Først et glædelig Jul og godt nytår fra Knarbjerg Banen
Der er så småt begyndt at ske lidt med landskabet på banen. Jeg er startet omkring Bystationen fordi det er et forholdsvis lille områder, der er til at overskue.
I første omgang arbejder jeg med bygninger til Knarbjerg Diesel. Som det fremgår af billederne er der et stykke vej endnu før de bliver færdige, men man kan da danne sig et indtryk af, hvor jeg vil hen.
Næste skridt bliver Enkefruens Mølleri og derefter kommer turen til selve Bystationen med perronen. Men der går nok nogle måneder, før det kommer så langt.
Knarbjerg er historien om leg med tog på en lille dansk jernbane i model et sted i Danmark i slutningen af 60'erne/start 70'erne
Menu:
▼
søndag den 26. december 2010
lørdag den 16. oktober 2010
Velkommen til min blog om modeljernbanen Knarbjerg
Knarbjerg er, som det tydeligt fremgår af billederne, ikke noget færdigt modelbaneanlæg, men tiden står bestemt ikke stille i den lille by af den grund.
Meningen med denne blog er, at give andre mulighed for at følge med i udviklingen af banen og måske også være med til at give mig lidt motivation til at komme videre.
Meningen med denne blog er, at give andre mulighed for at følge med i udviklingen af banen og måske også være med til at give mig lidt motivation til at komme videre.
For mig er modeljernbane = leg med tog i form af rangering og køreplanskørsel i selskab med andre. Knarbjerg er, lige fra starten af, konstrueret med henblik på at opfylde dette formål.
De 3 år der er gået, siden vi begyndte at køre på banen, er blevet brugt til at tilpasse den oprindelige sporplan, så den lever op til ønskerne om udseende og samtidig fungerer i praksis, når der skal arbejdes med togene. Det har betydet, at Havnen og Knarbjerg Vest, begge har gennemgået to større ombygninger.
Pap bygningerne rundt om på anlægget er bygget for, på en nem og billig måde, at finde ud af hvor der skal være huse, hvor store skal de være og sikre at, de ikke står i vejen når der rangeres.
Området omkring Bystationen fungerer rigtig godt og jeg er så småt begyndt at forberede det endelige landskab her i form af diverse huse og bygninger til de to industrier. Det er håbet at nå et godt stykke i løbet af vinteren. I første omgang er jeg startet på at male sporene og det går da langsomt fremad.