023
Efter vennernes hyggelige inspektion af byggepladsen tilbage i september, var der masser af energi til at komme videre med byggeriet og, det næste, der stod på listen, var sporlægning på havnen.
Jeg syntes, jeg havde en rigtig god plan - lige indtil jeg begyndte at lægge skinnerne op på det areal, der var udtænkt til havnen...😫
Et er en god plan på papiret eller computeren, et andet er om den også fungerer i praksis og, jeg kunne simpelt hen ikke få de ideer, jeg havde oppe i hovedet, til at hænge sammen med skinnerne på pladen, da de blev lagt ud.
Problemet var den jernbanefærge, jeg havde lagt ind og, som jeg har drømt om i flere år. Det blev alt for meget at skulle passe færgeeje og perron med mere ind i de andre ideer, jeg har til havnen.
Derfor er færgen nu sendt ud af planerne igen, og øen Gribsholm ude i fjorden, må fremover betjenes af færger uden jernbanespor.
Efter ugers grublerier og frustrationer, er jeg nu kommet frem til en ny plan for havnen, der bedre kan imødekomme mine ideer og drømme for fremtiden.
Der er flere ting, som skal gå op i en højere enhed, når planen for havnen udarbejdes.
Jeg syntes, jeg havde en rigtig god plan - lige indtil jeg begyndte at lægge skinnerne op på det areal, der var udtænkt til havnen...😫
 | |
| Sådan så den oprindelige plan for havnen ud |
Et er en god plan på papiret eller computeren, et andet er om den også fungerer i praksis og, jeg kunne simpelt hen ikke få de ideer, jeg havde oppe i hovedet, til at hænge sammen med skinnerne på pladen, da de blev lagt ud.
Problemet var den jernbanefærge, jeg havde lagt ind og, som jeg har drømt om i flere år. Det blev alt for meget at skulle passe færgeeje og perron med mere ind i de andre ideer, jeg har til havnen.
Derfor er færgen nu sendt ud af planerne igen, og øen Gribsholm ude i fjorden, må fremover betjenes af færger uden jernbanespor.
Efter ugers grublerier og frustrationer, er jeg nu kommet frem til en ny plan for havnen, der bedre kan imødekomme mine ideer og drømme for fremtiden.
 |
| sporplanen for Havnen, som den ser ud i november 2023 |
Der er flere ting, som skal gå op i en højere enhed, når planen for havnen udarbejdes.
- Ud over at skabe et godt grundlag for at lave et godt og troværdigt miljø fra en provinshavn med landskabet, så skal der stadig være mulighed for at komme til sporene på privatbanens opstillingsbanegård, som ligger lige bag havnen.
- Desuden ligger banens største mellemstation "Bjaldsbæk" på nederste niveau lige under havnen, og betjeningen af de to skulle helst ikke komme for meget i konflikt med hinanden.
Om der kommer en fysisk adskillelse i form af en aftagelig bagvæg eller lignende mellem havnen og opstillingsbanegården, er endnu ikke besluttet.
De fleste foretrækker at kunne se deres tog, når de starter det op, så jeg overvejer forskellige løsninger, så man kan se ind på opstillingsbanegården.
I forhold til betjeningen af stationen Bjaldsbæk nedenunder, så ligger de fleste opgaver på denne inde i hjørnet med skorstenen. Derfor har jeg forsøgt at lave havnen, så de hovedsageligt skal betjenes i den modsatte ende.
De fleste foretrækker at kunne se deres tog, når de starter det op, så jeg overvejer forskellige løsninger, så man kan se ind på opstillingsbanegården.
I forhold til betjeningen af stationen Bjaldsbæk nedenunder, så ligger de fleste opgaver på denne inde i hjørnet med skorstenen. Derfor har jeg forsøgt at lave havnen, så de hovedsageligt skal betjenes i den modsatte ende.
 |
| Der er så småt begyndt at komme skinner på havene arealet i Knarbjerg |
6. oktober 2023
Så er sommerferien forbi, og det er igen blevet tid til at rode lidt med modelbanen.
Der er dog sket et par ting hen over sommeren, som gjorde det muligt at invitere et antal venner til at besøge byggepladsen i slutningen af september måned.
Nedenfor finder I en opdateret status ud fra den byggeplan, jeg tidligere har lagt.
For at gøre forvirringen total, er sommerens fremskridt skrevet ind med blå tekst ;)
Der er også kommet et par nye punkter på listen
Der er dog sket et par ting hen over sommeren, som gjorde det muligt at invitere et antal venner til at besøge byggepladsen i slutningen af september måned.
 |
| Der var til tider lidt trangt i det lille lokale, hvor Knarbjerg Banen har til huse, da et hold venner var på besøg for at se byggepladsen |
Nedenfor finder I en opdateret status ud fra den byggeplan, jeg tidligere har lagt.
For at gøre forvirringen total, er sommerens fremskridt skrevet ind med blå tekst ;)
Der er også kommet et par nye punkter på listen
Byggeplan status pr 6. oktober 2023
Grøn tekst = færdigt
Grøn tekst = færdigt
- Først
bygges alle sektioner på bådes øverste og nederste niveau færdige, så
jeg kan se at, alle sektioner hænger sammen og, der ikke er nogen
pludselige overraskelser, som gør at planerne ikke kan lade sig gøre i
forhold til de fysiske rammer.
Dette arbejde er færdigt - Den
skjulte stigning på 3% mellem det nederste og øverste niveau gøres
færdig med spor og prøvekøres, så jeg er sikker på, mine forventninger
til tog størrelser og materielbenyttelse stadig holder.
(Inden byggeriet gik i gang, lavede jeg en prøvestrækning på knap 4 meter, hvor prøvekørslerne gik over al forventning) - Strækningen ind til Knarbjergs indkørsels signal lægges færdigt inklusive sporene ved grusgraven
Sporene til grusgraven er nu lagt og sporet grener fra ved den lille by "Faurby".
Der er reelt tale om en hel lille opstillingsbanegård for privatbanen, så togene her fra kan køre hele vejen gennem Knarbjerg Station og, jeg på den måde kan få lidt mere glæde af mit privatbane materiel.
Der mangler endnu sporskiftedrev og signaler, før sporene kan tages i brug
Privatbanens lille opstillingsbanegård ved "Faurby"
Ligger gemt lidt af vejen i et hjørne bag ved ved havnen
(i den røde cirkel)
De øvrige spor på billede kommer vi til
Selvom opstillingen ligger i et fjernt hjørne, så kan den faktisk nås fra forkanten af anlægget.
Og i forbindelse med vedligehold og reparation, kan havnen og den anden opstilling, nemt fjernes, så der bliver bekvem adgang til modulet. - Sektionerne på øverste niveau færdigmonteres med el og lys
- Opstillingsbanegården "Svandborg" lægges og færdigmonteres med sporskiftedrev og automatisk afkobling
Dette arbejde er nu færdigt.
SPORSKIFTE OMSTILLING:
Sporskifterne omstilles ved brug af helt analoge "stangtræk", da det viste sig for besværligt at montere elektriske drev i den gamle rammekonstruktion fra 2007, som ligger under banegården
Sporskifte trækket består af et håndtag i forpladen, som,
via en 4 mm træpind, trækker direkte i sporskiftet
Til at styre og stabilisere træpinden er der, alt efter længden,
skruet en eller flere klemmerækker fast i underlaget.
Træpinden føres gennem klemmen, uden at blive skruet fast.
I nogle tilfælde kan det betale sig at fjerne indmaden af metal,
så træpinden kan glide frit gennem klemmen
For enden af træpinden er der skruet en klemmerække fats på pinden.
Den klemme er ikke skruet fast i underlaget, men kan følge pindens bevægelse.
I det andet hul i klemmen er der skuet et stykke pianotråd fast, som er bukket op gennem det hul i sporskiftet, som også bruges til elektrisk omstilling
Sporskifte trækkene til opstillingsbanegården i den
færdige forkant. (Stations bygningen tilhører "Skovsør",
som er andet stop efter opstillingen i retning mod Knarbjerg)
Til højre i billedet anes lommerne til vognkort. En lomme for
hvert spor med plads til et helt togs vognkort
Under hvert håndtag er der en illustration, som viser
hvilket sporskifte, der omstilles til hvilket spor, alt
efter om knappen er inde (I) eller ude (U)
Stangtrækkene er meget nemme og billige at lave og, de er også nemme at vedligeholde.
Ulempen ved denne metode er at, det kræver lidt øvelse at få stilet sporskifterne rigtigt, da det kan virke lidt ulogisk at, knappen skal trækkes ud for at køre i den gren, som er længst væk.
AFKOBLINGS ANORDNING:
På opstillingsbanegården er der også blevet monteret "automatisk afkobling" efter inspiration fra Odens Modeljernbaneklub.
I sporene på opstillingsbanegården er der monteret afkoblere,
så lokomotivet automatisk kobles fra stammen, når der køres i bund på
opstillingen.
Afkobleren består af et tyndt stykke plastikcard, som er limet fast i
svellerne, så det rejser sig i en lille bue over sporet.
Når toget kører hen over, løftes koblingsbøjlen af krogen på lokomotivet
Afkoblerne er med vilje lavet af hvid plast, så de er nemmere at se.
Når et tog kører ind på opstillingen, kan der være så meget træk i koblingen at, plastikken ikke kan skubbe bøjlen fri af krogen. I de tilfælde er det nødvendigt, lige at trykke maskinen lidt tilbage hen over afkobleren, så trækket i koblingen løsnes, og bøjlen kan skubbes op.
Og den manøvre kan bedst udføres, når man nemt kan se hvor, afkobleren er - Strækningen
"Svandborg" til "Skovsør" bygges inklusiv stationen i "Skovsør".
Banestykket mellem stationerne samt spor 1 på "Skovsør" lægges med "duo
blok" spor. Duoblok sporet viste sig at have for høje klammer om
skinnerne, så det meste materiel "talte sveller"og blev derfor droppet
igen
- Der udvikles træk til sporskifterne, så de kan omstilles manuelt fra forkanten af anlægget. "Skovsør" er prøveklud
Det blev så opstillingsbanegården, som beskrevet ovenfor, der blev prøveklud for udviklingen af disse drev.
På de øvrige stationer, vil der blive installeret elektriske drev. Dels på grund af afstanden fra betjenings stedet ti sporskiftet og, dels fordi jeg ønsker at kunne integrere signalerne med sporskifternes stilling - Banestykket fra "Skovsør" til "Bjaldsbæk" samt "Bjaldsbæk Station" bygges færdig.
"Bjaldsbæk Station" skal kunne afmonteres for nem adgang til sporene på opstillingsbanegården. - Der etableres opbevaringsmulighed for vognkort, fragtsedler og køreplaner under "Skovsør Station".
Dette er nu lavet. Der er dog ikke blevet plads til køreplaner og arbejds sedler, da holderne til opstillingsbanegårdens vognkort fylder lidt mere, end jeg først havde regnet med
Holdere til vognkort under "Skovsør Station"
Opstillingsbanegården fylder det meste men, helt ude til højre
kan man lige se de to lommer til henholdsvis ankommende og afgående vogne på "Skovsør" - Der bygges platforme til at stå på ved betjening af "Knarbjerg" og "Knarbjerg Havn"
Der er bygget 3 platforme, som kan flyttes rundt og sammenstilles på forskellig hvis, alt efter behov.
Den endelige udformning vil nok først blive besluttet, når prototyperne her har været testet over et par driftsdøgn med flere personer i lokalet
Der er lavet 3 platforme til at stå på ved betjening af Havnen og
knarbjerg Station.
Fremtiden vil vise om, dette bliver den endelige udformning ;) - Der lægges spor på "Knarbjerg Station".
Sporskifter i togvejsspor monteres med elektrisk sporskiftedrev
Sporskifter i sidespor monteres med manuelt træk fra forkanten af anlægget - Der lægges spor på privatbanens opstillingsbanegård.
Alle spor er nu lagt og forbundet elektrisk, så der kan køres på dem.
Privatbanens "store" opstilling er nu lagt og består af 4 spor.
Det bageste spor (til venstre på billedet) falder i forhold til de 3 andre
Fra den store privatbane opstillings bageste spor, er der mulighed for at
køre ud på hovedsporet mellem etagerne, og på den måde kører rundt og rundt
på øverste nivea
I forbindelse med opstillingsbanegården, er der lavet mulighed for at kører rundt og rundt på øverste niveau via opstillingens bageste spor.
Denne mulighed skal bruges til test og tilkørsel af materiel og vil ikke være tilgængelig under almindelig kørsel på banen.
Sporskifterne til "rundbanen" vil ikke blive forsynet med elektrisk drev. Dette for at eliminere muligheden for utilsigtet omstilling i forbindelse med køreplans kørsel, da det vil være ret ødelæggende for legen, hvis vi pludselig skal til at rydde op efter et sammenstød med tilhørende afsporing på det forholdsvis utilgængelige sted på banen.
Sporskifterne monteres med elektrisk sporskiftedrev Mangler endnu - Der lægges spor på "Knarbjerg Havn"
- Forkanter på anlægget
Der er lavet forkanter, så helhedsindtrykket er blevet lidt mere færdigt, selvom selve anlægget endnu er langt fra at være bare i nærheden af køreklart.
Der er monteret malede forkanter på hele anlægget.
dette gør at rummet bliver væsentligt mere behageligt
at opholde sig i, selvom anlægget stadig er en stor byggeplads - Banens faste personale inviteres til testkørsel på banen
- Baggrunde til de enkelte moduler:
Her er jeg begyndt at eksperimentere lidt med selv at tage billeder, som kan bruges i baggrunden
Første forsøg med selv at tage baggrundsbillede.
Her er det broen over Roskilde fjord ved Fr.sund, der
kommer til at danne baggrund for broen over Knarbjerg Fjord
Også billeder af byhuse har jeg kig på som baggrund.
De er lidt sværere at have med at gøre, så jeg
skal øve mig en del, før det kan bruges
10. maj 2023
Så er der sket lidt på den lille bane igen.
Jeg har brugt en del energi på at få lagt spor hele vejen fra opstillingsbanegården på nederste etage til Knarbjerg på øverste - og det er nu lykkedes, så jeg kan skrue lidt ned for modelbane tempoet og koncentrere energien om hus og have hen over sommeren.
Der mangler endnu at blive lagt spor på havnen og privatbanen.
Men det er lykkedes at lave en lille video med en tur på banen fra opstillingen og hele vejen til Knarbjerg.
Tidligere på året opsatte jeg en "byggeplan", og det må være tid til at se på den igen for at se hvor meget af den, som er blevet realiseret.
Jeg har brugt en del energi på at få lagt spor hele vejen fra opstillingsbanegården på nederste etage til Knarbjerg på øverste - og det er nu lykkedes, så jeg kan skrue lidt ned for modelbane tempoet og koncentrere energien om hus og have hen over sommeren.
Der mangler endnu at blive lagt spor på havnen og privatbanen.
Men det er lykkedes at lave en lille video med en tur på banen fra opstillingen og hele vejen til Knarbjerg.
Tidligere på året opsatte jeg en "byggeplan", og det må være tid til at se på den igen for at se hvor meget af den, som er blevet realiseret.
Byggeplan status pr 10. maj2023
Grøn tekst = færdigt
Grøn tekst = færdigt
- Først
bygges alle sektioner på bådes øverste og nederste niveau færdige, så
jeg kan se at, alle sektioner hænger sammen og, der ikke er nogen
pludselige overraskelser, som gør at planerne ikke kan lade sig gøre i
forhold til de fysiske rammer.
Dette arbejde er færdigt - Den
skjulte stigning på 3% mellem det nederste og øverste niveau gøres
færdig med spor og prøvekøres, så jeg er sikker på, mine forventninger
til tog størrelser og materielbenyttelse stadig holder.
(Inden byggeriet gik i gang, lavede jeg en prøvestrækning på knap 4 meter, hvor prøvekørslerne gik over al forventning) - Strækningen ind til Knarbjergs indkørsels signal lægges færdigt inklusive sporene ved grusgraven
- Sektionerne på øverste niveau færdigmonteres med el og lys
- Opstillingsbanegården "Svandborg" lægges og færdigmonteres med sporskiftedrev og automatisk afkobling
- Strækningen
"Svandborg" til "Skovsør" bygges inklusiv stationen i "Skovsør".
Banestykket mellem stationerne samt spor 1 på "Skovsør" lægges med "duo
blok" spor. Duoblok sporet viste sig at have for høje klammer om skinnerne, så det meste materiel "talte sveller"og blev derfor droppet igen
- Der udvikles træk til sporskifterne, så de kan omstilles manuelt fra forkanten af anlægget. "Skovsør" er prøveklud
- Banestykket fra "Skovsør" til "Bjaldsbæk" samt "Bjaldsbæk Station" bygges færdig.
"Bjaldsbæk Station" skal kunne afmonteres for nem adgang til sporene på opstillingsbanegården. - Der etableres opbevaringsmulighed for vognkort, fragtsedler og køreplaner under "Bjaldsbæk Station".
- Der bygges platforme til at stå på ved betjening af "Knarbjerg" og "Knarbjerg Havn"
- Der lægges spor på "Knarbjerg Station".
Sporskifter i togvejsspor monteres med elektrisk sporskiftedrev
Sporskifter i sidespor monteres med manuelt træk fra forkanten af anlægget - Der lægges spor på privatbanens opstillingsbanegård.
Sporskifterne monteres med elektrisk sporskiftedrev - Der lægges spor på "Knarbjerg Havn"
- Banens faste personale inviteres til testkørsel på banen
Heldigvis kan en hel del af planen farves grøn men, der er stadig laaaang vej, før der kan inviteres til kørsel på banen.
Og ikke alt er gået lige efter planen.
Jeg fik forregnet mig ved sporlægningen på opstillingsbanegården, så en del måtte lægges om. Og det er ikke "bare lige", når man har limet skinnerne fast😕
Og ikke alt er gået lige efter planen.
 |
| Når sporet limes fast, bliver det ret dyrt at lave fejl |
Det har også overrasket mig en del, hvor meget underlaget fra Woodland Scenics faktisk larmer.
Der er foretaget et par mindre justeringer på sporplanerne på Bjaldsbæk og Skovsør, i det brændselsfirmaet er flyttet til Bjaldsbæk så der nu kun er savværk og læssevej i Skovsør.
På gensyn efter sommerferien😊
Der er foretaget et par mindre justeringer på sporplanerne på Bjaldsbæk og Skovsør, i det brændselsfirmaet er flyttet til Bjaldsbæk så der nu kun er savværk og læssevej i Skovsør.
På gensyn efter sommerferien😊
24. april 2023
Endelig kom dagen hvor, der kom strøm på stigningen mellem de to etager og dermed mulighed for at teste om teorien virker. Så her er en lille kort video fra de aller føste prøvekørsler.
Der er dog lang vej endnu, før driften kan genoptages på banen.
Skinnelægningen har udløst de første mere alvorlige "set back's", som jeg kommer til at overveje i den kommende tid.
F.eks overrasker det mig, hvor meget togene støjer på det nye underlag. Der er mere støj med det valgte underlag, som er limet fast, end på et spor sømmet direkte ned i spånpladen.
Det der bliver spændende nu, er hvor meget mere støj der kommer når, der bliver lagt ballast.
Og så havde jeg fået den ide, at lægge noget af strækningen med Pecos duo-blok sveller, men de skinner måtte hives op igen og kasseres, da kun vogne med RP25 hjul undlod at "tælle sveller". Og jeg har kun en vogn med RP25 hjul og absolut ingen planer om at udskifte hjulene på resten af vognparken😉
Der er dog lang vej endnu, før driften kan genoptages på banen.
Skinnelægningen har udløst de første mere alvorlige "set back's", som jeg kommer til at overveje i den kommende tid.
F.eks overrasker det mig, hvor meget togene støjer på det nye underlag. Der er mere støj med det valgte underlag, som er limet fast, end på et spor sømmet direkte ned i spånpladen.
Det der bliver spændende nu, er hvor meget mere støj der kommer når, der bliver lagt ballast.
Og så havde jeg fået den ide, at lægge noget af strækningen med Pecos duo-blok sveller, men de skinner måtte hives op igen og kasseres, da kun vogne med RP25 hjul undlod at "tælle sveller". Og jeg har kun en vogn med RP25 hjul og absolut ingen planer om at udskifte hjulene på resten af vognparken😉
21. april 2023
En milepæl er nået i dag, da de første meter flex skinner er blevet limet på plads.
Skinnerne er PECO Streamline code 75 limet på underlag fra Woodland Scenics
De første forsøg med at lægge ballast på den gamle Knarbjerg, hvor sporene var sømmet direkte på trækonstruktionen, viste sig at generere en vældig støj, når togene kørte hen over sporet.
Derfor har jeg, i håb om at reducere støjen, besluttet at bruge skum underlaget fra Woodland og lime det hele på plads med en lim, som ikke bliver hård, når den tørrer.
Skinnerne er PECO Streamline code 75 limet på underlag fra Woodland Scenics
Derfor har jeg, i håb om at reducere støjen, besluttet at bruge skum underlaget fra Woodland og lime det hele på plads med en lim, som ikke bliver hård, når den tørrer.
8. april 2023
Prøvekørslerne er endnu en gang udsat, og jeg tror, jeg holder helt op med at forsøge at sætte dato på hvornår, de finder sted. Men de skal nok komme.
Påsken er i stedet gået med at færdiggøre al træarbejdet, så der nu er lavet underlag for skinnerne på hele anlægget.
Der er også kommet LED armaturer op under de sidste sektioner.
Over havnen vil der blive lavet en lysliste i samme højde som opbevaringshylden over resten af banen.
Med til færdiggørelsen af underlaget til skinnerne hører også opsætning af broer.
Der kommer 2 større broer på banen nemlig broen over Knarbjerg Fjord samt broen over Ådalen.
Påskedag og 2. Påskedag kommer til at gå med at lave baggrundsplader og male disse i en lys blå farve.
Påsken er i stedet gået med at færdiggøre al træarbejdet, så der nu er lavet underlag for skinnerne på hele anlægget.
Der er også kommet LED armaturer op under de sidste sektioner.
Over havnen vil der blive lavet en lysliste i samme højde som opbevaringshylden over resten af banen.
 |
| Udsigt over det meste af rummet. Til højre i billet kommer Knarbjerg St øverst og Skovsør st lige neden under. Til venstre øverst kommer havnen og neden under Bjaldsbæk St I det fjerne anes den stejle stigning mellem de to niveauer samt strækningen mellem Bjaldsbæk og opstillingen med en lille vejbro midtvejs |
Med til færdiggørelsen af underlaget til skinnerne hører også opsætning af broer.
Der kommer 2 større broer på banen nemlig broen over Knarbjerg Fjord samt broen over Ådalen.
 |
| Øverst broen over Knarbjerg Fjord Nederst broen over Ådalen |
Påskedag og 2. Påskedag kommer til at gå med at lave baggrundsplader og male disse i en lys blå farve.
Herefter begynder sporlægningen startende i Skovsør i retning med Knarbjerg med henblik på de meget omtalte prøvekørsler.
For at komme til at lægge skinnerne på stigningen mellem etagerne, skal de fleste af sektionerne med Knarbjerg Station tages ned igen, og ved den lejlighed regner jeg også med at få lavet en del malerarbejde på det nederste niveau, så der går nok noget tid endnu, før jeg kan se et tog kører.
For at komme til at lægge skinnerne på stigningen mellem etagerne, skal de fleste af sektionerne med Knarbjerg Station tages ned igen, og ved den lejlighed regner jeg også med at få lavet en del malerarbejde på det nederste niveau, så der går nok noget tid endnu, før jeg kan se et tog kører.
26. marts 2023
Lad det være sagt straks, der er endnu ikke lagt nogen skinner på banen.
Men nu er det lige før det sker😉
Med fare for at, jeg må æde mine ord i mig igen senere, så er det forventningen at, der kommer strøm på de første skinner i løbet af Påsken (2023)
Men hvis jeg ser på "todo listen" fra sidste opdatering, er der desværre heller ikke nogen punkter, jeg kan krydse af på den😟
Hvad er tiden så gået med?
De fysiske rammer:
En stor del af de sidste par måneder er gået med noget så kedeligt som fejlretning:
Som jeg skrev i sidste opdatering, så var sektionen til havnen fejlkonstrueret. Den buede nedad på midten, da den blev sat op på plads, og alle forsøg på at rette den op var forgæves.
Så nu er der blevet bygget en ny sektion til havnen uden hængemave.
Samtidig med den nye sektion til havnen, blev der også lavet en ny sektion til privatbane opstillingen.
Jeg fik nemlig den ide at forbinde det ene spor på opstillingen med den skjulte strækning lige bagved, og på den måde skabe mulighed for at køre rundt på øverste etage til brug ved test- og tilkørsel af materiel
Det bageste spor på opstillingen har fået et fald på 2%, så det kommer ned i niveau med sporet mellem etagerne.
Det har også være nødvendigt at rette en fejl i den bærende konstruktion, idet der manglede et sæt ben under langsiden, hvor selve Knarbjerg Station befinder sig.
For at løse problemet, skulle et af de eksisterende ben flyttes, og da benene er skruet fast til to tværgående lægter under banen, skulle hele skidtet skilles ad. Først blev hele det øverste niveau taget ned og sat væk. Derefter blev nederste niveau skilt ad, så lægterne kunne blotlægges og benene sættes på plads.
Godt man har bygget i sektioner
Problemet var at, det øverste niveau hviler på det nederste niveau 3 steder på denne langside og, der var kun ben under 2 af punkterne. Og det gjorde konstruktionen ustabil
Næste skridt var så at lave rammerne til "Skovsør Station", som ligger i bunden af den stejle stigning mellem de to etager.
Jeg kunne selvfølgelig have valgt at lave en midlertidig plade med spor men, jeg tror så meget på, det hele nok skal fungerer, at jeg har besluttet at bygge stationen med det samme.
Skovsør Station skal kunne tages ud forholdsvis nemt, da den store opstillingsbanegård ligger lige bagved og nogle centimeter lavere, og utilgængelig for reparation og vedligehold hvis ikke, Skovsør kan fjernes
For at kunne placere de fundamenter, sektionerne med Skovsør skal hvile på, var det nødvendigt at lave pladerne til opstillingssporene for at sikre, der er plads til det hele. I den forbindelse viste det sig nødvendigt at skære antallet af spor på opstillingen ned fra 8 til 7. Ærgerligt men, det får heldigvis ikke betydning for driften, som den er tiltænkt.
Opstillingsbanegården bliver delt på 3 plader, som alle vil kunne afmonteres og tages ud for reparation, hvis det bliver nødvendigt. Dette er nok mest aktuelt for den del, som indeholder sporskifterne.
Næste skridt bliver nu at lægge skinnerne på den skjulte stigning og Skovsør, så der kan køres prøvetog op og ned ad stigningen. Det skulle Påsken gerne komme til at gå med
Jeg har hele tiden troet at, det kun ville være opad, der kunne opstå problemer. Men i forbindelse med tilkørslen af den nye MY 1147 fra Piko, opdagede jeg at den type kobling, jeg monterer på lokomotiverne, kan give problemer, når togene kører ned ad bakke, og tyngdekraften får vognene til at skubbe på maskinen. Her er der risiko for at, pufferne kan vikle sig ind i hinanden, når toget kører gennem kurver.
Jeg gruer lidt for de test, som kan betyde, jeg bliver nødsaget til at ændre koblingerne på mange af mine lokomotiver.
"To be continued"😱
Arbejde med banens koncept og idé:
Ud over arbejdet med de fysiske rammer for banen, er der også blevet arbejdet en del med banens koncept - eller måske mere korrekt, banens koncepter...
For de fysiske rammer udvikler sig efterhånden på en måde, så jeg vil kunne udnytte dem til at køre på forskellige måder. Mere om det i en senere opdatering.
I den lettere ende har jeg byttet rundt på navnene på stationerne "Bjaldsbæk" og "Skovsør", da jeg gerne vil have at, savværket ligger i "Skovsør"
Sidesporet med grusgraven har længe været uden navn men til minde om en kollega og modelbanefrænde, som desværre døde alt for tidligt, har det nu fået navnet Faurby
Faurby bliver nu også forsynet med lidt flere spor end oprindelig tænkt. På den måde vil den, efter behov, kunne fungere som endnu en opstilling for privatbanen i stedet for at være grusgrav.
Her vil privatbanen kunne forlænges, så den kører fra den ene opstilling, gennem Knarbjerg og ud på den anden opstilling, lidt i stil med den måde "Stubbekøbing - Nykøbing - Nysted Banen" kørte gennem Nykøbing Falster i tidernes morgen.
Det har længe været tanken at kunne ændre epoke på materiellet, så jeg kan skifte mellem at køre i midten af 60'ernes brune design til at køre i midten af 70'erne med rød-sorte lokomotiver og røde vogne.
Den idé har nu taget en ny drejning i forbindelse med bygningen af sektionerne til Skovsør Station.
Netop det at stationen bygges på sektioner, der skal kunne tages ud, gav mig ideen til at lave hele 3 udgaver af Skovsør Station.
1. udgave bliver Skovsør anno 1965 med omløbsmulighed, brændselshandel og varehus og, naturligvis, en stationsbygning.
2. udgave bliver så Skovsør anno 1975.
Nu er stationen reduceret til "sidespor på fri bane" med trinbræt. Omløbsmuligheden er fjernet, og det samme er brændselshandelen, og stationsbygningen er revet ned og erstattet af en ny perron med den karakteristiske sorte og røde aptering, som kom frem i løbet af 70'erne
3. udgave bliver helt uden station.
Den har fået titlen Skovsør 1980" men er blot en udgave uden station, hvor toget bare kører gennem landskabet og, den vil sådan set kunne bruges i begge de andre epoker.
Det vil kun være de to sektioner med sporskifter, som skiftes ud. Sektionen med savværket modificeres på en anden måde, som jeg kommer tilbage til, når banen når så langt.
God Påske derude😊
Men nu er det lige før det sker😉
Med fare for at, jeg må æde mine ord i mig igen senere, så er det forventningen at, der kommer strøm på de første skinner i løbet af Påsken (2023)
Men hvis jeg ser på "todo listen" fra sidste opdatering, er der desværre heller ikke nogen punkter, jeg kan krydse af på den😟
Hvad er tiden så gået med?
De fysiske rammer:
En stor del af de sidste par måneder er gået med noget så kedeligt som fejlretning:
Som jeg skrev i sidste opdatering, så var sektionen til havnen fejlkonstrueret. Den buede nedad på midten, da den blev sat op på plads, og alle forsøg på at rette den op var forgæves.
Så nu er der blevet bygget en ny sektion til havnen uden hængemave.
Samtidig med den nye sektion til havnen, blev der også lavet en ny sektion til privatbane opstillingen.
Jeg fik nemlig den ide at forbinde det ene spor på opstillingen med den skjulte strækning lige bagved, og på den måde skabe mulighed for at køre rundt på øverste etage til brug ved test- og tilkørsel af materiel
 | |
| Det nye spor, som gør det muligt at køre rundt ved at forbinde privatbane opstillingen med sporet, som går fra nederste til øverste etage |
 |
| Til højre ses den nye forbindelse, som gør det muligt at køre rundt. I midten går sporet ned til etagen under. Til venstre er sidesporet til grusgraven |
Det bageste spor på opstillingen har fået et fald på 2%, så det kommer ned i niveau med sporet mellem etagerne.
Det har også være nødvendigt at rette en fejl i den bærende konstruktion, idet der manglede et sæt ben under langsiden, hvor selve Knarbjerg Station befinder sig.
For at løse problemet, skulle et af de eksisterende ben flyttes, og da benene er skruet fast til to tværgående lægter under banen, skulle hele skidtet skilles ad. Først blev hele det øverste niveau taget ned og sat væk. Derefter blev nederste niveau skilt ad, så lægterne kunne blotlægges og benene sættes på plads.
Godt man har bygget i sektioner
 |
| Der er også blevet indsat et ekstra sæt ben under den nederste etage. Som det fremgår, skulle store dele af banen afmonteres for at udføre operationen |
Næste skridt var så at lave rammerne til "Skovsør Station", som ligger i bunden af den stejle stigning mellem de to etager.
Jeg kunne selvfølgelig have valgt at lave en midlertidig plade med spor men, jeg tror så meget på, det hele nok skal fungerer, at jeg har besluttet at bygge stationen med det samme.
Skovsør Station skal kunne tages ud forholdsvis nemt, da den store opstillingsbanegård ligger lige bagved og nogle centimeter lavere, og utilgængelig for reparation og vedligehold hvis ikke, Skovsør kan fjernes
 |
| Skovsør Station ligger foran den store opstilling, og skal derfor kunne tages ud forholdsvis nemt, så man kan komme til sporene bagved |
 |
| Til venstre 2 af de 3 sektioner, som udgør Skovsør Station Til højre opstillingsbanegården Sektionerne med stationen kan tages ud, så det er lettere at komme til sporene på opstillingen |
Næste skridt bliver nu at lægge skinnerne på den skjulte stigning og Skovsør, så der kan køres prøvetog op og ned ad stigningen. Det skulle Påsken gerne komme til at gå med
Jeg har hele tiden troet at, det kun ville være opad, der kunne opstå problemer. Men i forbindelse med tilkørslen af den nye MY 1147 fra Piko, opdagede jeg at den type kobling, jeg monterer på lokomotiverne, kan give problemer, når togene kører ned ad bakke, og tyngdekraften får vognene til at skubbe på maskinen. Her er der risiko for at, pufferne kan vikle sig ind i hinanden, når toget kører gennem kurver.
Jeg gruer lidt for de test, som kan betyde, jeg bliver nødsaget til at ændre koblingerne på mange af mine lokomotiver.
"To be continued"😱
Arbejde med banens koncept og idé:
Ud over arbejdet med de fysiske rammer for banen, er der også blevet arbejdet en del med banens koncept - eller måske mere korrekt, banens koncepter...
For de fysiske rammer udvikler sig efterhånden på en måde, så jeg vil kunne udnytte dem til at køre på forskellige måder. Mere om det i en senere opdatering.
I den lettere ende har jeg byttet rundt på navnene på stationerne "Bjaldsbæk" og "Skovsør", da jeg gerne vil have at, savværket ligger i "Skovsør"
Sidesporet med grusgraven har længe været uden navn men til minde om en kollega og modelbanefrænde, som desværre døde alt for tidligt, har det nu fået navnet Faurby
Faurby bliver nu også forsynet med lidt flere spor end oprindelig tænkt. På den måde vil den, efter behov, kunne fungere som endnu en opstilling for privatbanen i stedet for at være grusgrav.
Her vil privatbanen kunne forlænges, så den kører fra den ene opstilling, gennem Knarbjerg og ud på den anden opstilling, lidt i stil med den måde "Stubbekøbing - Nykøbing - Nysted Banen" kørte gennem Nykøbing Falster i tidernes morgen.
 |
| Øverste etage |
 |
| Nederste etage |
Det har længe været tanken at kunne ændre epoke på materiellet, så jeg kan skifte mellem at køre i midten af 60'ernes brune design til at køre i midten af 70'erne med rød-sorte lokomotiver og røde vogne.
Den idé har nu taget en ny drejning i forbindelse med bygningen af sektionerne til Skovsør Station.
Netop det at stationen bygges på sektioner, der skal kunne tages ud, gav mig ideen til at lave hele 3 udgaver af Skovsør Station.
1. udgave bliver Skovsør anno 1965 med omløbsmulighed, brændselshandel og varehus og, naturligvis, en stationsbygning.
 |
| Skovsør 1965 |
2. udgave bliver så Skovsør anno 1975.
Nu er stationen reduceret til "sidespor på fri bane" med trinbræt. Omløbsmuligheden er fjernet, og det samme er brændselshandelen, og stationsbygningen er revet ned og erstattet af en ny perron med den karakteristiske sorte og røde aptering, som kom frem i løbet af 70'erne
 | |
| Skovsør 1975 |
Den har fået titlen Skovsør 1980" men er blot en udgave uden station, hvor toget bare kører gennem landskabet og, den vil sådan set kunne bruges i begge de andre epoker.
 | |
| Skovsør uden station |
Det vil kun være de to sektioner med sporskifter, som skiftes ud. Sektionen med savværket modificeres på en anden måde, som jeg kommer tilbage til, når banen når så langt.
God Påske derude😊
31. januar 2023
Tid til en opdatering på byggeriet.
Det var min forventning at, der her ved udgangen af januar var blevet lagt de første skinner på banen.
Men planen holdt ikke helt.
Efter en december måned med stor bygge energi og fremskridt på byggepladsen, forsvandt al energi ud af kroppen, da juleferien begyndte. Så der blev slet ikke bygget noget i juleferien og halvdelen af januar.
Helt stille har der heldigvis ikke været. Byggeriet er kommet et par skridt videre - og et enkelt tilbage men, det vender jeg tilbage til om lidt.
Byggeriet går frem efter en forholdsvis konkret plan, som indtil videre kun har eksisteret oppe i mit hoved men, med dette opslag kommer planen for første gang på skrift og, det gør den af to årsager:
1: Det giver dem, som som læser med her og, som har interesse i det, mulighed for at følge lidt med i frem- og tilbageskridt.
2: Det giver mig selv bedre mulighed for at holde snuden i sporet.
Det var min forventning at, der her ved udgangen af januar var blevet lagt de første skinner på banen.
Men planen holdt ikke helt.
 |
| Efter planen skulle de første skinner være lagt på banen med udgangen af januar. Nu håber jeg det sker med udgangen februar i stedet |
Efter en december måned med stor bygge energi og fremskridt på byggepladsen, forsvandt al energi ud af kroppen, da juleferien begyndte. Så der blev slet ikke bygget noget i juleferien og halvdelen af januar.
Helt stille har der heldigvis ikke været. Byggeriet er kommet et par skridt videre - og et enkelt tilbage men, det vender jeg tilbage til om lidt.
Byggeriet går frem efter en forholdsvis konkret plan, som indtil videre kun har eksisteret oppe i mit hoved men, med dette opslag kommer planen for første gang på skrift og, det gør den af to årsager:
1: Det giver dem, som som læser med her og, som har interesse i det, mulighed for at følge lidt med i frem- og tilbageskridt.
2: Det giver mig selv bedre mulighed for at holde snuden i sporet.
Byggeplan pr 31. januar 2023
Grøn tekst = færdigt
Grøn tekst = færdigt
- Først bygges alle sektioner på bådes øverste og nederste niveau færdige, så jeg kan se at, alle sektioner hænger sammen og, der ikke er nogen pludselige overraskelser, som gør at planerne ikke kan lade sig gøre i forhold til de fysiske rammer.
Dette arbejde er færdigt - Den skjulte stigning på 3% mellem det nederste og øverste niveau gøres færdig med spor og prøvekøres, så jeg er sikker på, mine forventninger til tog størrelser og materielbenyttelse stadig holder.
(Inden byggeriet gik i gang, lavede jeg en prøvestrækning på knap 4 meter, hvor prøvekørslerne gik over al forventning)
Det var så her, jeg havde håbet på at være med udgangen af januar
Træ arbejdet er færdigt - sporene mangler. - Strækningen ind til Knarbjergs indkørsels signal lægges færdigt inklusive sporene ved grusgraven
- Sektionerne på øverste niveau færdigmonteres med el og lys
- Opstillingsbanegården "Svandborg" lægges og færdigmonteres med sporskiftedrev og automatisk afkobling
- Strækningen "Svandborg" til "Skovsør" bygges inklusiv stationen i "Skovsør". Banestykket mellem stationerne samt spor 1 på "Skovsør" lægges med "duo blok" spor.
- Der udvikles træk til sporskifterne, så de kan omstilles manuelt fra forkanten af anlægget. "Skovsør" er prøveklud
- Banestykket fra "Skovsør" til "Bjaldsbæk" samt "Bjaldsbæk Station" bygges færdig.
"Bjaldsbæk Station" skal kunne afmonteres for nem adgang til sporene på opstillingsbanegården. - Der etableres opbevaringsmulighed for vognkort, fragtsedler og køreplaner under "Bjaldsbæk Station".
- Der bygges platforme til at stå på ved betjening af "Knarbjerg" og "Knarbjerg Havn"
- Der lægges spor på "Knarbjerg Station".
Sporskifter i togvejsspor monteres med elektrisk sporskiftedrev
Sporskifter i sidespor monteres med manuelt træk fra forkanten af anlægget - Der lægges spor på privatbanens opstillingsbanegård.
Sporskifterne monteres med elektrisk sporskiftedrev - Der lægges spor på "Knarbjerg Havn"
- Banens faste personale inviteres til testkørsel på banen
Siden sidst er sektionerne med privatbanens opstillingsbanegård og Knarbjerg Havn blevet bygget
 |
| Her ses fra venstre; Pladsen til grusgraven Den skjulte strækning med et fald på 3% Privatbanens opstilling Havnen med udskæring til færgeleje |
Desværre har jeg fået konstrueret sektionen til havnen forkert og, jeg kan kun rette det ved at bygge sektionen på ny fra grunden.😖
Der ud over er sektionerne, som går hen forbi døren ind til rummet og hen over skrivebordet forbi vinduet blevet færdige.
 |
| De 4 sektioner, som går hen forbi døren ind til rummet og hen over skrivebordet foran vinduet |
Disse 4 sektioner er de eneste, som tænkes sat op og taget ned i forbindelse med hver kørearrangement.
Næste skridt bliver at få lagt spor på stigningen mellem de to etager, så der kan foretages prøvekørsler
 |
| I baggrunden under remisen anes stigningen på 3%, som løfter banen fra nederste til øverste etage |
6. november 2022
Det går stille og roligt fremad med bygningen af Knarbjerg Banen.
En stor del af tiden, siden sidste opdatering, er blevet brugt på at gennemtænke løsningen med sektioner hen over sovesofaen hvor, havnen lå på den gamle bane og, hvor den nye havn også kommer til at ligge.
Den gamle havn havde en meget væsentlig fejl i konstruktionen idet, modulet var så stort at, det ikke kunne håndteres af en person alene. Den fejl vil jeg gerne undgå med den nye bane.
Samtidig skal der nu, bag ved havnen, være både en opstillingsbanegård til privatbanen og en skjult strækning med et fald på 3%.
Dét har givet anledning til en hel del hovedbrud gennem de sidste måneder.
Løsningen bliver at, lave det hele i 3 separate sektioner.
Som man kan se af planen ovenfor, er der kommet endnu en skjult opstilling bag ved havnen, som udgår fra sporet mellem Knarbjerg og Bjaldsbæk, der hvor det løber skjult.
Jeg har en hel del åbne godsvogne, som det længe har været ønsket at bringe i spil som en form for heltog med grus eller skærver.
Det er nu meningen, dette sidespor skal gøre det ud for et "sidespor på fri bane" til en grusgrav hvorfra, der lejlighedsvis kan køre ballast tog med sten og grus ud i landet. Naturligvis via selve Knarbjerg, så toget vil skulle køre hele banen igennem😋
Men en grusgrav er i sig selv en pladskrævende og lidt kedelig gods destination på modelbanen, da der jo ikke er den store variationsmulighed i vognene, så jeg har haft svært ved at finde ud af hvor, den kunne finde plads.
Valget er altså faldet på endnu et skjult spor bag havnen.
Konstruktionen har, som sagt, givet en del hovedbrud men, efter en del fintænkning efterfulgt af diverse regne-, måle-, og skærefejl, begynder det så småt at tage form.
En stor del af tiden, siden sidste opdatering, er blevet brugt på at gennemtænke løsningen med sektioner hen over sovesofaen hvor, havnen lå på den gamle bane og, hvor den nye havn også kommer til at ligge.
 | |
| Den skjulte strækning bag ved havnen på øverste etage. Havnen vil komme til at ligge et par cm højere til højre i billedet |
Den gamle havn havde en meget væsentlig fejl i konstruktionen idet, modulet var så stort at, det ikke kunne håndteres af en person alene. Den fejl vil jeg gerne undgå med den nye bane.
Samtidig skal der nu, bag ved havnen, være både en opstillingsbanegård til privatbanen og en skjult strækning med et fald på 3%.
Dét har givet anledning til en hel del hovedbrud gennem de sidste måneder.
Løsningen bliver at, lave det hele i 3 separate sektioner.
 |
| Området over sovesofaen blive delt i 3 sektioner. Den skjulte strækning bliver en sektion. Privatbane opstillingen bliver også en sektion for sig Til sidst kommer selve havnen også til at have sin egen sektion |
Som man kan se af planen ovenfor, er der kommet endnu en skjult opstilling bag ved havnen, som udgår fra sporet mellem Knarbjerg og Bjaldsbæk, der hvor det løber skjult.
Jeg har en hel del åbne godsvogne, som det længe har været ønsket at bringe i spil som en form for heltog med grus eller skærver.
Det er nu meningen, dette sidespor skal gøre det ud for et "sidespor på fri bane" til en grusgrav hvorfra, der lejlighedsvis kan køre ballast tog med sten og grus ud i landet. Naturligvis via selve Knarbjerg, så toget vil skulle køre hele banen igennem😋
Men en grusgrav er i sig selv en pladskrævende og lidt kedelig gods destination på modelbanen, da der jo ikke er den store variationsmulighed i vognene, så jeg har haft svært ved at finde ud af hvor, den kunne finde plads.
Valget er altså faldet på endnu et skjult spor bag havnen.
Konstruktionen har, som sagt, givet en del hovedbrud men, efter en del fintænkning efterfulgt af diverse regne-, måle-, og skærefejl, begynder det så småt at tage form.
 |
| Midt i billedet ses en af de hyldeknægte, der skal bære havnen. Bagved ses den skjulte strækning falde fra venstre mod højre. Som det tydeligt fremgår er 3% en ret stejl stigning. Bagest op ad væggen ses det område hvor, sporet til grusgraven skal være Forrest ses sektionen, der med tiden bliver til Skovsør Station |
29. august 2022
Ombygningen af Knarbjerg er nu for alvor skudt i gang.
Første skridt var at hæve hylden til opbevaring over banen.
Samtidig med at, jeg hævede hylden, blev den gjort 20 cm dybere. På den måde fik jeg trukket lyset, som er monteret i kanten af hylden, frem, så det lyser ind på forkanten af anlægget.
Jeg besluttede mig for at lave at par sektioner til Knarbjerg for at få et indtryk af hvordan, det hele kommer til at tage sig ud, og se om de teoretiske planer holder vand.
Ret hurtigt stod det klar at, jeg blev nødsaget til at lave hele det øverste niveau færdigt, for at kunne tage stilling til ting som ledninger til lys med mere og, for at begrænse antallet af "overraskelser", som dukker op senere.
En anden ting, som pludselig stod lysende klart var at, hele det øverste niveau SKAL bygges i sektioner, så det kan skilles ad og tages ned når, der er behov for vedligeholdelse eller reparationer på nederste etage. Højde forskellen på kun 30 cm mellem de to niveauer gør at, vedligeholdelse er stort set umulig, hvis ikke det kan skilles ad.
Jeg har besluttet at bygge alle sektioner hele vejen rundt, og lægge traceen til sporene, for at sikre mig det hele hænger ordentligt sammen, inden jeg begynder at lægge en masse skinner.
Første skridt var at hæve hylden til opbevaring over banen.
Samtidig med at, jeg hævede hylden, blev den gjort 20 cm dybere. På den måde fik jeg trukket lyset, som er monteret i kanten af hylden, frem, så det lyser ind på forkanten af anlægget.
 |
| Knarbjerg, som den så ud i den spæde begyndelse. Bemærk hylden over banen |
 |
| Knarbjerg august 2022 Hylden er blevet hævet og, der er skudt et niveau mere ind. Nederste niveau ser lidt klaustrofobisk ud uden lys |
Jeg besluttede mig for at lave at par sektioner til Knarbjerg for at få et indtryk af hvordan, det hele kommer til at tage sig ud, og se om de teoretiske planer holder vand.
Ret hurtigt stod det klar at, jeg blev nødsaget til at lave hele det øverste niveau færdigt, for at kunne tage stilling til ting som ledninger til lys med mere og, for at begrænse antallet af "overraskelser", som dukker op senere.
En anden ting, som pludselig stod lysende klart var at, hele det øverste niveau SKAL bygges i sektioner, så det kan skilles ad og tages ned når, der er behov for vedligeholdelse eller reparationer på nederste etage. Højde forskellen på kun 30 cm mellem de to niveauer gør at, vedligeholdelse er stort set umulig, hvis ikke det kan skilles ad.
 |
| Så snart, der blev monteret lys til det nederste niveau forsvandt meget at det klaustrofobiske indtryk. Men det bliver lidt som at kigge ind i et akvarie😁 |
Jeg har besluttet at bygge alle sektioner hele vejen rundt, og lægge traceen til sporene, for at sikre mig det hele hænger ordentligt sammen, inden jeg begynder at lægge en masse skinner.
14. august 2022
Bygningen af den nye bane i 2 etager er så småt ved at komme i gang. Det vil sige, i første omgang er det jo mest nedbrydning af den gamle bane, tiden går med.
Ud over at fjerne resterne af den gamle Knarbjerg, skal der skabes plads i højden til den nye "1. sal" og den hylde, der er over banen til opbevaring af diverse havehynder mm, skal i den forbindelse hæves ca 15 cm.
Først når det er overstået, kan jeg komme i gang med selve bygningen af den nye bane.
På skrivebordet fortsætter arbejdet med at forfine tegninger og planer.
Nye sporplaner for mellemstationerne "Bjaldsbæk" og "Mørkøbing".
Jeg har ikke rigtig været tilfreds med de tidligere planer for mellemstationerne, som lå i forholdsvis skarpe kurver. Selvom 75 til 110 cm radius er større end de kurver mange kører med, så svarer det stadig til en skarp sporvognskurve, hvis man overfører det til den virkelige verden.
Og en af mine drømme er at lave noget flot landskab og, kunne tage nogle pæne billeder af togene på stationerne. Og det ville aldrig blive vellykket med de skarpe kurver.
Ud over at fjerne resterne af den gamle Knarbjerg, skal der skabes plads i højden til den nye "1. sal" og den hylde, der er over banen til opbevaring af diverse havehynder mm, skal i den forbindelse hæves ca 15 cm.
Først når det er overstået, kan jeg komme i gang med selve bygningen af den nye bane.
På skrivebordet fortsætter arbejdet med at forfine tegninger og planer.
Nye sporplaner for mellemstationerne "Bjaldsbæk" og "Mørkøbing".
Jeg har ikke rigtig været tilfreds med de tidligere planer for mellemstationerne, som lå i forholdsvis skarpe kurver. Selvom 75 til 110 cm radius er større end de kurver mange kører med, så svarer det stadig til en skarp sporvognskurve, hvis man overfører det til den virkelige verden.
Og en af mine drømme er at lave noget flot landskab og, kunne tage nogle pæne billeder af togene på stationerne. Og det ville aldrig blive vellykket med de skarpe kurver.
 | |
| Sådan så planerne for mellemstationerne ud før |
 |
| Og nu ser planerne således ud |
Nu er mellemstationerne rykket ind på langsiderne men, det skaber så nogle nye problematikker.
Banen bliver jo designet til at, vi skal være flere om at lege med toget. Ideelt er der plads til 3 mand men 2 eller 4 vil også kunne gå an og, med de nye planer, ligger mellemstationerne lige under henholdsvis Knarbjerg Station og Havnen på etagen oven over.
Jeg har derfor gjort et forsøg på at inddele rummet i en form for "arbejds zoner" og lave sporplanerne, så det arbejde, som togene skal lave på stationerne er mindst muligt i konflikt med arbejdet på de andet niveau.
 |
| Jeg har forsøgt at opdele rummet og banen i "arbejds zoner" så man går så lidt i vejen for hinanden som muligt, når vi er flere om at lege med tog |
De nye sporplaner giver et større overlap, end de gamle gjorde. Det problem vil jeg prøve at løse ved at tilrettelægge sporplan og arbejdsopgaver, så de trækker arbejdet ud i den ende af arbejds zonen, som ligger længst væk fra den, den overlapper med (Håber ordene giver mening)
Opstillingsbanegården er også blevet ændret en lille smule for at give plads til de nye mellemstationer.
Det betyder et farvel til muligheden for at køre rundt og rundt.
Jeg kan sagtens leve med, ikke at kunne kører rundt men, hvis jeg på et eller andet tidspunkt ser en måde at genskabe muligheden på, vil jeg gøre det, da det er meget rart at kunne køre nyt eller repareret materiel til.
 |
| Opstillingsbanegården er blevet ændret en lille smule. Nu er muligheden for at køre rundt via Bjaldsbæk Station væk |
Sporene på opstillingsbanegården er også blevet en lille smule kortere, så de nu kun er 160-170 cm lange. Da den maksimale toglængde på banen hele tiden har været 150 cm inkl lokomotiv, er der ingen grund til at sporene er længere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar